Du er her: IRF Nyheder Patentudløb på Singulair (montelukast)

Print

Patentudløb på Singulair (montelukast)


Mandag d. 4. marts blev der markedsført en række generika til astmamedicinen Singulair (montelukast). Det betyder, at 1 dags behandling med generisk montelukast aktuelt koster kr 1,19-1,59 per tablet afhængig af styrke mod kr. 14,51 for orginalpræparatet Singulair.

 

Det svarer med det aktuelle prisniveau til en årlig besparelse på ca. kr. 4.700 per barn og ca. kr. 4.900 per voksen patient.

 

Montelukast er en peroral leukotrienreceptorantagonist, med anti-inflammatorisk og bronkodilaterende virkning. Montelukast er godkendt til behandling af mild til moderat astma som tillæg til inhalationssteroid, og kan endvidere give symptomatisk lindring af sæsonbetinget allergisk rhinitis hos patienter med astma, samt anvendes forebyggende ved anstrengelsesudløst astma.

 

IRF har tidligere skrevet om montelukast: 

  • Ved manglende astmakontrol på inhalationssteroid hos voksne er effekten ved tillæg af langtidsvirkende beta-2 agonist bedre dokumenteret end inhalationssteroid + montelukast
  • Hos børn kan montelukast tillægges ved manglende astmakontrol på inhalationssteroid
  • Montelukast er fortsat hverken godkendt eller dokumenteret til KOL.

Til sammenligning koster behandling med en langtidsvirkende beta-2 agonist aktuelt kr. 5,99-9,74  per dag. Det bliver hermed relevant at tage stilling til, om den absolutte forskel er af en størrelse, som opvejer den nu lavere pris på montelukast.

 

Referencer

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi 11. marts 2013


 

Siden sidst opdateret: 5. december 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top