Vejledning til praksismedarbejdere om nedtrapning af benzodiazepiner
Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler anbefaler at bruge
- sovemedicin kun i 1-2 uger og beroligende medicin kun i 4-6 uger
Det er, fordi virkningen begynder at aftage efter kort tids forbrug, og herefter vil kun bivirkningerne være tilbage:
- svimmelhed, døsighed, hukommelses- og koncentrationsbesvær
De fleste opdager ikke, at de er påvirkede af lang tids forbrug af benzodiazepiner, men det er bevist i utallige undersøgelser og mange pårørende bemærker det.
Et brat ophør med medicinen kan give abstinenser, som netop er beviset på, at der er tale om afhængighed:
Derfor anbefales en langsom nedtrapning!
Hvordan skal nedtrapningen foregå?
Når patienten ringer for at få sovemedicin eller beroligende medicin skal du informere patienten om ’de nye regler’, som er:
- ophør med telefonrecepter - dog kan mindste pakning fås denne ene gang.
- man kan kun få recept ved konsultation - patienten skal derfor have en tid hos lægen
- man kan kun få medicin til en måned ad gangen - også under nedtrapningen
- det fremtidige behov drøftes ved hver konsultation - aftal derfor en ny tid
Lægen aftaler langsom nedtrapning ved fx at fjerne ¼ -½ tablet dagligt med 1-2 ugers interval eller ved at finde et passende nedtrapningsskema på www.IRF.dk. Henvis evt. patienten til www.medicinmedfornuft.dk
Hvilke præparater er sovemedicin og beroligende medicin?
| Alopam |
Flunitrazepam |
Lexotan |
Pronoctan |
Valaxona |
| Alprazolam |
Frisium |
Mogadon |
Risolid |
Zolpidem |
| Alprox |
Halcion |
Nimadorm |
Rivotril |
Zonoct |
| Apodorm |
Hexalid |
Nitrazepam |
Sonata |
Zopiclon |
| Apozepam |
Imoclone |
Noctamide |
Stesolid |
Zopiclone |
| Bromam |
Imovane |
Oxabenz |
Stilnoct |
Zopiklon |
| Diazepam |
Imozop |
Oxapax |
Tafil |
|
| Flunipam |
Klopoxid |
Pacisyn |
Temesta |
|
|