Pressemeddelelse om Rationel Farmakoterapi nr. 6 2006
Juninummeret af Rationel Farmakoterapi (nr. 6, 2006) handler om behandling af allergi med symptomer fra øjne og næse.
"Allergi og astma – én luftvej – én sygdom"
Antallet af personer, der lider af allergi i øjne og næse - allergisk rhinoconjunctivitis (AR) - er stigende og rammer 10-30 % i den industrialiserede verden i alle aldersgrupper. AR ses ofte sammen med astma, og ifølge en ny inddeling, Allergic Rhinitis and its Impact om Astma (ARIA), bør de to sygdomme derfor behandles efter devicen "en luftvej – en sygdom". Behandlingen består af patientuddannelse, medicin og vaccination samt fjernelse af allergener i nærmiljøet.
Artiklen gennemgår symptomer, diagnose og behandling af symptomer fra øjne (conjunctivitis) samt næse og svælg (rhinitis).
IRF ønsker ingen omtale af bladet, før det bliver offentliggjort mandag 19. juni 2006. Du er imidlertid meget velkommen til at kontakte os med spørgsmål til den vedlagte artikel, i dette tilfælde kontakt læge Malene Plejdrup Hansen, på telefon 4488 9159.
Med venlig hilsen
IRF
Målgruppe
Månedsbladet "Rationel Farmakoterapi" bliver postomdelt til alle landets læger, apoteker, sygehusapoteker, sundhedsforvaltninger, medicinindustri samt abonnenter. Derudover udsender IRF månedsbladet som en pressemeddelelse til fagblade og internetportaler inden for sundhedsområdet samt til dagspressen. IRF er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen og blev oprettet 1. oktober 1999. IRFs formål er at fremme den mest rationelle brug af lægemidler i Danmark. Arbejdsområdet omfatter både den primære og sekundære sundhedssektor. IRF varetager en lang række informationsopgaver, herunder at udgive månedsbladet "Rationel Farmakoterapi", udarbejde behandlingsvejledninger og holde efteruddannelseskurser for læger. Få mere information om IRF på www.irf.dk.
|