Du er her: IRF Nyheder Store prisforskelle på lægemidler til osteoporose

Print

Store prisforskelle på lægemidler til osteoporose


Det mener IRF

Alendronat er det bedst dokumenterede lægemiddel til frakturforebyggende behandling ved osteoporose og det billigste.


Nedenstående tabel viser aktuelle priser for lægemidler til osteoporosebehandling.

 

 

Lægemidler til osteoporose. Priser per år i kr. før evt. tilskud*

 

 

Pris

Alendronat 70 mg x 1 ugentligt

145

Fosavance (alendronat 70 mg + 70 mikrogram vitamin D) x 1 ugentligt

2.548

Didronel (etidronat) 400 mg dagligt i 2 uger gentaget hver 12. uge

1.141

Optinate (risedronat) 35 mg x 1 ugentligt

242

Bonviva (ibrandonat) 150 mg x 1 månedligt

333

Bonviva (ibrandonat) 3 mg i.v. hver 3. måned

3.964

Aclasta (zoledronat) 5 mg i.v. hver 12. måned

3.159

Prolia (denosumab) 60 mg s.c. hver 6 måned

4.398

Evista (raloxifen) 60 mg x 1 dagligt

2.222

Protelos (strontiumranelat) 2 g x 1 dagligt

3.856

Forsteo (teriparatid) 20 mikrogram s.c. x 1 dagligt

37.454

 

*Priser gældende pr. 25. november 2013 - 8. december 2013. Priserne kan skifte hver 14. dag. Aktuelle priser fremgår afwww.medicinpriser.dk

 

 

Alendronat ugetablet kan anvendes ved såvel sekundær som tertiær profylakse hos postmenopausale kvinder og mænd samt til forebyggelse af frakturer under glucokorticoidbehandling. Den væsentlig dyrere parenterale behandling med zolendronat (Aclasta) eller denosumab (Prolia) skal reserveres patienter, hvor anvendelse af alendronat ikke er gennemførlig.


Modsat zoledronat og de øvrige bisfosfonater ophobes denosumab ikke i knoglevævet, og denosumab virker kun i 6 mdr. efter en subkutan injektion. Det er derfor vigtigt, at patienter i behandling med dette lægemiddel får en ny injektion hver sjette måned, hvis ikke effekten skal ophøre. Nøje overholdelse af doseringsintervallerne er ikke kritisk ved behandling med bisfosfonat.


For samtlige osteoporosemidler savnes der pålidelige data for effekten af langtidsbehandling på osteoporotiske frakturer og for sikkerheden. Tilgængelige data tyder på, at man hos mange patienter – måske endog flertallet – kan stoppe bisfosfonatbehandling i adskillige år efter at den har været givet i fem år. Der er dog ingen konsensus om, hvorledes disse patienter kan udpeges.

 

 

Kontaktperson på IRF: Læge Bjørn Krølner bjkr@dkma.dk

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 5. december 2013.

 

 

Referencer

http://www.irf.dk/dk/rekommandationsliste/baggrundsnotater/muskler_led_og_knogler/m05_midler_mod_knoglesygdomme.htm

 

http://www.irf.dk/download/Publikationer/rf/rationelfarm_02_2012.pdf

 

 


Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 5. december 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top