Du er her: IRF Almen farmakologi Tema En tablet daglig mod forhøjet risiko

Print

En tablet daglig mod forhøjet risiko


Printvenlig version: en_tablet_daglig_mod_forhoejet_risik1.pdf (111.8 KB) 

 

Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen.


Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge sygdom. Fx medicin mod for højt blodtryk, for højt kolesteroltal eller mod knogleskørhed. Det er medicin, som skal tages hver dag i mange år, og som kan give både bivirkninger og lommesmerter. Derfor er det godt selv at kende fordelene og ulemperne ved forebyggende medicin.


Når det gælder om at undgå sygdom senere i livet, har din livsstil i de fleste tilfælde stor indflydelse. Det gælder både for sygdomme som knogleskørhed, type 2 diabetes, slidgigt, hjertesygdom eller blodpropper i hjertet og hjernen. Du kan derfor selv gøre en indsats. Som altid handler det om at dyrke motion, spise sundt, tabe dig hvis du er overvægtig, lade være med at ryge og kun indtage alkohol i moderate mængder. Er du først blevet syg, er medicin dog i mange tilfælde nødvendigt, men det nytter fortsat at gøre noget selv. Det er derfor ikke et spørgsmål om at vælge mellem medicin eller ændring af livsstil. Det er både og.

Man har ikke "ondt i kolesterolet"

Fru Petersen er netop på apoteket for at hente sin medicin. På recepten står, at hun skal tage en tablet om aftenen mod for højt kolesterol. Det har hun nu gjort hver aften i flere år. "Ja det vil altså sige næsten hver aften". Hun glemmer det af og til, betror hun farmaceuten. Før i tiden sprang hun gerne en måned eller to over en gang imellem, da der jo ikke lige altid var råd til det sidst på måneden, "men nu koster det jo heldigvis ikke så meget mere", siger hun, og tilføjer, at kolesterol-tallet, ifølge lægen, jo også ligger nogenlunde pænt. Fru Petersen er i samme situation som 600.000 andre danskere, som hver dag tager forebyggende medicin mod for højt kolesterol. Mange glemmer nemlig at tage medicinen eller lader bevidst være med at tage den i perioder. En hyppig årsag er, at medicinen tages for en tilstand, som du ikke mærker noget til her og nu. Fru Petersen har jo ikke "ondt i kolesterolet". Så hvorfor tage medicin hver dag, som måske oven i købet er dyr eller giver bivirkninger såsom muskelsmerter. Man ved imidlertid fra mange videnskabelige undersøgelser, at sænker man kolesterolet eller blodtrykket, så nedsætter man også risikoen for at få en blodprop i hjertet eller hjernen. Og det er det egentlige formål med behandlingen. Så der burde i virkeligheden stå "forebyggende mod blodprop" på fru Petersens recept frem for "mod for højt kolesterol".

Forebyggende medicin er ikke en garanti

Det er vigtigt at understrege, at forebyggende medicin på ingen måde fjerner din risiko for at blive syg. Den nedsætter i bedste fald din risiko for at blive syg med nogle få procent eller udskyder tidspunktet herfor med nogle måneder, så du så at sige, lever i længere tid uden sygdom. Det lyder måske ikke af meget. Forklaringen er, at det jo ikke er alle der får en blodprop, fordi de har et forhøjet blodtryk eller kolesteroltal. Det er heller ikke alle med knogleskørhed, der brækker hoften. Med andre ord. Der er større sandsynlighed, for at du forbliver rask end, at du bliver syg, uanset om du tager forebyggende medicin eller ej.

Gavner de mest syge

Effekten af forebyggende medicin kan i fagsprog udtrykkes som NNT (Number Needed to Treat). Det betyder ”antal personer, der skal behandles for at én person undgår en uønsket hændelse (fx knoglebrud, blodprop eller i værste fald død) i en given periode (fx inden for 5 år)”. Jo større din risiko er for at blive syg, des større er chancen for, at du får gavn af medicinen. Din risiko for at få en blodprop er lille, hvis du har et kolesteroltal på fx 6-7 mmol/l, og i øvrigt er rask. Det betyder, at chancen for, at du får gavn af medicinen dermed også er meget lille. I nogle videnskabelige undersøgelser finder man endda slet ingen effekt. I andre undersøgelser finder man, at NNT er omkring 200 – altså, hvis 200 personer tager medicinen, er der kun én af dem som får gavn af medicinen. De 199 andre får ingen effekt. Det synes oplagt at spørge, hvorfor man så ikke nøjes med at behandle denne ene person? Svaret er, at man ikke på forhånd kan vide, hvem den ene person er, og det er netop problemet med forebyggende medicin. Til gengæld ved man, at de syge har en større chance for at være ”den ene person” der får gavn af medicinen. Har du tidligere haft en blodprop er NNT nede på omkring 50-60 for at undgå en ny blodprop ved 5 års behandling med kolesterolsænkende medicin. Så her vil lægen næsten altid give dig denne medicin.

Et tankevækkende resultat

Men hvor går grænsen for hvor mange eller hvor få, der skal behandles for at redde én? I en undersøgelse blev både læger og lægfolk spurgt, om de ville være villige til at tage blodtryksænkende medicin i 5 år, hvis det kunne redde ét liv. Resultatet var tankevækkende. Lægfolk ville nemlig kun acceptere at tage medicinen, hvis NNT var under 33. Altså hvis 1 ud af 33 personer som alle havde taget medicinen undgik at dø inden for de næste fem år. De praktiserende læger satte grænsen ved 50, og specialisterne satte først grænsen ved 100. Det kunne dermed tyde på, at lægen er mere villig til at ordinere medicin, end patienten er villig til at tage den, hvis patienten altså vel og mærke kender effekten af medicinen. Det kan dog være rigtigt svært for patienten at forstå betydningen af begrebet NNT. En anden god måde at udtrykke effekten på er, hvor meget længere man kan forvente at leve uden sygdom eller leve længere i det hele taget, hvis man tager medicinen. Man plejer at sige, at en ikke-ryger i gennemsnit lever 10 år længere end en ryger. Til sammenligning lever kan en person som tager kolesterolmedicin højst forvente at leve nogle måneder længere end en der ikke tager medicinen.


Alt dette kan være relevant at have i baghovedet, hvis du allerede tager forebyggende medicin, eller det en dag bliver aktuelt for dig. Spørg din læge hvad effekten er af din medicin, for i sidste ende er det dig, der skal tage stilling til, om du synes effekten er det værd.

10 spørgsmål til lægen om forebyggende medicin

  1. Hvor lang tid kan jeg forvente at leve længere, hvis jeg tager medicinen?
  2. Hvilken uønsket hændelse skal medicinen forebygge (fx blodprop, knoglebrud)?
  3. Er det dokumenteret, at denne medicin faktisk forebygger en uønsket hændelse (fx ikke kun, at den sænker kolesterolet)
  4. Hvor lang tid udskyder medicinen den uønskede hændelse?
  5. Hvor mange personer som mig skal tage medicinen for at én undgår den uønskede hændelse?
  6. Hvilke almindelige bivirkninger er der ved medicinen?
  7. Hvor ofte ses der alvorlige bivirkninger ved medicinen?
  8. Hvad sker der, hvis jeg vælger medicinen fra?
  9. Hvad kan jeg selv gøre (motion, rygeophør mv.)?
  10. Hvor kan jeg evt. få hjælp til selv at gøre noget for at forebygge sygdom?

  

 Procenttal er svære at tolke

Risiko udtrykkes ofte i procent (%). I en undersøgelse fik 2 % af de patienter, som ikke tog medicin, en blodprop efter 5 år. Blandt de patienter som tog medicinen, fik kun 1 % en blodprop.

 

Man kan sige, at medicinen halverer din risiko eller nedsætter den med 50 % (fra 2% til 1%).

 

Men man kan også sige, at medicinen nedsætter din risiko med 1 %-point. (2%-1%).

 

Begge dele er rigtigt, men mon ikke du hellere vil have en medicin, hvis lægen sagde den sænkede din risiko med 50% end hvis han kun sagde 1% (eller 1%-point)?

 

Procent tal kan derfor være vanskelige at forholde sig til og er endda nogle gange misvisende.

 

Hvad er NNT?

NNT står for ”Number Needed to Treat”. Det er et udtryk for, hvor mange personer der får gavn af medicinen.

 

Hvis NNT er et lavt tal, fx 10, betyder det, at 1 ud af 10 får gavn af medicinen.

 

Hvis NNT er et højt tal, fx 100, betyder det, at kun 1 ud af 100 får gavn af medicinen.

 

Altså jo højere NNT er, jo mindre er sandsynligheden for, at medicinen hjælper netop dig.

 

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

 

Institut for Rationel Farmakoterapi 17. april 2013


 

Siden sidst opdateret: 12. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top