Pressemeddelses til Rationel Farmakoterapi nr. 12 (december 2009)
Månedsbladet Rationel Farmakoterapi nr. 12, 2009 til de praktiserende læger handler om effekten af medicinindustriens markedsføring samt fornuftig brug af smertestillende medicin.
Selv små gaver virker
Der er stærk evidens for, at medicin-industrien har afgørende indflydelse på lægers
ordinationsmønstre. Bl.a. via sponsoreret efteruddannelse, brug af ”opinion leaders”, store
som små gaver og ikke mindst gratis vare-prøver, der knytter både læge og patient til et
bestemt produkt.
Når man ser på den tilgængelige viden kan det undre, at så stor en del af lægernes
efteruddannelse lades i hænderne på industrien. Læger opfordres derfor til selv at søge
producent-uafhængig information og kursustilbud, og til ikke at modtage gaver fra
lægemiddelvirksomheder, uanset værdi og type. Endelig bør læger – allerede fra starten af
medicinstudiet – undervises i effekten af medicin-industriens markedsføring.
Fornuftig smerte-behandling
I sidste nummer af Rationel Farmakoterapi bragte IRF nogle korte statements om fornuftig
lægemiddelbehandling. I dette nummer uddybes rationalet for valg af hhv. depotmorfin frem for
OxyContin og Ibuprofen frem for Todolac.
IRF skal samtidig gøre opmærksom på, at rekommandationerne for smerte-stillende medicin er opdaterede og kan findes her: http://irf.dk/dk/rekommandationsliste/
Kontaktpersoner på denne måneds blad er institutchef Steffen Thirstrup på tlf. 44889120 eller mobil 22467811 eller læge Niels C Heebøll-Nielsen på tlf. 44889655.
Patientinformation og ordbog om fornuftig brug af medicin kan i øvrigt findes på
www.medicinmedfornuft.dk
|