Hovedpinepiller kan give migræne
I dette nummer af månedsbladet Rationel Farmakoterapi (nr. 11, udkommer 22. november 2004):
- Migræne kan både behandles og forebygges med medicin. Men medicinen kan samtidig gøre hovedpinen værre.
Månedens artikel gennemgår behandling med migrænemedicin med særlig fokus på de såkaldte triptaner.
Karakteristisk for triptanerne er blandt andet, at én slags triptaner kan vise sig ganske uden effekt, mens en anden kan have den ønskede virkning.
Artiklen gennemgår de fysiske forandringer i kroppen i forbindelse med et migræneanfald, definerer forskellige typer af migræne – samt medicinfremkaldt hovedpine.
Endelig vejleder artiklen om den anbefalede behandling af migræne ift. den enkelte patients forudsætninger.
På IRFs hjemmeside for almindelige forbrugere www.medicinmedfornuft.dk kan du fra mandag 22. november også læse om migræne og behandling af migræne.
IRF ønsker ingen omtale af bladet, før det bliver offentliggjort 22/11 2004.
Du er imidlertid meget velkommen til at kontakte IRF`s medarbejdere med spørgsmål til indholdet.
Målgruppe Månedsbladet ”Rationel Farmakoterapi” bliver postomdelt til alle landets læger, apoteker, sygehusapoteker, sundhedsforvaltninger, medicinindustri samt abonnenter.
Derudover udsender IRF månedsbladet som en pressemeddelelse til fagblade og internetportaler inden for sundhedsområdet og en række nyhedsredaktioner.
IRF er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen og blev oprettet 1. oktober 1999. IRFs formål er at fremme den mest rationelle brug af lægemidler i Danmark. Arbejdsområdet omfatter både den primære og sekundære sundhedssektor. IRF varetager en lang række informationsopgaver, herunder at udgive månedsbladet ”Rationel Farmakoterapi”, udarbejde behandlingsvejledninger og holde efteruddannelseskurser for læger. Få mere information om IRF på www.irf.dk .
|