Du er her: IRF Nyheder Øjenbetændelse – skal det behandles?

Print

Øjenbetændelse – skal det behandles?


Hvert 3 barn i vuggestuealderen får hvert år en eller flere recepter på øjendråber mod bakterier, selvom deres øjensymptomer i de fleste tilfælde skyldes en banal forkølelse. I 2007 udgjorde udgifterne til øjendråber indeholdende antibiotika således 11,7 mio. kr alene for de 0-4 årige børn, der dermed tegner sig for en fjerdedel af de samlede udgifter. En stor del af dette forbrug kan forklares med, at mange forældre føler sig presset til at gå til læge, da daginstitutionen nægter at modtage barnet, før det er sat i behandling med øjendråber.

 

Baggrund

En af de hyppigste årsager til henvendelse til almen praksis (1%) drejer sig om "øjenbetændelse" hos børn (1). Det skyldes hovedsageligt, at mange daginstitutioner nægter at modtage børn, som har klatter i øjnene. Forældre bliver ofte kaldt hjem fra arbejde for at hente børnene med besked om først at sende barnet i institution når det er sat i behandling med øjendråber. Det medfører derfor henvendelse til egen læge/lægevagt med henblik på behandling. Forbruget af lokale øjenmidler mod bakterier er stort - særligt hos små børn i vuggestuealderen. Således behandles hvert 3. barn i alderen 0-4-år hvert år med præparater som Fucithalmic eller Kloramfenikol, hvilket i 2007 beløb sig til kr. 11,7 mio. som forældrene vel og mærke selv betaler, da der ikke er offentligt tilskud til behandlingen (2). Dertil skal tillægges omkostninger til evt. tabt arbejdsfortjeneste, lægekonsultationer mm.

 

To spørgsmål trænger sig på:

  • Er der evidens for effekten af denne behandling?
  • Hvad er reglerne for børns ophold i daginstitution, når de har "øjenbetændelse"?

Ringe evidens for effekten af øjendråber hos børn

Iflg. et Cochrane-review fra 1999 er der evidens for effekt af antibiotikabehandling af bakteriel conjunktivit behandlet i sekundærsektoren (3). Evidensen på et almen praksis klientel er mere usikker. Det store problem er at adskille bakteriel infektion fra den virusforårsagede på baggrund af symptomer og kliniske fund. Et nyere hollandsk epidemiologisk studie af voksne har vist, at kombinationen af klistrede øjne om morgenen, fravær af kløe og tidligere conjunktivit var de eneste symptomer og kliniske fund, der kunne bruges til at stille diagnosen i almen praksis, hvilket gør det muligt at stille diagnosen endog pr. telefon. Kliniske tegn som rødme, tilstedeværelse af pus kunne ikke bruges (4).

 

Hvad er effekten så af antibiotisk behandling af et almen praksis klientel, hvor der kun i udvalgte tilfælde stilles en eksakt mikrobiologisk diagnose? Det er undersøgt i et engelsk randomiseret dobbeltblindt studie, som omfatter 326 børn i alderen 6 måneder til 12 år. Børnene fik enten kloramfenikol eller placebo indtil 2 døgn efter sygdomstegn var ophørt (5). 80% havde dyrkningsverificeret bakteriel årsag.

 

Effekten blev angivet som andelen, der iflg. forældrene var helbredt dag 7: 86 % af de aktivt behandlede, 79 % af de placebobehandlede var helbredt (non-siginifikant forskel). Der var ingen forskel i tiden til helbredelse, endog ikke hvis der blev set særskilt på de bakterieforårsagede tilfælde. Der var desuden ikke forskel i recidivraten efter 6 uger. Den eneste forskel var en større andel af – mikrobiologisk helbredte – tilfælde efter 7 dage.

Undersøgelsen viste dermed, at børn, der i øvrigt er raske og ikke bærer præg af sygdom, ingen effekt har af øjendråber til behandling af betændelse, og der er derfor ikke grund til at behandle med lokale øjenmidler mod bakterier hos i øvrigt upåvirkede og raske børn. Det giver lægerne god grund til at være mere kritiske med at ordinere øjendråber til små børn. Samtidig giver det anledning til - specielt i daginstitutionerne - at genopfriske Sundhedsstyrelsens vejledning: At kun børn, som har svære tegn på øjenbetændelse, og de som er almen syge, skal holdes hjemme.

 

Hvornår må barnet komme i institution?

I følge de gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen må børn ikke komme i daginstitution:

  • Hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd
  • Hvis der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed
  • Hvis der er øjenbetændelse og påvirket almentilstand.

I de nævnte tilfælde bør barnet lægeundersøges (6).

 

Forældre ville kunne spare en stor del af de 11,7 millioner, de årligt bruger på lokale øjenmidler, hvis denne vejledning blev fulgt, og konsekvensen blev taget af ovenstående undersøgelse fra The Lancet. Oveni kunne samfundet spare et stort antal unødvendige læge- og vagtlægekonsultationer.

 

Litteratur

  1. Juul S, Ovesen L, Mabeck CE. Sygdomsmønstret I almen praksis, Århus Amt 1993.DDA-4604.
  2. Lægemiddelstyrelsen: Lægemiddelstatistik 2004.
  3. Sheikh A, Hurwitz B, Cave J. Antibiotics for acute bacterial conjunctivitis. Cochrane Database Syst Rev 1999;4:CD001936.
  4. Rietveld R P, Ter Riet, G, Bindels P J E et al. Predicting bacteriel cause in infectious conjunctivitis: cohort study on informativeness of combinations of signs and symptoms. BMJ 2004;329:206-10.
  5. Rose PW, Harnden A, Brueggemann AB et al. Chloramphenicol treatment for acute infective conjunctivitis in children in primary care: a randomised double-blind placebo-controlled trial. Lancet 2005;366:37-43.
  6. Sundhedstyrelsen. Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre. April 2000. http://www.sst.dk/publ/Publ2001/Smitsomme_sygdomme/index.htm.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 26. juli 2005. Opdateret 24. oktober 2008.


 

Siden sidst opdateret: 6. december 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top