KOL-vejledning
|
 KOL_vejledning (114 KB)
Diagnostik og behandling af KOL i almen praksis
|
Denne artikel er under revidering
Definition
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er karakteriseret ved vedvarende, oftest irreversibel, obstruktiv lungefunktionsnedsættelse som følge af permanent forsnævring af de små luftveje og/eller emfysem. Sygdommen er kronisk progredierende førende til udtalt morbiditet og mortalitet. 85 – 90% af alle tilfælde skyldes tobaksrygning.
Diagnose, udredning og klassifikation
Diagnosen stilles på baggrund af ryge- og erhvervsanamnese, symptomer og spirometri (måling af FEV1 og FVC – Peakflow er ikke velegnet) eventuelt suppleret med reversibilitetstest (se figur). Endvidere udføres:
- Røntgen af thorax
- Ved svær KOL tillige saturationsmåling eller arteriel blodgasanalyse
- Efter skøn tillige: EKG, hæmatokrit, S-alfa-1-antitrypsin, eosinofiltal
- Henvisning til specialafdeling ved tvivl om diagnosen eller mistanke om anden sygdom
Bronkodilatator reversibilitets test
Efter første spirometri inhaleres ß2-agonist (fx terbutalin 2 mg eller salbutamol 1 mg) eventuelt i kombination med korttidsvirkende antikolinergikum (ipratropium 80 µg). Spirometri gentages efter 30-60 min.
Glukokortikoid reversibilitets test
Bør kun gennemføres i stabil fase, da behandling i akut fase giver falsk positivt resultat. Spirometri før og efter 10-14 dages behandling med 30 – 37 1/2 mg prednisolon pr. dag. Behandlingen kan seponeres uden aftrapning.
| KOL sværhedsgrad* |
FEV1 (% af forventet) |
Symptomer og fund |
| Mild |
> 80% |
Tobakshoste
Ingen eller let åndenød ved anstrengelse
|
| Moderat |
50-79% |
Åndenød ved lettere anstrengelse
Hoste ± expectoration
|
| Svær |
30-49% |
Åndenød ved meget beskeden anstrengelse
Hoste ofte med expectoration
Tøndeformet thorax, cyanose, polycytæmi, perifere ødemer
|
| Meget svær |
< 30% |
Åndenød i hvile
Hoste med expectoration
Kronisk respirationsinsufficiens (lavt PaO2 og/eller højt PaCO2)
Tøndeformet thorax, cyanose, polycytæmi, perifere ødemer
|
* GOLD-Guidelines 2004
Differentialdiagnoser
Hyppige
Astma, hjerteinsufficiens eller tumor pulm.
Sjældne
Trakealstenose, bronkieektasier, sarcoidose, cystisk fibrose, ciliedyskinesi eller bronchiolitis obliterans.
Behandling af KOL i stabil fase
- Tobaksophør, som er den eneste behandling der kan bremse sygdomsprogressionen!
- Fysisk træning/motion 3 gange om ugen
- Vægttab ved overvægt. Optimal ernæring ved undervægt
- Influenzavaccination årligt
- Pneumokok vaccination bør overvejes, men effekten ved KOL er dårligt dokumenteret
- Henvisning til KOL rehabilitering (ved moderat eller svær KOL)
- Overvej osteoporoseprofylakse (kalk + vitamin D).
Farmakologisk behandling
Basisbehandling er inhalation med korttidsvirkende ß2-agonister og/eller antikolinergikum, men andre lægemidler kan forsøges.
| |
|
|
Hjemme O2 behandling
ved PaO2<7,3 kPa
(ved cor pulmonale PaO2 <8,0 kPa)
|
| |
|
Inhalationssteroid
Kun ved > 1 exacerbation pr. år 1000-1600 µg døgn
|
| |
Langtidsvirkende bronkodilator (ß2-agonist eller tiotropium*):
Ved fortsatte symptomer
|
| |
Korttidsvirkende bronkodilatorer i kombination
Fast 4-6 gange daglig + pn.
|
|
Korttidsvirkende bronkodilator (ipratropium* eller ß2-agonist)
pn.
|
| Mild KOL |
Moderat KOL
|
Svær KOL
|
Meget svær KOL
|
* Kort- og langtidsvirkende antikolinergika (ipratropium og tiotropium) bør ikke ordineres samtidig. Salmeterol doser over 50 µg x 2 synes ikke forbundet med større effekt, og kan ikke anbefales.
Effekten af hvert enkelt lægemiddel bør evalueres, og behandlingen bør seponeres, hvis der ikke er opnået subjektivirkning indenfor 3-6 måneder.
|
Komb. af langtidsvirkende ß2-agonist + Inhalationssteroid
|
Kun ed FEV1 < 50% + mere end 1 exacerbation per år + dyspnø
|
|
Leukotrienantagonister
|
Skal ikke anvendes. Dokumenteret virkningsløs ved KOL
|
|
Peroral ß2-agonist
|
Kan forsøges, men inhalation foretrækkes
|
|
Theofyllin
|
Kan forsøges, men beskeden effekt/mange bivirkninger. Ikke 1. valg
|
|
N-Acetylcystein
|
Kan overvejes ved > 5 exacerbationer pr. år. 20% reduktion hos patienter som ikke får inhalationssteroid
|
|
Influenzabehandling
|
Sparer ca. 1 sygedag hos raske, men har ingen effekt hos KOL-patienter
|
Indlæggelse
Indlæggelse bør overvejes ved habituelt svær KOL, hvis patienten er i O2 behandling, er immobiliseret eller ikke kan sove/spise pga. exacerbationen, ved manglende effekt af ambulant behandling, pneumoni, tegn på komplicerende sygdom (fx iskæmisk eller kongesti hjertesygdom), konfusion, udtrættet patient samt respirationsfrekvens > 25, puls > 120.
Lungetransplantation eller volumenreducerende kirurgi
Livstruende KOL i svær grad (FEV1 < 0,8 l, 6 min gangdistance < 400 m, PaO2 < 8,5 kPa) eller lokaliseret emfysem hos yngre. Henvisning til lungemedicinsk specialafdeling.
Institut for Rationel Farmakoterapi
Steffen Thirstrup & Peter Lange
Januar 2008
|
English
