ATC-gruppe N06D - Midler mod demens

Rekommandation

De 3 kolinesterasehæmmere (donepezil, galantamin, rivastigmin) er ligeværdige alternativer til behandling af mild til moderat Alzheimers demens. Rivastigmin depotplaster rekommanderes frem for rivastigmin kapsler pga. mindre tendens til kvalme og opkastning.

Der er fundet signifikant effekt af kolinesterasehæmmerne på Alzheimers demens på globale og kognitive funktioner i op til 6 måneder. Der er mindre omfattende evidens for effekt på daglig aktivitetsniveau, usikker evidens for effekten på adfærdsforstyrrelser, og ingen evidens for nedsat plejehjemsbehov.

I studier, hvor memantin alene er sammenlignet med placebo er resultaterne modstridende. For memantin i kombination med donepezil er der i et 6 måneders studie hos patienter med moderat til svær Alzheimers demens fundet signifikant effekt på globale, kognitive og daglige funktioner, samt adfærdsforstyrrelser i forhold til donepezil alene.
 
De gennemsnitlige målte effektstørrelser for såvel kolinesterasehæmmere som kombinationsbehandling med memantin er generelt små og af ukendt klinisk relevans, og der er ringe evidens for effekt fra randomiserede studier udover 6 måneder. Epidemiologiske undersøgelser tyder på, at der i nogle tilfælde kan være effekt af behandling udover 6 måneder, hvilket stemmer overens med den kliniske erfaring.
 
Derfor rekommanderes alle stoffer med det forbehold, at den symptomatiske effekt hos den enkelte patient revurderes med 6-12 måneders interval. Ved mistanke om manglende effekt kan man forsøgsvis seponere medicinen i maksimalt 4 uger under løbende observation af patienten. Behandlingen genoptages, såfremt der ses umiddelbar forværring.

Rekommanderet

Ingen

Rekommanderet med forbehold eller i særlige tilfælde

Kolinesterasehæmmere

Donepezil   10 mg x 1

Galantamin depotkapsel 16 mg - 24 mg x 1

Rivastigmin plaster 9,5 mg/24 timer

NMDA-receptorantagonister

Memantin 20 mg x 1 (10 mg daglig ved creatininclearance 0,7-1 ml/s)

Ikke rekommanderet

Rivastigmin kapsler 4,5 mg x 2

Baggrundsnotat

Lægemidler
Effekt
Bivirkninger
Interaktioner
Forfattere
Referencer

Oversigt over anvendte effektskalaer og forkortelser

Lægemidler

Midler mod demens omfatter kolinesterasehæmmerne (donepezil, galantamin og  rivastigmin), som er registreret til behandling af mild til moderat Alzheimers demens, og memantin – en N-methyl-D-aspartam (NMDA)-receptorantagonist - som er registreret til moderat til svær Alzheimers demens.

Effekt

Effekt i korttidsstudier

For kolinesterasehæmmerne anvendt ved mild til moderat Alzheimers demens er der gennemført en række studier og meta-analyser af 3-6 måneders varighed, der har vist effekt på globale og kognitive funktioner. Mængden af data med evidens for effekt på aktiviteter i dagliglivet og adfærdsforstyrrelser er færre.

Endelig er der ringe evidens for bedre livskvalitet eller nedsat plejehjemsbehov som følge af behandlingen.

For memantin er der ved moderat til svær Alzheimers demens gennemført fire studier, hvoraf det ene sammenligner memantin som add-on behandling til kolinesterasehæmmer. Der er ikke udført studier, der sammenligner effekten af memantin og kolinesterasehæmmere.

Der er nogen evidens for effekt på parkinson demens, men mindre evidens for vaskulær demens og Lewy body demens i form af færre studier, mindre effektstørrelser og/eller ikke-konsistente resultater. I praksis har en del patienter blandingstilstande af fx både Alzheimerssygdom og vaskulær demens.

I det følgende gennemgås effekt af demensmidlerne.

Global funktion

Globalfunktionen er en samlet vurdering af patienter og omfatter kognition, adfærd og daglig funktion. I meta-analyser af placebo-kontrollerede studier findes moderat effekt af de enkelte kolinesterasehæmmere på Clinician’s Interview Based Impression of Change and caregiver input (CIBIC+1)  hos patienter med mild til moderat Alzheimers demens i 3 til 6 måneder (Birks 2000, Birks 2003, Lanctôt 2003 Loy 2004, Birks 2006).
I den nyeste meta-analyse (Birks 2006), som inkluderer studier for alle 3 kolinesterasehæmmere, beregnes number needed to treat (NNT) for antal personer, der i løbet af 6 måneder opnår en forbedring på CIBIC+ til NNT=14, mens NNT for opnåelse af en forbedring eller stabilisering beregnes til NNT=7. I et review har man listet den absolutte effekt på skalaen CIBIC+, for 5 af de 12 inkluderede studier, hvor CIBIC+ er målt. Den absolutte forskel varierede her fra 0,26-0,54 (7-point scale ) (Kaduszkiewicz 2005). Det ene studie var af kun 15 ugers varighed, og et andet inkluderede patienter med moderat til svær Alzheimer demens.

Der findes få studier, der sammenligner effekten af de forskellige kolinesterasehæmmere (Wilkinson 2002, Wilcock 2003, Jones 2004, Bullock 2005), og kun få er gennemført med dobbelt-blinding, men de tyder i alle tilfælde ikke på, at der er relevante forskelle mellem præparaterne. I meta-analyser af effekten på global funktion varierer NNT for de enkelte stoffer fra 8 for donepezil (3 studier) (Lanctôt 2003), 14 for rivastigmin (6 studier) (Birks 2000) til 22 for galantamin (4 studier) (Lanctôt 2003). Forskellen i NNT forklares delvist med, at definitionen af reponders er forskellig studierne imellem. Forskelle i responder definition skyldes delvist, at man internationalt gradvist har ændret opfattelse af behandlingsrespons i erkendelse af, at Alzheimers sygdom er en kronisk progredierende neurodegenerativ lidelse.

For memantin fandtes i en meta-analyse af 3 studier en forskel fra placebo i CIBIC+ på 0,28 for patienter med svær Alzheimers demens (gennemsnitlig MMSE< 10) efter 6 måneder (McShane 2006). I denne meta-analyse indgik imidlertid også et studie, hvor patienterne samtidig fik donepezil (Tariot 2004). I de to studier, hvor man alene sammenlignede memantin med placebo fandtes i det ene studie ikke signifikant effekt i last observation carried forward (LOCF) analysen (p=0,06), men signifikant effekt i observed cases (OC) analysen (p=0,03) (Reisberg 2003). I det andet studie var der ikke signifikant forskel fra placebo (van Dyck 2007).

Kognition

Kolinesterasehæmmere har i studier af 6 måneders varighed vist at give en gennemsnitlig kognitiv forbedring i Alzheimer's Disease Assessment Scale-cognitive subscale (ADAS-cog) i forhold til placebo varierende fra 1,5-3,9 (max. score 70) (Kaduszkiewicz 2005). Der var ikke evidens for signifikante forskelle mellem donepezil, galantamin og rivastigmin (Ritchie 2004).

For memantin viste meta-analysen af McShane et al. en signifikant forskel fra placebo på 2,97 målt på Severe Impaiment Battery (SIB), som måler en kombination af kognitive funktioner og praktiske og sociale færdigheder (max. score 133) (McShane 2006). I studierne, hvor
memantin alene blev sammenlignet med placebo (baseline SIB-score ca. 67 point) fandt man i det ene en signifikant reduktion i SIB, som var et sekundært effekmål, på 6% i memantingruppen mod 15% i placebogruppen. Der var ingen forskel i MMSE (Reisberg 2003). I det andet studie, hvor SIB efter 24 uger var det primære effektmål, var effekten ikke forskellig fra placebo i hverken LOCF-analysen eller OC-analysen. I en posthoc-analyse, som kun kan være hypotesegenererende, hvor man i stedet anvendte en non-parametrisk test blev forskellen derimod signifikant (p=0,031)  (van Dyck 2007).

Adfærdsforstyrrelser (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia, BPSD)

Der foreligger generelt færre studier, hvor effektmålet har været vurdering af adfærdsforstyrrelser fx med skalaen Neuropsychiatric Inventory (NPI).

2 studier fandt effekt af donepezil på adfærdsforstyrrelser og/eller psykiatriske symptomer (Feldman 2001, Holmes 2004). 2 andre studier fandt derimod ingen effekt (Tariot 2001, Winblad 2001). For galantamin er der identificeret 2 studier via en meta-analyse. Det en ene viste effekt på NPI for en dosis på 16 mg per dag, men ikke for 8 og 24 mg. Det andet studie viste ingen effekt på NPI (Olin 2002).

For memantin fandt man i en meta-analyse af 3 studier en signifikant effekt på NPI på 2,76 point (max. score 92). Baseline i de forskellige studier varierede fra ca. 13-20  (McShane 2006). Forskellen var imidlertid kun signifikant i det studie, hvor der samtidig blev behandlet med donepezil (Tariot 2004).

I et studie fandtes færre patienter med agitation for memantin end for placebo (NNT=17) (Aereosa 2005).

Daglige funktioner

Memantin 20 mg per dag har i en meta-analyse vist en forskel fra placebo hos patienter med svær Alzheimers demens svarende til 1,27 point på Alzheimer Disease Cooperative Study-Activities of Daily Living-severe version (ADCS-ADLsev) (McShane 2006). I studierne uden kolinesterasehæmmere var faldet fra baseline i et studie 11% i memantingruppen mod 19% i placebogruppen, hvilket var signifikant (Reisberg 2003). I det andet studie fandt man ingen forskel fra placebo ved hverken LOCF-, OC-analyse eller nonparametriske tests (van Dyck 2007).  

Et studie fandt ikke umiddelbart signifikant effekt på plejebehov, men efter justering for faktorer såsom plejepersonens og patientens køn, bostatus mv. fandtes alligevel et signifikant reduceret plejebehov på 52 timer (10-81 timer) per måned (Aereosa 2005). Endvidere er der i et studie, hvor patienterne var en blanding af patienter med svær Alzheimer og vaskulær demens (MMSE<10) fundet en forskel efter 3 måneder på 2 point målt på skalaen Behavioural Rating Scale for Geriatric Patients (BGP) subscore care dependence (Winblad 1999).

Kombinationsbehandling

Effekt af kombinationsbehandling med donepezil og memantin hos patienter med moderat til svær Alzheimers demens, med Mini Mental Status Examination (MMSE)<15, er undersøgt i et 6 måneders studie over for donepezil alene. I gruppen som fik donepezil+memantin sås en signifikant forskel i Severe Impairment Battery (SIB) på 3,4 point i forhold til donepezil+placebo (hhv. 0,9 point forbedring og -2,5 point forværring fra baseline). Der blev endvidere fundet signifikant forskel i daglig funktionsniveau på 1,4 point (-3,4 vs. -2,0 point svarende til hhv. -6% vs. -9,5% reduktion fra baseline), samt i globalvurdering (4,41 vs. 4,66, hvor 4 point = ingen ændring fra baseline og 5 point = let forværring). For adfærd findes ligeledes en signifikant forskel med -0,1 point forværring ved donepezil alene vs. 3,7 forbedring for kombinationen af donepezil og memantin) (Tariot 2004).

Studier udover 6 måneder

Der er udført 3 randomiserede studier af 1-2 års varighed (Mohs 2001, Winblad 2001, AD2000). Data fra epidemiologiske studier antyder, at effekten kan holde sig i min. 6 år  (Lopez 2009, Atri 2008).

I et studie af 1 års varighed fandt man, at behandling med donepezil signifikant sinkede symptomprogressionen, således at tiden til et klinisk evident fald i funktionsniveauet for daglige aktiviteter (defineret som min. 1 point fald på basal eller instrumental ADL i Alzheimer's Disease Functional Assessment and Change Scale (ADFACS) eller en øgning på min. 1 point i  global Clinical Dementia Rating (CDR) blev udskudt med ca. 5 måneder (Mohs 2001).

I et andet 1-årigt studie med donepezil fandt man ikke signifikant forskel i studiets primære effektmål: Gottfries-Bråne-Steen (GBS)Total score ved uge 52 for ITT populationen (P=0,054), men derimod signifikant effekt i OC -analysen. For ADL fandtes ligeledes kun signifikant effekt i OC-analysen. Man fandt ingen forskel for adfærdsforstyrrelser (NPI), men til gengæld fandt man signifikant forbedret kognition målt både på GBS subskala (GBS-I) og med MMSE (Winblad 2001). Forfatterne angiver en ændring på 10-15 % i GBS, som klinisk relevant baseret på ITT-populationen.  Kun absolutte tal for OC er nævnt i artiklen (forskel 6,2 point). Tallene for ITT-populationen kan aflæses grafisk til ca. 3,7 point svarende til 12% ændring fra baseline, hvilket ikke var signifikant.

I det sidste placebo kontrollerede langtidsstudie (AD2000) fik man kun inkluderet 565 patienter ud af de 3000 patienter som man oprindeligt havde planlagt. Der fandtes derfor ikke signifikant effekt på de primære effektmål, som var plejehjemsanbringelse eller sygdomsprogression defineret ved tab af basale daglige funktioner. For de sekundære effektmål fandtes signifikant effekt af donepezil overfor placebo i op til 2 år på basale daglige aktiviteter (1 point forskel i basic activities of daily living (BADLS), hvor baseline var ca. 14) og kognition (0,8 point forskel i MMSE, hvor baseline var 19). De signifikante resultater er opnået på kun 150-160 patienter ud af de 565 randomiserede patienter. Den kliniske relevans af effekten kan diskuteres, men i alle tilfælde resulterede ændringen ikke i et mindre plejebehov eller mindre tab af basale daglige funktioner.

I 2 epidemiologiske studier med op til 6 års opfølgning fandes signifikant effekt, hvor kolinesterasehæmmer i kombination med memantin synes at udskyde tidspunktet til plejehjemsindflytning i forhold til kolinesterase alene (Lopez 2009). I det andet studie så man bedre effekt på kognition og ADL funktion i forhold til kolinesterasehæmmer i monoterapi (Atri 2008). Monoterapi med kolinesterasehæmmer fandtes samtidig signifikant bedre end ingen behandling. Det bemærkes, at der i begge studier er foretaget sammenligning med historiske kohorter (1983-2004) fra før medicinsk behandling var tilgængelig, hvorfor der er risiko for store tidsforskydninger mellem de patienter som fik hhv. ikke fik behandling, kolinesterasehæmmer og kombinationsbehandling. Man kan derfor ikke udelukke immortal time bias. Fx om den observerede effekt skyldes en højere tærskel for hvornår man flytter i plejebolig, bedre tilbud til demente i eget hjem osv.

Andre demenstyper

Vaskulær demens
Der er nogen, om end ringe evidens for demensmidlernes effekt på ren vaskulær demens, og effektstørrelsen er generelt endnu mindre end for Alzheimers demens. For donepezil findes signifikant effekt efter 6 måneder på globale, daglige og kognitive funktioner med ca. 2 point ændring på Alzheimer's Disease Assessment Scale-cognitive subscale (ADAS-cog) (Malouf 2004). For memantin er der vist signifikant effekt på kognitive funktioner (Aerosa 2005, Wilcock 2002, Orgogozo 2002).

Lewy body
Effekten af rivastigmin er undersøgt i et studie hos patienter med Lewy body demens. Effekt på neuropsykiatriske symptomer (NPI-4 og NPI-10) efter 20 uger var signifikant i OC-analysen, men ikke signifikante i LOCF og ITT-analysen. NNT for antal patienter, som opnåede min. 30 % reduktion i NPI-4, kan beregnes til ca. 3-5 afhængig af, om beregningen sker ud fra OC, LOCF eller ITT (intention to treat). Der blev ikke fundet effekt på globalfunktion (CGC+) eller MMSE (McKeith 2001, Wesnes 2002, Wild 2003).

Parkinson demens
I et studie hos patienter med parkinson demens fandtes signifikant effekt af rivastigmin på globale og kognitive funktioner efter 24 uger svarende til 0,5 point på Clinical Global Impression of Change (CGIC) og 2,8 point på ADAS-Cog svarende til effektstørrelsen i studier med Alzheimers demens. Desuden var der effekt på sekundære effektmål som ADL funktion og adfærdsforstyrrelser målt med NPI (Emre 2004).

Bivirkninger

For acetylkolinesterasehæmmerne optræder kvalme, opkastning eller diare hos op til 10 % af patienterne. Andre bivirkninger er søvnløshed, muskelkramper hovedpine og svimmelhed.

I en meta-analyse udgik i gennemsnit 7% af patienterne af studierne pga. bivirkninger. Bivirkningsfrekvensen var i gennemsnit 8 % (NNH=16) (Lanctôt 2003). Der er ikke fundet entydige forskelle i bivirkninger mellem de forskellige acetylkolinesterasehæmmere, men der ses en tendens til, at der er færre drop-outs pga. bivirkninger for donepezil end for kapsel rivastigmin og galantamin (Lanctôt 2003, Wilkinson 2002, Wilcock 2003).

I et studie med 541 patienter med parkinsondemens sås signifikant flere rivastigmin kapsel behandlede patienter med kvalme og opkastning (hhv. 18 og 15 %) og tremor (6 %) (Emre 2004).

I et nyere kohortestudie var der en statistisk signifikant positiv association mellem ordination/ny brug af kolinesterase-hæmmere og synkope, som førte til indlæggelse eller skadestudbesøg (hazard ratio (HR) 1,76; 95 % konfidensinterval (CI) 1,57-1,98; numbers needed to harm (NNH) = 77 pr. behandlingsår. Der var også en signifikant positiv sammenhæng mellem ordination/ny brug af kolinesterase-hæmmere og sygehusbesøg for bradykardi, permanent pacemaker-implantation og hoftefraktur (Gill 2009).

For memantin ses hallucinationer, forvirring, træthed, svimmelhed og hovedpine hos et par procent af patienterne.

Interaktioner

Sertralin og paroxetin kan muligvis påvirke omsætningen af donepezil, men der er kun få rapporter, og den kliniske betydning er moderat (Interaktionsdatabasen).

Praktiske forhold

Rivastigmin depotplaster resulterede i et studie af 6 måneders varighed i færre tilfælde af kvalme (7% vs. 23%) og opkastning (6% vs. 17%) end rivastigmin i tabletform  (Winblad 2007).

Forfattere

Udarbejdet af IRF med deltagelse af følgende eksterne specialister:

• Niels Damsbo (Dansk Selskab for Almen Medicin)
• Ellen Holm (Dansk Selskab for Geriatri)
• Jens Knud Larsen (Dansk Psykiatrisk Selskab)
• Henrik Lublin (Dansk Psykiatrisk Selskab)
• Peter Johannsen (Dansk Neurologisk Selskab)
• Per Hove Thomsen (Dansk Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab).

Referencer

• AD2000 Collaborative Group. Long-term donepezil treatment in 565 patients with Alzheimer’s disease (AD2000): randomised double-blind trial. Lancet 2004;363:2105-15.
• Areosa Sastre A, Sherriff F, McShane R. Memantine for dementia. The Cochrane Database of Systematic Reviews: Reviews 2005 Issue 3.
• Atri A, Shaughnessy LW, Locascio JJ, Growdon JH. Long-term course and effectiveness of combination therapy in Alzheimer disease. Alzheimer Dis Assoc Disord 2008; 22:209-21.
• Birks J, Grimley Evans J, Iakovidou V, Tsolaki M. Rivastigmine for Alzheimer's disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews: Reviews 2000 Issue 4.
• Birks JS, Harvey R. Donepezil for dementia due to Alzheimer's disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews: Reviews 2003 Issue 3.
• Bullock R, Touchon J, Bergman H, Gambina G, He Y, Rapatz G, Nagel J, Lane R. Rivastigmine and donepezil treatment in moderate to moderately-severe Alzheimer's disease over a 2-year period.
  Curr Med Res Opin. 2005 Aug;21(8):1317-27.
• Emre M, Aarsland D, Albanese A et al.Rivastigmine for dementia associated with Parkinson's disease. NEJM 2004; 351: 2509-18.
• Feldman H, Gauthier S, Hecker J et al. A 24-week randomized double blind study of donepezil in moderate to servere Alzheimers disease.  Neurology 2001; 57: 613-20.
• Gill SS, Anderson GM, Fischer HD et al. Syncope and its consequences in patients with dementia receiving cholinesterase inhibitors: a population-based cohort study. Arch Intern Med 2009;169:867-73.
• Holmes C, Wilkinson D, Dean C et al. The efficacy of donepezil in the treatment of neuropsychiatric symptoms in Alzheimer disease. Neurology 2004; 63: 214-9.
• Interaktionsdatabasen. www.interaktionsdatabasen.dk.
• Jones RW, Soininen H, Hager K et al. A multinational, randomised, 12-week study comparing the effects of donepezil and galantamine in patients with mild to moderate Alzheimer's disease. Int J Geriatr Psychiatry. 2004 Jan; 19:58-67.
• Kaduszkiewicz H, Zimmenmann T, Beck-Bornholdt HP et al. Cholinesterase inhibitors for patients with Alzheimer’s disease: systematic review of randomised clinical trials. BMJ 2005;331:321-7
• Lanctôt KL, Herrmann N, Yau KK et al. Efficacy and safety of cholinesterase inhibitors in Alzheimer's disease: a meta-analysis. CMAJ. 2003; 169: 557-64.
• Lopez OL, Becker JT, Wahed AS et al. Long-term effects of the concomitant use of memantine with cholinesterase inhibition in Alzheimer disease. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2009; 80:600-7.
• Loy C, Schneider L. Galantamine for Alzheimer's disease. The Cochrane Database of Systematic Reviews: Reviews 2004 Issue 4.
• McKeith I, Del Ser T, Spano P et al.  Efficacy of rivastigmine in dementia with Lewy bodies: a randomised, double-blind, placebo-controlled international study. Lancet. 2000; 356: 2031-6
• McShane R, Areosa Sastre A, Minakaran N. Memantine for dementia. Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue 2.
• Mohs RC, Doody RS, Morris JC et al. A 1-year placebo-controlled preservation of function survival study of donepezil in AD patients. Neurology 2001;57:481-8.
  Olin J, Schneider L et al. Galantamine for Alzheimers disease. The Cochrane Library Issus 3, 2003.
• Orgogozo JM, Rigaud AS, Stoffler A et al.Efficacy and safety of memantine in patients with mild to moderate vascular dementia: a randomized, placebo-controlled trial (MMM 300). Stroke 2002; 33: 1834-9
• Reisberg B, Doody R, Stoffler A et al.Memantine Study Group. Memantine in moderate-to-severe Alzheimer's disease. NEJM 2003; 348: 1333-41.
• Ritchie CW, Ames D, Clayton T et al. Metaanalysis of randomized trials of the efficacy and safety of donepezil, galantamine, and rivastigmine for the treatment of Alzheimer disease. Am J Geriatric Psychiatry 2004; 4: 358-69.
• Tariot PN, Cummings JL, Katz IR et al. A randomized double blind placebo controlled study of the efficacy and safety of donepezil in patients with Alzheimers disease in the nursing home setting. J Am Geriatr Soc 2001; 49: 1590-9.
• Tariot PN, Farlow MR, Grossberg GT et al.Memantine Study Group. Memantine treatment in patients with moderate to severe Alzheimer disease already receiving donepezil: a randomized controlled trial. JAMA 2004;291:317-24.
• Van Dyck CH, Tariot PN, Meyers B et al. A 24-week randomized, controlled trial of memantine in patients with moderate-to-servere Alzheimers disease. Alzheimer Dis Assoc Disord 2007; 21: 136-43.
• Wesnes KA, McKeith IG, Ferrara R et al. Effects of rivastigmine on cognitive function in dementia with lewy bodies: a randomised placebo-controlled international study using the cognitive drug research computerised assessment system. Dement Geriatr Cogn Disord. 2002;13: 183-92.
• Wilcock G, Mobius HJ, Stoffler A. MMM 500 group.A double-blind, placebo-controlled multicentre study of memantine in mild to moderate vascular dementia (MMM500). Int Clin Psychopharmacol 2002;6 :297-305.
• Wilcock G, Howe I, Coles H et al. GAL-GBR-2 Study Group. A long-term comparison of galantamine and donepezil in the treatment of Alzheimer's disease. Drugs Aging. 2003; 20: 777-89.
• Wilkinson DG, Passmore AP et al. A multinational, randomised, 12-week, comparative study of donepezil and rivastigmine in patients with mild to moderate Alzheimer's disease. Int J Clin Pract. 2002;56: 441-6.
• Wild R, Pettit T, Burns A et al. Cholinesterase inhibitors for dementia with Lewy bodies. The Cochrane Database of Systematic Reviews: Reviews 2003 Issue 3.
• Winblad B, Poritis N. Memantine in severe dementia: results of the 9M-Best Study (Benefit and efficacy in severely demented patients during treatment with memantine).Int J Geriatric Psychiatry 1999.
• Winblad B, Engedal K, Soininen H. A 1-year, randomized, placebo-controlled study of donepezil in patients with mild to moderate AD. Neurology 2001;57:489-495.
• Winblad B, Cummings J, Andreasen N et al. A six-month double-blind, randomized, placebo-controlled study of a transdermal patch in Alzheimer's disease--rivastigmine patch versus capsule. Int J Geriatr Psychiatry. 2007; 22: 456-67.

Oversigt over anvendte effektskalaer og forkortelser

CIBIC+: Clinician's Interviewed-Based Impression of Changes plus caregiver input. En 7-point skala, hvor 1 point = marked improvement, 4= ingen ændring og 7= marked worsening.

ADAS-cog: The cognitive subscale og the Alzheimer's Disease Assesment Scale. En 70 pointskala, hvor en forbedring udtrykkes ved en lavere score. En klinisk relevant ændring defineres som min. 4 point forbedring.

Basal ADL: Skala 0-4 for hvert domæne. 0-24 for hele skalaen. Evne til selv at spise, tage tøj på, gå på toilettet, vaske sig, bade, gå. Instrumental ADL: 0-3 for hvert domæne. Skala 0-30. Evne til selv at telefonere, udføre daglige gøremål og brug af redskaber hertil, administrere penge, købe ind, lave mad, bevæge sig inde og ude, udføre hobbyaktiviteter, håndtere egen post, fatte situationer eller forklaringer.

BADLS: Bristol Activities of Daily Living Scale.

BPG: Behavioural Rating Scale for Geriatric Patients subscore 'care dependence', rated by the nursing staff.

BPSD: Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia.

GBS: Gottfries-Bråne-Steen: En skala til global vurdering af demenssymptomet.

GBS-I: Gottfries-Bråne-Steen – Intellektual impairment: Deldomæne.

LOCF: Last Observation Carried Forward. For de patienter som udgår af studiet indgår resultatet fra den sidst udførte kontrol i resultatopgørelsen.

ITT: Intention To Treat populationen. Dvs. som udgangspunkt alle randomiserede patienter, som har modtaget i min. 1. dosis og/eller gennemført første evaluering.

OC: Observed Cases. Dvs. kun de som gennemførte hele studiet indgår i resultatopgørelsen.

MMSE: Minimal Mental State Examination.

NPI (Neuro Psychiatric Inventory) er en skala der siger noget om graden af adfærdssymptomer såsom apati, hallucinationer, vrangsforestillinger, dysfori. NPI er desuden velegnet ved Lewy Body demens.

SIB: Severe Impairment Batteri. Omfatter tests inden for 6 områder (opmærksomhed, orientering, sprog, hukommel-se, visioperceptive evner, konstruktionsevne) og en vurdering af praktiske færdigheder, orientering mod eget navn samt sociale færdigheder.

Institut for Rationel Farmakoterapi 15. juni  2010.