Du er her: IRF Publikationer Månedsbladet Rationel Farmakoterapi Årgange 2007 Ny vejledning for behandling med antipsykotika

Print

Ny vejledning for behandling med antipsykotika


Sundhedsstyrelsen har i juli 2007 udgivet en ny vejledning for behandling med antipsykotika. Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som autoriserede sundhedspersoner er forpligtet til at udvise og erstatter den tidligere udgave fra 2000. I det følgende resuméres nogle vigtige budskaber fra vejledningen med uddybning af de rationelt farmakoterapeutiske aspekter.

 

Valg af antipsykotikum

Ved debuterende psykoser bør der i valg af antipsykotikum især tages hensyn til de enkelte stoffers bivirkninger. Især risikoen for udvikling af ekstrapyramidale bivirkninger (EPS), som endvidere er en risikofaktor for udvikling af irreversible tardive dyskinesier, herunder det bucco-linguo-mastikatoriske syndom (BML) - ufrivillige bevægelser af tunge, læber, kinder og kæbe. Denne risiko taler for, at der bør vælges et antipsykotikum, hvor risikoen for EPS er lav (se tabel).

 

Risikoen for EPS er størst i starten af behandling, og derfor er der oftest ingen ikke grund til behandlingsskift hos patienter, der i mange år har været velbehandlet på et 1. generationslav- eller middeldosisantipsykotikum uden væsentlige bivirkninger. Derimod bør højdosisstoffer undgås pga. risikoen for antikolinerge og kardiovaskulære bivirkninger, der - især hos ældre - kan medføre konfusion og udtalt sedation.

 

Somatisk udredning og monitorering af bivirkninger

Sundhedsstyrelsen præciserer i vejledningen, at grundig klinisk undersøgelse altid skal foretages inden iværksættelse af antipsykotisk behandling for at udelukke somatisk årsager til psykotiske symptomer. For såvel ældre som yngre bør der desuden foreligge EKG og værdier for blodtryk, blodglukose, blodlipider, BMI og taljeomfang ved behandlingsstart, efter 3 måneder og herefter min. 1 gang årligt mhp. monitorering af bivirkninger.

 

Ældre med akut delir

Hos ældre og demente ses ofte hallucinationer og vrangforestillinger, som skyldes en overbelastning af hjernen pga. fx urinvejsinfektion, væskemangel, elektrolytforstyrrelser eller medicin. Antipsykotika har ingen dokumenteret effekt på delirudløste hallucinationer og vrangforestillinger hos ældre og er derfor kun indiceret til få dages behandling hos delirøse patienter, der er konstant og tydeligt affektprægede og forpinte eller så vredladne, at behandling og pleje ikke kan gennemføres uden risiko for patient eller omsorgspersonale. Antipsykotika har - med undtagelse af en dæmpende effekt på aggressiv adfærd - forsat ingen effekt på adfærdsforstyrrelser hos demente, men derimod alvorlige bivirkninger som parkinsonisme, sedation og øget dødelighed.

 

Benzodiazepiner

Benzodiazepiner anvendes ofte som supplerende behandling af angst, uro og aggressivitet. I Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra 2006 så man imidlertid en overdødelighed på 50-60 % hos patienter, som fik både antipsykotika og benzodiazepiner inkl. Rivotril. Tillæg af benzodiazepiner er derfor aldrig rutinebehandling, men kan være nødvendigt i den akutte fase for at undgå, at patienten skader sig selv og andre.

 

Tabel med eksempler på hyppigt anvendte antipsykotika og risiko for EPS.

Udarbejdet af IRF på baggrund af placebokontrollerede og epidemiologiske studier. Præparater inden for hver kasse kan sidestilles.  I randomiserede sammenlignende studier er der - fraset clozapin – ikke fundet signifikant forskel i EPS mellem de forskellige 2. generationsantipsykotika.

 

 

Mindst

 

 

 

2. generation

 

 

 

 

Leponex (clozapin)^

Abilify (aripiprazol)

Serdolect (sertindol)#

Seroquel (quetiapin)

Zeldox (ziprasidon)

Zyprexa (olanzapin)

Dogmatil (sulpirid)*

Risperdal (risperidon)*

Solian (amisulprid)

1. generation

 

 

 

Flest

Trilafon (perfenazin)
Truxal (chlorprothixen)
Cisordinol (zuclopenthixol)

Fluanxol (flupenthixol)

Serenase (haloperidol)

^  Ikke 1. valg pga. risiko for agranulocytose

# Ikke førstevalg pga. risiko for QT-forlængelse

*  Dosisafhængig:  Sulpirid doser < 800 mg, Risperdal doser < 6 mg 

 

http://www.sst.dk/publ/Publ2007/EFT/Antipsykotika/Vejlombehl_psykofarm.pdf

 

Dorte Glintborg - IRF

 

Referencer

  • Forbruget af antipsykotika blandt 18-64 årige patienter med skizofreni, mani eller bipolar affek-tiv sindslidelse. Rapport fra Sundhedsstyrelsens 2006.
  • Jones PB, Barnes TR, Davies L et al. Randomized controlled trial of the effect on Quality of Life of second- vs first-generation antipsychotic drugs in schizophrenia: Cost Utility of the Lat-est Antipsychotic Drugs in Schizophrenia Study (CUtLASS 1). Arch Gen Psychiatry 2006;63:1079-87.
  • Lieberman JA, Stroup TS, McEvoy JP et al. Clinical Antipsychotic Trials of Intervention Effec-tiveness (CATIE) Investigators.  Effectiveness of antipsychotic drugs in patients with chronic schizophrenia. NEJM 2005; 353: 1209-23. 
  • Vejledning for behandling med antipsykotika. Sundhedsstyrelsen juli 2007
  • Yang et al. Risk of extrapyramidal syndrome in schizophenic patients treated with antipsychot-ics: A population-.based study. Clinical Pharmacol Ther 2007; 81: 586-94.

Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 14. august 2007 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top