Du er her: IRF Nyheder Patentudløb på Zarator

Print

Patentudløb på Zarator


Konklusion

Simvastatin fortsat første valg ved lipidsænkende behandling. Atorvastatin falder i pris; men er endnu ikke så billigt som simvastatin.

Baggrund

Atorvastatin er gået af patent. Den 14. maj 2012 kommer flere generika til det originale atorvastatin i handlen.

 

Der er tale om en væsentlig lavere pris end tidligere. Billigste generiske tablet atorvastatin 10 mg koster 0,73 kr./tablet ved  køb af 100 stk. Simvastatin i den ækvieffektive dosis 40 mg er stadig billigst med en pris på 0,35 kr./tablet ved køb af 98 stk..

 

I et studie, hvor man sammenlignede effekten af 10 og 80 mg atorvastatin, fandtes en reduktion i LDL kolesterol på 0,6 mmol/l og en absolut risikoreduktion på 2 % i alvorlige kardiovaskulære hændelser (fortrinsvis non-fatal AMI).  80 mg atorvastatin var imidlertid ikke bedre end 20-40 mg simvastatin set over en 5-årig periode på det kombinerede primære endepunkt: ikke-letal AMI, dødelig coronar hjertesygdom og behandlingskrævende hjertestop, men dog på sekundære endepunkter: ikke-letale AMI’er og coronare indgreb. (1)

 

Ved utilstrækkelig effekt af 40 mg simvastatin er 80 mg atorvastatin eller 20 mg rosuvastatin alternativer. Men rosuvastatin er fortsat væsentlig dyrere.  Atorvastatin 80 mg koster 1,14 kr./tablet for 100 stk. Rosuvastatin 20 mg koster 11,40 kr./tablet for 100 stk.

 

For rosuvastatin forefindes ikke dokumentation for effekt på kliniske endepunkter hos patienter med iskæmisk hjerte-karsydom eller diabetes (sekundær profylakse), men det synes dog rimeligt at antage, at der er tale om en klasseeffekt. (1)

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 15. maj 2012

Referencer

  1. http://www.irf.dk/dk/rekommandationsliste/baggrundsnotater/hjerte_og_kredsloeb/baggrundsnotat_for_lipidsaenkende_laegemidler_c10.htm


 


 

Siden sidst opdateret: 6. december 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top