Du er her: IRF Nyheder Prisfald på citalopram

Print

Prisfald på citalopram


Sidste nyt 2.5.2011:

Prisen på Citalopram 20 mg er nu faldet så de fleste 100 stk. pakninger fås til omkring 1 krone per tablet. Billigst er fortsat Citalopram"Orion" 20 mg  98 stk. med kr. 0,49 per tablet. For billigste 30 stk. pakning er pris per tablet kr. 2,50.

 

Citalopram 10 mg kan fås for kr. 2,09 per tablet, mens billigste pris for 40 mg er kr. 2,67 per tablet. 

 

Sertralin 50 mg, som svarer til citalopram 20 mg, kan ligeledes fås for kr. 0,49 per tablet, mens billigste pris på sertralin 100 mg (svarer til citalopram 40 mg) er kr. 0,99 per tablet. hviilket fortsat er billigere end citalopram 40 mg.

 

Prisen for escitalopram er fortsat markant højere  (kr. 6,73-12,86 per tablet for hhv. 10 og 20 mg), og der er derfor fortsat god økonomi i at skifte til citalopram eller sertralin i stedet.

 

Til gengæld er der ikke i øjeblikket grund til at bruge energien på at skifte patienterne fra citalopram til sertralin. 

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi 3. maj 2011.

   

D. 9. september 2010 skrev IRF: 

 

Den generiske konkurrence på citalopram er faldet. Det betyder, at priserne på citalopram er steget voldsomt. IRF anbefaler derfor indtil videre, at man i stedet vælger sertralin.

 

Først steg prisen på citalopram 40 mg 100 stk i juli måned fra 56 øre til kr. 6,96 per tablet.

 

Mandag d. 6.9.2010 fulgte styrken på 20 mg efter med en stigning fra kr. 1,11 til kr. 5,75 per tablet ved køb af 100 stk.

 

Udtrykt på en anden måde. Kr. 575 når patienten henter sin 100 stk´s pakning på apoteket (dog afhængigt af tidspunkt på  tilskudsåret). Til stor undring. For lægen havde jo sagt det var billigt.

 

IRF ønsker at gøre lægerne opmærksomme herpå, da over 170.000 patienter som er i behandling med citalopram.

 

Den gode nyhed er, at prisen på citalopram 20 mg 250 stk netop er sat ned fra kr. 6,18 til kr. 1,02 per tablet.

 

Den dårlige nyhed er, at der i øjeblikket kun er 3-4 kopiproducenter på markedet, og for 250 stk. pakningen kun ét enkelt kopipræparat.

 

Den ene mulighed er derfor at holde vejret med spænding og håbe på et prisfald ved næste takstperiode som skifter d. 20. september 2010.

 

Den anden mulighed er at skifte til sertralin, hvor 100 stk. á hhv. 50 og 100 mg  fortsat kan fås for 65 øre og kr. 1,13.

 

IRF anbefaler derfor i øjeblikket sertralin som første valg fremfor citalopram til nye patienter. Hos patienter som allerede er i behandling med citalopram, kan overvejes skift til sertralin såfremt patienten er motiveret herfor.

 

Prisen for tilsvarende doser af escitalopram (10 og 20 mg) er i øjeblikket kr. 7,38-14,18, og dermed stadigvæk væsentlig dyrere (men ikke bedre) end sertralin.

 

Hvordan skifter man?

Skift kan som udgangspunkt foregå fra dag til dag:

 

Fra citalopram 20 mg (el. escitalopram 10 mg) til sertalin 50 mg

Fra citalopram 40 mg (el. escitalopram 20 mg) til sertralin 100 mg.

 

Ved daglig behandling med høje doser citalopram (over 40 mg) bør det overvejes at starte på en lidt lavere dosis sertralin (fx 100 mg den første uge), som herefter kan optitreres med 50 mg per uge (maxdosis sertralin er 200 mg).

 

Institut for Rationel Farmakoterapi 9. september 2010.


 

Siden sidst opdateret: 6. december 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top