Du er her: IRF Nyheder NSAID under graviditet

Print

NSAID under graviditet

En artikel i Jyllandsposten 15. september 2005 kritiserede Lægemiddelstyrelsen og de praktiserende læger for ikke at være opmærksomme på risikoen for fosterskader, især hjertemisdannelser, hvis gravide indtager acetylsalicylsyre (ASA) eller NSAID i øvrigt. Det fremgår også, at den svenske lægemiddelstyrelse i en rapport har gjort opmærksom på dette.

 

Den danske lægemiddelstyrelse gjorde dog allerede i 2004 opmærksom på en mulig lille øget risiko (1). Indlægssedlerne er også allerede ved at blive rettet til, så de advarer mod at indtage disse lægemidler (2). Ændringer i indlægssedler sker ofte i samarbejde med de europæiske lægemiddelmyndigheder. Derudover har IRF gennemgået litteraturen og konkluderer, at indikationen for NSAID og ASA i 1. og 2. trimester nøje må overvejes. Risikoen for præmatur fødsel eller hjertemisdannelser er meget lille, hvis den er til stede. NSAID eller ASA kan anvendes i lavest mulig dosis i kortest mulig tid, hvis den gravide har smerter, inflammatorisk ledsygdom og lign. Anvendelse i 3. semester og ved fødslen er kontraindiceret. Det skyldes risikoen for præmatur lukning af ductus arteriosus, nyresygdom hos den nyfødte, blødningsproblemer og hæmning af den fødendes veaktivitet.

 

Det ved vi!

Der har i mange år været advaret mod at indtage prostaglandinhæmmende lægemidler i 3. trimester på grund af risiko for for tidlig lukning af ductua arteriosus.

 

2 populationsstudier fra henholdsvis 2001 og 2003 viser en let øget risiko for præterm fødsel. Man har dog ikke med sikkerhed kunnet fastslå, om det er medicinen eller de gravides grundsygdom, der kan være årsagen (3,4). Studierne viste ingen øget risiko for malformationer, specielt ikke hjertemisdannelser.

 

2 svenske registerundersøgelser viste over en 3½-årig periode, at indtagelse af NSAID tidligt i graviditeten medførte en let øget risiko for hjertemisdannelser af ikke alvorlig art med en oddsratio (OR) på 1,86 (95 % sikkerhedsgrænser 1,32-2,62) (5). Registerundersøgelserne var baseret på det svenske fødselsregister. En større undersøgelse fra samme register i perioden 1995-2001 viste en øget risiko for hjertemisdannelser generelt  for NSAID med OR 1,24 (0,99-1,55), nonsignifikant. Der var kun en signifikant sammenhæng for naproxen: OR 1,7 (1,14-2,54) (6).

 

Der foreligger desuden dyreforsøg, der viser en tydelig sammenhæng mellem NSAID-indtagelse tidligt i graviditeten og flere misdannelser.

 

Øvrige undersøgelser

Der foreligger flere mindre studier, der ikke har vist denne sammenhæng: I en norsk undersøgelse af 88 gravide med aktiv arthritis blev 45 NSAID-behandlede i 15 uger sammenlignet med 43 ikke NSAID-behandlede. Undersøgelsen viste ingen forskel i misdannelser, fødselskomplikationer eller børnenes neonatale status (7).

 

Et amerikansk case-kohorte studie viste ingen øget forekomst af fødselsproblemer og misdannelser blandt 124 indometacinbehandlede gravide sammenlignet med ikke-behandlede (8).

 

En canadisk metaanalyse viste ingen øget forekomst af kardielle malformationer, men let øget forekomst af gastroschisis (OR 2,37) og neuralrørsdefekter (OR 2,2). Metaanalysen var baseret på 22 studier af ASA-indtagelse i graviditeten (9). Analysen er senere kritiseret for mulig heterogenecitet og recall bias.

 

En ny dansk-ungarnsk registerundersøgelse af gravide, der har indtaget ASA i 5.-12. uge af graviditeten, har ikke vist øget forekomst af malformationer, ej heller de ovennævnte (10).

 

Ud over de svenske registerundersøgelser er der således ikke undersøgelser, der styrker mistanken om, at brug af NSAID incl. ASA under graviditeten medfører øget risiko for førtidig fødsel eller hjertemisdannelser, snarere tværtimod.

 

Konklusion

Indikationen for NSAID og ASA i 1. og 2. trimester må nøje overvejes. Risikoen for præmatur fødsel eller hjertemisdannelser er meget lille, hvis den er til stede. Derfor kan NSAID eller ASA anvendes i lavest mulig dosis i kortest mulig tid, hvis den gravide har smerter, inflammatorisk ledsygdom og lign. Anvendelse i 3. semester og ved fødslen er kontraindiceret. Det skyldes risikoen for præmatur lukning af ductus arteriosus, nyresygdom hos den nyfødte, blødningsproblemer og hæmning af den fødendes veaktivitet.

 

Referencer

  1. http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/
  2. Nielsen GL, Sørensen HT, Larsen H et al. Risk of adverse birth outcome and miscarriage in pregnant users of non-steroidal anti-inflammatory drugs: population based observational study and case-control study. BMJ 2001;322:266-70
  3. De-kun L, Liu L, Odouli R. Exposure to non-steroidal anti-inflammatory drugs during pregnancy and risk of miscarriage: population based cohort study. BMJ 2003;327:368-74
  4. Ericson A, Källen BA. Nonsteroidal anti-inflammatory drugs in early pregnancy. Reprod Toxicol 2001;15:371-5
  5. Källen BA, Otterblad Olausson P. Maternal drug use in early pregnancy and infant cardiovascular defect. Reprod Toxicol 2003;17:255-61.
  6. Ostensen M. Ostensen H. Safety of nonsteroidal antiinflammatory drugs in pregnant patients with rheumatic disease. J Rheumatol. 1996;23:1045-9
  7. Abbasi S, Gerdes JS, Sehdev, HM et al. Neonatal outcome af exposure to indomethacin in utero: A retrospective case cohort study. Am J Obstet Gynecol 2003;189:782-5
  8. Kozer E, Nikfar S, Costei A et al. Aspirin consumption during the first trimester of pregnancy and congenital anomalies: A meta-analysis. Am J Obstet Gynecol 2002;187:1623-30.
  9. Nørgård B, Puhó E, Czeizel AE et al. Aspirin use during early pregnancy and the risk of congenital abnormalities: A population-based ca-control study. Am J Obstet Gynecol. 2005;192:922-3.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 26. september 2005


 

Siden sidst opdateret: 6. december 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top