Ny kopi til Cipralex
Mandag d. 17. maj 2010 markedsførte Ratiopharm præparatet Escitalopram ”ratiopharm”, som er et kopipræparat til Cipralex til en pris på ca. 3 kr. mindre per tablet.
Faktisk er det ikke første gang vi ser Cipralexkopier på det danske marked. Medicinfirmaet Teva Danmark markedsførte den første kopi allerede i november 2009, men måtte trække den tilbage efter Lundbeck nedlagde fogedforbud mod grossisterne. Årsagen er, at distributionen af kopier krænker Lundbecks fremstillingspatent, der først udløber i 2014, mens patentet for den aktive substans allerede er udløbet.
Ratiopharm oplyser, at deres præparat bliver leveret direkte til apotekerne – altså udenom grossisterne, hvorved man undgår at blive ramt af et fogedforbud mod distributørerne.
Prisen for escitalopram ”ratiopharm” er ca. 3 kr. billigere per tablet end Cipralex, hvilket i øjeblikket betyder, at apoteket skal tilbyde Ratiopharms produkt med mindre lægen har angivet ej S på recepten.
Prisen er dog fortsat langt fra andre og mindst lige så gode antidepressiva af SSRI-typen såsom citalopram og sertralin, som begge kan fås for under 1 krone per tablet. Venlafaxin og mirtazapin er også væsentligt billigere. Tiden må vise om og hvornår forskellen udligner sig, idet fremstillingspatentet på Cipralex, som sagt først udløber i 2014.
Præparater med citalopram og sertralin er derfor fortsat 1. valg.
Priser for præparater med escitalopram per. 17. maj 2010.
|
Præparat
|
Styrke
|
Pris per tablet*
|
Forskel per dag*
|
|
Cipralex
|
10 mg
|
8,65
|
|
|
Escitalopram ”Paranova”
|
8,28
|
2,94
|
|
Escitalopram ”ratiopharm”
|
5,34
|
|
Cipralex
|
15 mg
|
12,69
|
|
|
Esertia ”Paranova”
|
11,62
|
3,37
|
|
Escitalopram ”ratiopharm”
|
8,25
|
|
Cipralex
|
20 mg
|
16,16
|
|
|
Seroplex*
|
15,40
|
2,72
|
|
Escitalopram ”ratiopharm”
|
12,68
|
*pakningsstørrelse med billigste stk. pris for parallelimporteret produkt til Cipralex.
Institut for Rationel Farmakoterapi 18. maj 2010.
Kontaktperson: Dorte Glintborg, dog@dkma.dk.
|