Du er her: IRF Publikationer Rationel Farmakoterapi Årgange 2000 Nye præparater

Print

Nye præparater

 

Fra Rationel Farmakoterapi nr. 7 september 2000

 

På Institut for Rationel Farmakoterapi’s hjemmeside (www.irf.dk) kan man nu finde en vurdering af nye lægemidler, som forventes at få en vis betydning på det danske lægemiddelmarked. Det vil typisk gælde lægemidler med nye indholdsstoffer eller eventuelt gamle, kendte lægemidler, der lanceres i en ny lægemiddelform med afgørende forskelle fra det tidligere præparat. Også væsentlige ændringer i indikationer eller kontraindikationer for nogle af de kendte lægemidler vil blive omtalt. Omtalen af de nye præparater lægges ind under rubrikken »Præparatnyt«.
Instituttets vurdering af de nye lægemidler omfatter en gennemgang af den tilgængelige dokumentation på det pågældende præparat både mht. effekt og sikkerhed, en sammenstilling med alternative muligheder samt en kommentar til lægemidlets pris, udleveringsgruppe og tilskudsstatus.

På nuværende tidspunkt er der lagt anmeldelser ud på hjemmesiden for følgende præparater:

·          Celebra (celecoxib)

·          Allergodil øjendråber (azelastin)

·          Prepulsid (cisaprid)

·          Avandia (rosiglitazon) 

·          Zyban (bupropion)

 

I forbindelse med offentliggørelsen af præparatanmeldelserne sendes en kort opsummering af Instituttets vurdering ud til alle, som er tilmeldt listserveren. Tilmelding hertil kan ske via hjemmesiden.

Karin Friis Bach
Institut for Rationel Farmakoterapi

 

Rationel Farmakoterapi nr. 7 (september 2000)
Klinisk rationel parkinsonbehandling


 

Siden sidst opdateret: 4. januar 2006 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top