Du er her: IRF Publikationer Månedsbladet Rationel Farmakoterapi Årgange 2007 Valg af antipsykotika ved graviditet og amning

Print

Valg af antipsykotika ved graviditet og amning


Af Dorte Glintborg, IRF

 

I Danmark er 1,5-2 % af kvinder i den fertile alder i behandling med et antipsykotikum. Det vides ikke eksakt, hvor mange af disse der gennemgår en graviditet, men ifølge tal fra udlandet bliver over halvdelen af kvinder med skizofreni eller anden psykotisk lidelse mødre. Af disse er kun halvdelen i stand til at tage vare på barnet efterfølgende. Behandling med antipsykotika er derfor i mange tilfælde nødvendig for, at kvinden kan gennemføre graviditeten og ikke mindst efterfølgende tage vare på barnet. Nogle undersøgelser tyder på, at en ubehandlet psykose i sig selv udgør en risiko for komplikationer, samt en større risiko for en ikke-planlagt graviditet. Det er derfor vigtigt, at kvinder i den fertile alder, som er i behandling med antipsykotika, rådgives om prævention og om mulige problemer og risici ved at gennemføre en graviditet.

 

Valg af antipsykotika under graviditet

Humane data for antipsykotika anvendt under graviditet er generelt begrænset, og ingen antipsykotika kan derfor fuldstændigt frifindes for mistanke om teratogen effekt. Der findes stort set ingen randomiserede studier, da kvinder i den fertile alder normalt udelukkes fra at deltage heri. Data stammer således fra epidemiologiske studier og kasuistiske meddelelser.

 

Inden graviditet

Flest data foreligger for de ældre stoffer, hvor perfenazin er det mest sikre at anvende. Antallet af rapporter om misdannelser svarer til baggrundsbefolkningen, om end en mulig øget risiko for kardiovaskulære misdannelser ikke helt har kunnet udelukkes. Kvinder, der trods rådgivning om risikoen forsøger at blive gravide, bør som hovedregel skifte til perfenazin.

 

Når kvinden allerede er gravid

Oftest er situationen dog den, at kvinden allerede er 6-10 uger henne i graviditeten, inden hun henvender sig. Fosteret er således allerede blevet eksponeret for behandlingen i 1. trimester, hvor risikoen for misdannelser er størst. Ved en beslutning om behandlingsændring skal risikoen for disse samt bivirkninger hos det nyfødte barn eller evt. senere udviklingsforstyrrelser afvejes over for risikoen for recidiv af den psykotiske lidelse. Såfremt det skønnes, at kvindens psykiske tilstand tillader et præparatskift, anbefales skift til perfenazin.

 

De fleste fertile kvinder er i dag i behandling med et nyere 2. generationsantipsykotikum, for hvilke erfaringen under graviditet er endnu mere begrænset end erfaringen med de ældre stoffer. I en nylig prospektiv undersøgelse af 151 cases så man dog ikke flere misdannelser efter behandling med et 2. generationsantipsykotikum i forhold til en kontrolgruppe, men incidensen af børn med lav fødselsvægt var højere.

 

I øjeblikket synes der at være størst sikkerhed ved olanzapin. Hos kvinder, som er velbehandlet på olanzapin, kan man fortsætte hermed, såfremt der skønnes risiko for recidiv ved behandlingsskift, eller der ikke tidligere er opnået tilfredsstillende effekt på perfenazin. Clozapin anvendes kun til patienter, som ikke har opnået tilfredsstillende behandlingsrespons på andre antipsykotika, hvorfor der ofte må skønnes at være stor risiko for recidiv, såfremt behandlingen ændres. Både animale og humane data viser lav risiko for misdannelser, men den sederende effekt kan medføre bivirkninger hos barnet. Kvinder, der i forvejen behandles med clozapin, anbefales derfor at fortsætte hermed under resten af graviditeten. Hvis muligt reduceres dosis 5-10 dage før forventet fødsel. I alle tilfælde tilstræbes den lavest mulige effektive dosis eventuelt vejledt af monitorering af plasmakoncentrationen. Depotpræparater bør helst undgås til gravide, da det er vanskeligere at foretage hurtige dosisjusteringer.

 

Amning

Amning frarådes under behandling med de fleste antipsykotika, da en mulig risiko for påvirkning af barnet ikke kan udelukkes. Clozapin koncentreres i modermælken med risiko for bivirkninger hos barnet, og amning må derfor undgås. Perfenazin, olanzapin, quetiapin og risperidon synes forbundet med lav risiko for bivirkninger hos det ammede barn (den vægtjusterede dosis er 1-5 %). Såfremt kvinden vælger at amme, skal barnet i alle tilfælde holdes under nøje observation for eventuelle bivirkninger. Kendskabet til langtidsbivirkninger pga. CNS-påvirkning er begrænset.

 

Artiklen er redigeret i samarbejde med de kliniske farmakologiske afdelinger i Danmark, som hyppigt besvarer lægemiddelspørgsmål om graviditet og amning. En oversigt over afdelinger kan ses på irf.dk. For en mere detaljeret gennemgang af risici ved forskellige antipsykotika under graviditet henvises til en nylig dansk artikel om emnet (Ugeskr læger 2007; 169: 1659-1663).


Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 21. oktober 2007 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top