Pressemeddelelse til Rationel Farmakoterapi nr. 5 2007
Månedsbladet Rationel Farmakoterapi nr. 5, 2007 til de praktiserende læger bringer denne gang hele fem artikler, om: Ændret tilskudsstatus for lipidsænkende medicin, Behandling med aromatasehæmmere, Priscirkus på statiner, Nyt på Ordiprax og Direkte reklame for medicin til forbrugerne (DTCA).
Ny tilskudsstaus for lipidsænkende medicin:
I april 2007 blev tilskudssstatud for alle lipidsænkende lægemidler, som var godkendt 15. marts, ændret.Artiklen af Elisabeth Thomsen, Lægemiddelstyrelsen, orienterer om baggrunden for ændringen samt aktuel tislkudsstatus for de berørte lægemidler.
Behandling med aromatasehæmmere øger risikoen for knoglebrud:
Kliniske studier hos postmenopausale kvinder har vist effektfordele af regimer baseret på aroma-tasehæmmere som adjuverende endokrine behandling af primær højrisiko østrogenreceptor positiv cancer mammae. Til gengæld ses en øget risiko for knoglebrud. Artiklen af Nina Bjarnason, Klinisk Farmakologisk Enhed, Gentofte Hospital og Henning Mouridsen, Onkologisk Afd., RH, informerer om en rationel behandling.
Priscirkus på statiner
Jens P. Kampmann og Dorte Glintborg fra IRF informerer om de seneste ugers massive prisstigninger på statiner og giver råd om, hvilke præparater, der i øjeblikket giver den bedste effekt til den billigste pris.
Ordiprax - et værktøj for læger og regioner
Keld Vægter og Jens Peter Kampmann fra IRF gennemgår en række nye tiltag på det internetbaserede opslagsværk, www.ordiprax.dk, som nu bla. er tilpasset de nye regioner.
DTCA: Direct To Consumer Advertising
Problemerne ved direkte reklame fra medicinproducenter til forbrugere, ofte omtalt som DTCA (Direct To Consumer Advertising), er gennemgået i et systematisk undersøgelse. Jens Peter Kampmann og Marianne Møller fra IRF omtaler undersøgelsen, der viser, at DTCA giver øget lægemiddelsalg samt påvirker lægens udskrivningsopførsel og patientkrav, mens der ikke er målt forbedring i sundhedstegn og symptomfravær.
IRF ønsker ingen omtale af bladet, før det bliver offentliggjort mandag d. 21. maj 2007. Du er imidlertid meget velkommen til at kontakte os med spørgsmål til den vedlagte artikel. Kontaktperson på denne artikel er Institutchef Jens Peter Kampmann, farmaceut Dorte Glintborg og farmaceut Marianne Møller (afhængigt af artiklens emne).
For spørgsmål til fag-ord i teksten samt forbrugervenlige tekster om dette emne, kan vi henlede opmærksomheden på www.medicinmedfornuft.dk, hvor der også findes en ordbog.
Målgruppe
Månedsbladet "Rationel Farmakoterapi" bliver postomdelt til alle landets læger, apoteker, sygehusapoteker, sundhedsforvaltninger, medicinindustri samt abonnenter. Derudover udsender IRF månedsbladet som en pressemeddelelse til fagblade og internetportaler inden for sundhedsområdet samt til dagspressen.
IRF er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen og blev oprettet 1. oktober 1999. IRF’s formål er at fremme den mest rationelle brug af lægemidler i Danmark. Arbejdsområdet omfatter både den primære og sekundære sundhedssektor. IRF varetager en lang række informationsopgaver, herunder at udgive månedsbladet "Rationel Farmakoterapi", udarbejde behandlingsvejledninger og holde efteruddannelseskurser for læger. Få mere information om IRF på www.irf.dk
|