Du er her: IRF Almen farmakologi Seponering

Print

Seponering


Af forskellige forståelige grunde (fx forsknings- og salgsmæssige) er litteraturen om ordination betydeligt større end litteraturen om seponering. Lidt vides dog. Ved lettere hypertension kan ca. 20% af patienterne efter nogle års velbehandling holde op med den antihypertensive medicin uden, at blodtrykket igen stiger. Ved epilepsi kan ligeledes en del patienter, specielt hvis eeg´et er pænt, holde op med sin medicin. Tilsvarende gælder patienter med astma, de kan i gode perioder reducere deres steroidspray, men må selvfølgelig ved mindste optræk til recidiv være parat til at genoptage den tidligere behandling.

 

Seponering af vanemedicin

Her tænkes ikke på vanedannende medicin, men snarere på den tilbøjelighed både læger og patienter har til at fortsætte nuværende behandling. Behandlingen tåles uden problemer, så hvorfor ikke fortsætte? Selvfølgelig ikke. Indikationen, der engang var tilstede, kan for længst være ophørt.

 

Oplagte eksempler er sovemedicin, laxantia, analgetika samt diuretika. Seponeringen kan evt. gøres i forbindelse med en grundig gennemgang af patienten totale medicineringsprofil.

 

Seponering ved brug af mange lægemidler

Polyfarmaci kræver stillingtagen til evt. seponering af unødvendige lægemidler. Læs mere under polyfarmaci.

 

Mislykket seponering er ikke noget nederlag

Ved enhver seponering ligger et vist usikkerhedsmoment. Sygdommen kan – selv om seponeringen synes absolut velbegrundet – selvfølgelig komme igen. Det kan enten skyldes selve seponeringen eller recidiv af sygdommen, der ville være kommet under alle omstændigheder. Det er derfor vigtig, at hverken patient eller læge opfatter en velbegrundet behandlingsgenoptagelse som et nederlag. Ofte kan man gardere sig mod denne situation ved forud for seponeringen at forklare, at behandlingsgen-optagelse kan blive nødvendig, men at seponeringen er et forsøg værd. Her er det vigtigt at nævne besparelser, lettelsen ved at undgå så mange tabletter og med stor sandsynlighed færre bivirkninger og interaktioner.

 

Seponering langsomt

Mange lægemidler skal  for at undgå bivirkninger seponeres langsomt –  uanset den eventuelt manglende indikation. Tabellen giver en oversigt over lægemidler, der almindeligvis skal seponeres langsomt.

 

Lægemiddel Aftrapningsforslag
Morfika ¼ hver 3. – 5. Dag
Benzodiazepiner ¼ hver uge

ß-blokkere

Over 2 uger
Diuretika Over 2 uger (1)
Antikolinerge antiparkinsonmidler Over 1 uge
Dopaminagonister Over 1 uge
Antiepileptika Over 3-6 måneder
Antidepressiva Over flere uger
Antipsykotika Over flere uger
Prednisolon (efter langvarig behandling) Over 2-3 uger (2)

 

(1) for at undgå rebound væskeretention

(2) ved en prednislonkur ved akut svær astma, kan prednisolon seponeres abrupt efter fx 10 dage. Det samme er ikke bevidst ved brug af prednisolon ved behandling af akutte exacerbationer ved KOL.

 

Konklusion

Seponering kræver viden, men først og fremmest omhu og tid. Seponering kan formentlig med fordel gennemføres som led i en orientering om og gennemgang af patientens totale lægemiddelforbrug.

 

Seponering af selv velindiceret medicin kan være nødvendig, hvis polyfarmaci medfører nedsat compliance. Her må så vælges, og det terapeutisk mest afgørende lægemiddel bibeholdes.

 

I øvrigt må det heller ikke glemmes, at nogle patienter også får for lidt medicin.

 

Medicinordination er et rationelt valg mellem at undgå for lidt og for meget.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 29. maj 2002


 

Siden sidst opdateret: 21. december 2006 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top