Du er her: IRF Publikationer Rationel Farmakoterapi Rationel omtanke med vanedannende medicin

Print

Rationel omtanke med vanedannende medicin


I dette nummer af månedsbladet Rationel Farmakoterapi (nr. 9, udkommer 20. september):

  • Stærkt vanedannende benzodiazepiner kun til brug med stor omtanke

Benzodiazepiner kan anvendes mod søvnbesvær og angst. I midten af 80’erne var det totale forbrug så højt, at det svarede til, at hver10. dansker fik en døgndosis benzodiazepin dagligt. Det er i dag faldet til under halvdelen – men forbruget er stadig højt.

 

Stofferne er stærkt vanedannende, og den tilsigtede virkning på søvn og angst forsvinder desuden allerede efter ganske kort tids brug (få uger). Brug af stofferne bør derfor begrænses til akut krisebehandling. Lægen bør undgå at skabe nye langtidsbrugere.

 

Artiklen går i dybden med stoffernes virkemekanismer, de vejledende indikationer og forslag til nedtrapning. Læs, hvad IRF mener, er et rationelt forbrug.

Læs evt.også mere om benzodiazepiner på instituttets netsted for almindelige medicinbrugere; www.medicinmedfornuft.dk  – fra 20. september .

 

IRF ønsker ingen omtale af bladet, før det bliver offentliggjort 20/9. Du er imidlertid meget velkommen til at kontakte IRF`s medarbejdere med spørgsmål til indholdet.


Målgruppe

Månedsbladet ”Rationel Farmakoterapi” bliver postomdelt til alle landets læger, apoteker, sygehusapoteker, sundhedsforvaltninger, medicinindustri samt abonnenter. Derudover udsender IRF månedsbladet som en pressemeddelelse til fagblade og internetportaler inden for sundhedsområdet samt til nyhedsbureauerne Reuter og Ritzau.

 

IRF er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen og blev oprettet 1. oktober 1999. IRFs formål er at fremme den mest rationelle brug af lægemidler i Danmark. Arbejdsområdet omfatter både den primære og sekundære sundhedssektor. IRF varetager en lang række informationsopgaver, herunder at udgive månedsbladet ”Rationel Farmakoterapi”, udarbejde behandlingsvejledninger og holde efteruddannelseskurser for læger. Få mere information om IRF på www.irf.dk


Opdateret: 9. marts 2005


 

Siden sidst opdateret: 9. marts 2005 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top