Du er her: IRF Publikationer Rationel Farmakoterapi Pressemeddelelse - Rationel Farmakoterapi nr. 4

Print

Pressemeddelelse - Rationel Farmakoterapi nr. 4


Månedsbladet Rationel Farmakoterapi nr. 4 udkommer 18. april. Bladet indeholder følgende artikler:

  • Behandling af hypertension og dyslipidæmi ved type 2-diabetes
  • Offentliggørelse af Den nationale Interaktionsdatabase.

Behandling af følgesygdomme ved type 2-diabetes reducerer sygelighed

Ca. 150.000 mennesker har type 2 diabetes i Danmark. Over halvdelen har samtidig forhøjet blodtryk (hypertension) og/eller afvigelser i blodets fedtsammensætning (dyslipidæmi). Behandling af disse tilstande medfører mindre sygelighed for diabetespatienterne, og der er derfor stor interesse i at udvikle nye lægemidler til behandlingen. Aprilnummeret af Rationel Farmakoterapi beskriver behandlingsalternativerne ved forhøjet blodtryk og afvigelser i blodets fedtsammensætning.



Offentliggørelse af Den nationale Interaktionsdatabase

Interaktionsdatabasen er en ny database, som kan hjælpe læger, farmaceuter og andre sundhedsprofessionelle til at finde interaktioner. En interaktion betyder, at et lægemiddel forøger eller nedsætter et andet lægemiddels effekt. Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner mellem registrerede lægemiddelstoffer og udvalgte naturlægemidler samt vitaminer og mineraler. Aprilnummeret af Rationel Farmakoterapi fortæller om interaktionsdatabasens opbygning og organisationen bag den. 

 

IRF ønsker ingen omtale af bladet, før det bliver offentliggjort 18. april 2005. Du er imidlertid meget velkommen til at kontakte IRF`s medarbejdere med spørgsmål til indholdet.

 

Med venlig hilsen

Institut for Rationel Farmakoterapi

 

Målgruppe 

Månedsbladet "Rationel Farmakoterapi" bliver postomdelt til alle landets læger, apoteker, sygehusapoteker, sundhedsforvaltninger, medicinindustri samt abonnenter. Derudover udsender IRF månedsbladet som en pressemeddelelse til fagblade og internetportaler inden for sundhedsområdet samt til dagspressen.

 

IRF er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen og blev oprettet 1. oktober 1999. IRFs formål er at fremme den mest rationelle brug af lægemidler i Danmark. Arbejdsområdet omfatter både den primære og sekundære sundhedssektor. IRF varetager en lang række informationsopgaver, herunder at udgive månedsbladet "Rationel Farmakoterapi", udarbejde behandlingsvejledninger og holde efteruddannelseskurser for læger. Få mere information om IRF på www.irf.dk


Opdateret: 19. april 2005


 

Siden sidst opdateret: 19. april 2005 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top