Du er her: IRF National rekommandationsliste Baggrundsnotater Nervesystemet (analgetika og psykofarmaka) Forebyggelse af migræne

Print

Forebyggelse af migræne


De rekommanderede antihypertensive lægemidler vurderes som effektmæssigt ligeværdige til forebyggelse af migræneanfald. De nævnte NSAID og antiepileptika rekommanderes med forbehold da de har flere alvorlige bivirkninger og interaktioner end de antihypertensive midler.

 
Rekommanderet
Candesartan 16 mg
Lisinopril 20 mg
Metoprolol150 mg
Propranolol 160 mg
 
Rekommanderet med forbehold eller i særlige tilfælde
Flunarizin 10 mg
Naproxen 1.000 mg
Pizotifen 1,5 mg

Topiramat 100 mg

Valproat 1.000 mg
 
Ikke rekommanderet
Clonidin.

 

Lægemidler

Effekt

Migræne hos børn

Bivirkninger

Interaktioner

Forfattere

Referencer

Lægemidler

Følgende stoffer har i vist dokumenteret effekt på forebyggelse af migræneanfald: Metoprolol, propranolol, timolol (ikke markedsført i Danmark), naproxen, pizotifen, flunarizin og valproat. Data for klonidin er modstridende. Effekten af de enkelte lægemidler/lægemiddelgrupper gennemgås i det følgende afsnit.

Effekt

Hos patienter, der oplever 2-3 svære anfald pr. måned, bør profylaktisk behandling overvejes. Da effekten undertiden optræder gradvis, bør hvert præparat have en prøvetid på mindst 2 måneder, før virkningen bedømmes. Migræne bedres ofte spontant, hvorfor det er væsentligt at kontrollere patienterne og efter fx et halvt år forsøge at seponere behandlingen.
 
Betablokkere


I et Cochrane-review konkluderes det, at der er klar evidens for, at propranolol er mere effektiv end placebo på kort sigt, men der savnes evidens for langtidseffekten. I 47 sammenlignende studier var effekten af propanolol endvidere på samme niveau som andre anfaldsforebyggende lægemidler, herunder metoprolol og flunarizin (Linde 2004).
 
Antiepileptika


I et andet Cochrane-review gennemgås dokumentationen for antiepileptika. Hovedparten af data omfattede valproat og divalproex (sidstnævnte ikke registreret i Danmark). Hyppigheden af migræneanfald blev reduceret med 1,4 anfald pr. 28 dage sammenlignet med placebo. Antiepileptika mere end fordoblede antallet af patienter med mindst 50 % reduktion i migræne-hyppigheden, sammenlignet med placebo. Topiramat så ud til  at have en lignende effekt. I sammenlignende studier havde valproat nogenlunde samme effekt som flunarizin og samme effekt som propranolol (Chronicle  2004).
 
Calciumantagonister


I en spansk systematisk litteraturgennemgang af effekten af flunarizin blev der inkluderet 4 studier, der samlet viste en begrænset effekt. Antallet af migræneanfald blev reduceret med 0,55 anfald pr. måned ved behandling med 10 mg flunarizin. Bivirkningen somnolens sås hos 20 % af patienterne (Reveiz-Herault  2003).
 
I et sammenlignende studie var metoprolol og flunarizin lige effektive, men der var flere i flunarizingruppen, der ophørte med behandlingen pga. bivirkninger (vægtøgning,depression) (Reveiz-Herault  2003).
 
ACE-hæmmere og AII-antagonister


I et studie med candesartan 16 mg daglig blev antallet dage med migræne reduceret med 3,6 pr. måned sammenlignet med placebo (Tronvik 2003). En tilsvarende effekt er dokumenteret for ACE-hæmmeren lisinopril (Schrader 2001).
 
Pizotifen


Effekten af pizotifen er fundet på niveau med flunarizin, men tilsyneladende lidt dårligere end naproxen (Louis 1982, Bellavance 1990).
 
NSAID


I 2 sammenlignende studier var den profylaktiske effekt af tolfenamsyre 300 mg på niveau med propranolol 120 mg. Endvidere reducerede tolfenamsyre smerteintensiteten ved anfald (Kjaersgard Rasmussen 1994, Mikkelsen 1986). Flere andre NSAID har en dokumenteret forebyggende virkning ved migræne. Der er flest data vedrørende naproxen (Welch 1985).

Migræne hos børn

Ved migræne hos børn er der begrænset dokumentation. Kun 1 studie for propranolol og et studie for flunarizin har vist effekt, mens en række andre stoffer, herunder pizotifen, clonidin og timolol ikke var effektive (Victor 2003).

Bivirkninger

Flunarizin giver ofte døsighed og træthed i starten af behandlingen. Vægtøgning og depression forekommer.

 
Pizotifen giver øget appetit og vægtøgning hos mere end 10 % af patienterne. Andre almindelige bivirkninger (1-10 %) er:

  • Træthed 
  • Mundtørhed 
  • Kvalme 
  • Svimmelhed 
  • Sedation.

Clonidin giver mundtørhed, ortostatisk hypotension og sedation hos mere end 10 % af patienterne. Andre almindelige bivirkninger (1-10 %) er: 

  • Smerter i ørespytkirtler 
  • Kvalme 
  • Opkastning 
  • Obstipation 
  • Hovedpine 
  • Depression 
  • Søvnforstyrrelser 
  • Nedsat libido 
  • Impotens.

For bivirkninger af betablokkere, ACE-hæmmere , AII-antagonister og antiepileptika henvises til baggrundsnotaterne for disse lægemiddelgrupper.Dagligt brug af NSAID kan måske at øge risikoen for medicinfremkaldt hovedpine.

Interaktioner

Der er ikke fundet klinisk betydningsfulde farmakokinetiske interaktioner til flunarazin eller pizotifen i  Interaktionsdatabasen. Clonidin bør ikke gives sammen med verapamil (risiko for markant blodtryksfald), og bør kun med forsigtighed anvendes sammen med tricykliske antidepressiva (risiko for blodtryksstigning)og ciclosporin (øger plasmakoncentrationen).

Forfattere

Udarbejdet af IRF med deltagelse af følgende eksterne specialister:

  • Lena Lundorff (Dansk Selskab for Palliativ Medicin) 
  • Michael Kamp-Jensen (Dansk Selskab for Intern Medicin) 
  • Mogens Pfeiffer Jensen (Dansk Reumatologisk Selskab) 
  • Marianne Metz Mørch (Dansk Selskab for Geriatri)
  • Flemming W. Bach (Dansk Neurologisk Selskab) 
  • Mogens Wernberg (Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv medicin).

Referencer

  •  Bellavance AJ, Meloche JP. A comparative study of naproxen sodium, pizotyline and placebo in migraine prophylaxis. Headache 1990;30:710-5.
  • Chronicle E, Mulleners W. Anticonvulsant drugs for migraine prophylaxis. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 3. Art. No.: CD003226. DOI: 10.1002/14651858.CD003226.pub2.
  • Kjaersgard Rasmussen MJ, Holt Larsen B, Borg L, et al. Tolfenamic acid versus propranolol in the prophylactic treatment of migraine. Acta Neurol Scand 1994;89:446-50.
  • Law M, Morris JK, Jordan R, Wald N. Headaches and the treatment of blood pressure: results from a meta-analysis of 94 randomized placebo-controlled trials with 24,000 participants. Circulation 2005 11;112:2301-6.
  • Linde K, Rossnagel K. Propranolol for migraine prophylaxis. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004, Issue 2. Art. No.: CD003225. DOI: 10.1002/14651858.CD003225.pub2. 
  • Louis P, Spierings EL. Comparison of flunarizine (Sibelium) and pizotifen (Sandomigran) in migraine treatment: a double-blind study. Cephalalgia 1982;2:197-203.
  • Mikkelsen B, Pedersen KK, Christiansen LV. Prophylactic treatment of migraine with tolfenamic acid, propranolol and placebo. Acta Neurol Scand 1986;73:423-7.
  • Reveiz-Herault L, Cardona AF, Ospina EG, Carrillo P. [Effectiveness of flunarizine in the prophylaxis of migraine: a meta-analytical review of the literature]. Rev Neurol. 2003 May 16-31;36(10):907-12. Review. Spanish.
  • Schrader H, Stovner LJ, Helde G et al. Prophylactic treatment of migraine with angiotensin converting enzyme inhibitor (lisinopril): randomised, placebo controlled, crossover study. BMJ. 2001;322:19-22.
  • Sorensen PS, Larsen BH, Rasmussen MJ et al. Flunarizine versus metoprolol in migraine prophylaxis: a double-blind, randomized parallel group study of efficacy and tolerability. Headache 1991;31:650-7.
  • Tronvik E, Stovner LJ, Helde G et al. Prophylactic treatment of migraine with an angiotensin II receptor blocker: a randomized controlled trial. JAMA 2003;289:65-9.
  • Victor S, Ryan SW. Drugs for preventing migraine headaches in children. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2003, Issue 4. Art. No.: CD002761. DOI: 10.1002/14651858.CD002761. •  Welch KM, Ellis DJ, Keenan PA. Successful migraine prophylaxis with naproxen sodium. Neurology 1985;35:1304-10.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 10 december 2009


 

Siden sidst opdateret: 26. september 2012 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top