Du er her: IRF Publikationer Månedsbladet Rationel Farmakoterapi Pressemeddelelse til Rationel Farmakoterapi nr. 11 2007

Print

Pressemeddelelse til Rationel Farmakoterapi nr. 11 2007


Månedsbladet Rationel Farmakoterapi nr. 11, 2007 til de praktiserende læger handler om, hvordan man stopper (seponerer) en medicinsk behandling. Emnet er evigt aktuelt i forhold til at mindske risikoen for medicineringsfejl, bivirkninger og uheldig brug af mange slags medicin på én gang, dvs. polyfarmaci.

 

 Medicin: Kun når, og så længe, det er nødvendigt

Det er som regel forholdsvist nemt at starte en medicinsk behandling. Sværere kan det være at stoppe – seponere - en behandling igen. Seponering af medicin er desuden et emne, der er dårligt belyst i den videnskabelige litteratur.

 

I dette nummer af Rationel Farmakoterapi gennemgår vi derfor de forskellige aspekter af at stoppe en medicinsk behandling, og giver forslag til nedtrapning af eksisterende irrationel langvarig behandling, f.eks. af antipsykotika og sovemedicin til ældre, steroid og antidepressiv medicin.

 

Medicinske patienter bør jævnligt tilbydes en medicin-gennemgang, med henblik på at sikre, at han/hun ikke får behandles unødigt – eller måske forkert - med medicin. Ændringer i en patients symptomer samt bivirkninger og interaktioner kan betyde, at der skal ændres på en behandling, i forhold til f.eks. dosis, styrke eller typen af medicin. Ved udskrivning fra sygehus er det særligt vigtigt at være opmærksom på risikoen for dobbeltmedicinering med patientens "gamle" medicin.

 

Patienter kan selv være med til at sikre den rigtige behandling ved at fortælle lægen om ændringer i evt. symptomer, bivirkninger, samt brug af håndkøbsmedicin, naturlægemidler og kosttilskud.

 

IRF ønsker ingen omtale af bladet, før det bliver offentliggjort mandag d. 19. november 2007. Du er imidlertid meget velkommen til at kontakte os med spørgsmål til den vedlagte artikel.

 

For artikler om fornuftig brug af medicin samt spørgsmål til fag-ord i teksten, se www.medicinmedfornuft.dk

 

Målgruppe 

Månedsbladet "Rationel Farmakoterapi" bliver postomdelt til alle landets læger, apoteker, sygehusapoteker, sundhedsforvaltninger, medicinindustri samt abonnenter. Derudover udsender IRF månedsbladet som en pressemeddelelse til fagblade og internetportaler inden for sundhedsområdet samt til dagspressen.

 

IRF er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen og blev oprettet 1. oktober 1999. IRF’s formål er at fremme den mest rationelle brug af lægemidler i Danmark. Arbejdsområdet omfatter både den primære og sekundære sundhedssektor. IRF varetager en lang række informationsopgaver, herunder at udgive månedsbladet "Rationel Farmakoterapi", udarbejde behandlingsvejledninger og holde efteruddannelseskurser for læger. Få mere information om IRF på www.irf.dk


Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 20. november 2007 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top