Du er her: IRF Publikationer Rationel Farmakoterapi Brug billigste medicin mod forhøjet blodtryk

Print

Brug billigste medicin mod forhøjet blodtryk, hjerte- og nyresvigt


I dette nummer af månedsbladet Rationel Farmakoterapi (nr. 10, udkommer 18. oktober):

  • Gennemgang af dokumentation for behandling med de to stofgrupper; ACE-hæmmere og angiotensin II-antagonister viser, at der ingen væsentlige forskelle er.  IRF anbefaler brug af det billigste stof: ACE-hæmmer.
  • Mød IRF på messen ”Lægedage 2004” i Bella Center 8.-12.  november 2004.


Behandling af forhøjet blodtryk, hjerte- og nyresvigt

ACE-hæmmere og angiotensin II – antagonister kan bruges til behandling af forhøjet blodtryk, hjertesvigt og nyresvigt. Artiklen gennemgår dokumentationen for behandling med de to stofgrupper, der begge kan øge overlevelsen hos patienter, der har fået dårlig hjertefunktion efter en blodprop i hjertet – og mindske nyreskader i forbindelse med diabetes.

Artiklen konkluderer, at der ikke er væsentlige forskelle ved behandling med henholdsvis ACE-hæmmer og angiotensin-II antagonist. Derfor anbefaler forfatterne, at patienter i første omgang bliver behandlet med ACE-hæmmere, der er billigere end angiotensin II-antagonist. Hvis patienten får bivirkninger (fx hoste) af ACE-hæmmer, kan lægen ændre ordination til en angiotensin-II antagonist.


Lægedage

IRF deltager igen i år med en stand på messen ”Lægedage 2004” i Bella Center fra 8.- 12 november. I år er IRF desuden vært ved et symposium om korrekt brug af medicin.


IRF ønsker ingen omtale af bladet, før det bliver offentliggjort 18/10. Du er imidlertid meget velkommen til at kontakte IRF`s medarbejdere med spørgsmål til indholdet.


Målgruppe

Månedsbladet ”Rationel Farmakoterapi” bliver postomdelt til alle landets læger, apoteker, sygehusapoteker, sundhedsforvaltninger, medicinindustri samt abonnenter. Derudover udsender IRF månedsbladet som en pressemeddelelse til fagblade og internetportaler inden for sundhedsområdet samt til nyhedsbureauerne Reuter og Ritzau.

 

IRF er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen og blev oprettet 1. oktober 1999. IRFs formål er at fremme den mest rationelle brug af lægemidler i Danmark. Arbejdsområdet omfatter både den primære og sekundære sundhedssektor. IRF varetager en lang række informationsopgaver, herunder at udgive månedsbladet ”Rationel Farmakoterapi”, udarbejde behandlingsvejledninger og holde efteruddannelseskurser for læger. Få mere information om IRF på www.irf.dk


Opdateret: 9. marts 2005


 

Siden sidst opdateret: 9. marts 2005 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top