Du er her: IRF Publikationer Månedsbladet Rationel Farmakoterapi Årgange 2008 Korrektion

Print

Korrektion


Ole Frøbert har påpeget et par fejl i artiklen i Rationel Klinik om betablokkere:

 

1. Artiklen anførte, at betablokkere kan kombineres med calciumantagonister af non-dihydropyridintypen. Det er ikke korrekt. Et typisk non-dihydropyridin er verapamil, og kombination med betablokker er kontraindiceret (med ganske få specialist-relaterede undtagelser) pga. negativ ino- og kronotropi. Så retteligt skulle der vel stå, at betablokkere kan kombineres med calciumantagonister af dihydropyridintypen.

 

2. Prinzmetal Variant Angina (PVA) og spasmeangina er det samme. Prinzmetal Variant Angina er opkaldt efter den amerikanske kardiolog, Myron Prinzmetal (1908-87).

 

PVA går under mange navne, hvilket kan gøre det noget forvirrende:

  • Prinzmetal's syndrome
  • Prinzmetal's variant angina
  • Prinzmetal's variant of angina pectoris
  • Prinzmetal-Massumi syndrome
  • Prinzmetal's angina
  • Angina inversa
  • Variant angina
  • Koronar arteriespasme

Artiklens forfatter, Tage Lysbo Svendsen, har beklaget sin skrivefejl. Han skriver:

 

1. Normalt vil en kombinationsbehandling være en betablokker plus et dihydropyridinderivat. Der findes dog også dem, som hævder, at man godt kan kombinere en betablokker med et non-dihydropyridinderivat.

 

Med hensyn til Prinzmetals angina går det specifikt på patienter, der har ren spasmeangina med karakteristiske ekg-forandringer med normale koronarkar, ofte hos unge kvinder. Denne form er relativt sjælden.

 

Derimod har spameangina hos iskæmikere ikke altid de karakteristiske ekg-forandringer under anfald. Jeg ved godt, at der er nogen, der ikke skelner mellem de to typer, men kalder det hele for spasme eller Prinzmetals angina.


 

Siden sidst opdateret: 18. februar 2008 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top