Du er her: IRF Publikationer Månedsbladet Rationel Farmakoterapi Årgange 2006 Lægemiddelbivirkninger

Print

Lægemiddelbivirkninger


Fra Rationel Farmakoterapi nr. 7 2006

 

Alle læger har pligt til at anmelde alle formodede alvorlige eller uventede bivirkninger ved lægemidler. Alvorlige bivirkninger defineres som: Livstruende tilstande, længerevarende eller varig uarbejdsdygtighed, invaliditet, indlæggelse eller forlængelse af indlæggelse samt medfødte misdannelser. Uventede bivirkninger defineres som alle bivirkninger, der ikke allerede er nævnt i produktresumeet inklusive kortere varende eller mindre gener. Anmeldelsespligten blev skærpet i 2003, hvor læger fik pligt til at indberette alle bivirkninger i de to første år efter lægemidlets markedsføringsdato. Patienter og pårørende kan nu også selv indberette bivirkninger, og anmeldelserne kan foregå elektronisk på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside (www.laegemiddelstyrelsen.dk). Det er dog mest hensigtsmæssigt, hvis en patient, der har oplevet en bivirkning, som hovedregel kontakter sin læge mhp. indberetning. Disse tiltag kan være med til at sikre en øget opmærksomhed omkring hidtil ukendte bivirkninger. I 2004 var der knapt 2.000 anmeldelser, hvoraf 5-10 % var fra patienter og pårørende. Dette tal skønnes at udgøre en betydelig underrapportering fra såvel fagpersoner som forbrugere.

 

Når et lægemiddel opnår markedsføringstilladelse, kendes alle bivirkninger ikke. Der vil ofte mangle informationer om:

  1. Sjældne bivirkninger.
  2. Bivirkninger, som ikke ses i de populationer, studierne er udført i (fx gravide, børn, patienter, som er særligt syge eller får særlig me dicin, og derfor er ekskluderede).
  3. Bivirkninger, som har en underliggende høj prævalens i den undersøgte population. På samme måde som sjældne bivirkninger er der ofte ikke tilstrækkelig styrke i registreringsstudierne til at finde så danne bivirkninger.

Andre metoder til identifikation og belysning af sådanne bivirkninger er derfor påkrævet. Sjældne bivirkninger kan findes gennem spontan bivirkningsrapportering og ved hjælp af kohorte eller case-control studier - såkaldt farmakoepidemiologi. Derudover kan lægemiddelproducenterne iværksætte postmar keting sikkerhedsstudier. Eksempler på alvorlige sjældne bivirkninger, som først blev opdaget efter registrering, er rhab domyolyse under rosuvastatinbehandling i høj dosering og under cerivastatin be hand ling generelt samt leverpå virkning under ximelagatranbehandling.

 

Kan man som læge straffes, hvis man undlader at anmelde en bivirkning?
Ifølge bekendtgørelse nr. 1237 (lov nr. 1180 af 12/12/2005) kan overtrædelse af indberetningspligten straffes med bøde (§ 6).Man kan læse mere om indberetningspligten i bekendtgørelse nr. 1237, § 3 (www.retsinfo.dk).

 

Eksempler på bivirkninger, som ikke er fundet i studierne, fordi man ikke har belyst de pågældende populationer, omfatter bl.a. benzodiazepintoleranceudvikling og -afhængighed samt SSRI-seponeringssyndrom. I disse tilfælde kræver identifikationen, at man følger studiedeltagerne efter endt eksponering med specifik udspørgen, hvilket ikke har været udført. Et andet eksempel er propofol-infusions syndrom, som kun ses hos yngre pa tienter med hovedtraumer i lang varig sedation.

 

Eksempler på bivirkninger, som har en underliggende høj forekomst i den undersøgte population, og som derfor ikke har kunnet identificeres i studierne, omfatter dyb venetrombose og lungeemboli under p-pillebehandling og under hormonbehandling efter menopausen. Denne type bivirkninger omfatter også iskæmisk hjertekarsygdom under behandling med selektive COX-2-hæmmere. Her skulle der meget store populationer til, før man kunne finde bivirkningen i de epidemiologiske undersøgelser.

 

Endelig er der visse former for bivirkninger, som kun vanskeligt lader sig identificere. Det drejer sig om bivirkninger med højere forekomst i den underliggende population og lav forekomst under behandling. Hvis fx et lægemiddel i sjældne tilfælde for årsager hovedpine, vil man ikke kunne finde denne bivirkning, fordi hovedpine forekommer meget hyppigt i den underliggende population og sjældent i forbindelse med anvendelse af lægemidlet.

 

Når lægemidler kan markedsføres, uden at alle bivirkninger kendes, er det for at sikre befolkningen mulighed for behandling med nye læ gemidler inden for en rimelig tidsramme. Dette påfører imidlertid lægen et særligt ansvar for rapportering af bivirkninger, fordi læge og patient vil være de første til at observere symptomer, som kan være tegn på bivirkninger. Denne information bliver indsamlet af såvel myndigheder som producenter. Begge grupper overvåger løbende alle indkomne signaler om bivirkninger, og alle nødvendige tiltag iværksættes gennem et samarbejde mellem myndighederne og firmaerne.

 

I forbindelse med tilbagetrækning af cerivastatin og rofecoxib pga. bivirkninger har det været debatteret, om producenterne altid er fuldt habile i belysningen af bivirkninger ved egne lægemidler. Specielt har der været sat spørgsmålstegn ved, om man kunne have trukket lægemidlerne tilbage tidligere, end det blev gjort, og på den måde have sparet en del af patienterne for bivirkninger. Denne diskussion kører fortsat, men under alle om stændigheder kan det fastslås, at lægens rolle som neutral observatør og indberetter af mulige bivirkninger er af meget væsentlig betydning.

 

Nina H. Bjarnason, Klinisk Farmakologisk Enhed, Medicinsk afdeling F, Amtssygehuset i Gentofte

Doris I. Stenver, Afdelingen for forbrugersikkerhed, Lægemiddelstyrelsen.

 

Bivirkningsrapportens gang i systemet – hvad sker der egentlig med min bivirkningsindberetning?
  1. Lægen indsender en bivirkningsrapport til Lægemiddelstyrelsen og evt. til firmaet, der markedsfører lægemidlet.
  2. Styrelsen sender en kvittering til lægen med oplysning om den videre sagsgang og registrerer indberetningen i både egen og fælleseuropæisk database.
  3. Styrelsen sender indberetningen til det firma, der markedsfører lægemidlet. Det er nemlig primært firmaets ansvar at vurdere, om der er en kausal sammenhæng mellem lægemidlet og den rapporterede bivirkning.
  4. Derfor kan det hænde, at medicinfirmaet kontakter indberettende læge direkte mhp. at indhente yderligere oplysninger (husk, at de almindelige regler for videregivelse af helbredsoplysninger m.v. skal overholdes som vanligt).
  5. Medicinfirmaet udarbejder en sikkerhedsopdatering også kaldet PSUR (Periodic Safety Update Report). Denne indeholder en opgørelse over samtlige indrapporterede bivirkninger på verdensplan i den pågældende periode. PSUR'en indeholder også en præsentation af gennemførte og planlagte sikkerhedsundersøgelser samt en litteraturgennemgang. Firmaet skal i PSUR'en forholde sig til, om der er kommet ny viden, der ændrer på produktets sikkerhedsprofil, og hvilke konsekvenser dette i givet fald har (se pkt. 8).
  6. Sikkerhedsopdateringerne indsendes med fastlagte intervaller til Lægemiddelstyrelsen, der gennemser rapporten og kontrollerer den faglige kvalitet. På baggrund heraf justeres produktresumeet og indlægssedlen ved behov.
  7. Alle alvorlige og uventede hændelser med mistanke om kausalitet skal firmaet indberette direkte til Lægemiddelstyrelsen (dvs. udenom de allerede fastlagte sikkerhedsopdateringer) inden 15 dage og ved død/livstruende tilstand inden 7 dage.
  8. Konsekvensen af en bivirkningsindberetning spænder således lige fra ingenting til justering af produktresumeet inkl. særlige advarsler vedrørende brugen og i yderste konsekvens til en inddragelse af markedsføringstilladelsen.

HUSK AT

  • Alle kan indberette en lægemiddelbivirkning.
  • Læger har skærpet indberetningspligt.
  • Skemaer til bivirkningsindberetninger fås på: www.laegemiddelstyrelsen.dk.
  • I de første 2 år efter markedsføringen skal alle bivirkninger (dvs. også de allerede kendte og ikke-alvorlige bivirkninger) indberettes.
  • Efter 2 år skal kun de alvorlige og/eller uventede bivirkninger indberettes.
  • Datoen for markedsføringstilladelsen samt allerede kendte bivirkninger findes i lægemidlets produktresume.
  • For nationalt godkendte lægemidler findes produktresumeet på: www.produktresume.dk.
  • For centralt godkendte lægemidler findes produktresumeet på: www.emea.eu.int.

Doris I. Stenver. Afdelingen for forbrugersikkerhed, Lægemiddelstyrelsen

Urd Kielgast


 

Siden sidst opdateret: 28. august 2006 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top