Du er her: IRF Nyheder Lidt flere brugere af Easyhaler

Print

Lidt flere brugere af Easyhaler


IRF og Region Hovedstaden iværksatte i oktober 2012 en informationsindsats med det formål at gøre lægerne opmærksomme på, at der findes et billigere og mindst lige så godt alternativ til de førende pulverinhalatorer. Nemlig Easyhaleren.

 

En ny analyse fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at forbruget allerede har rykket sig. I marts 2013 er andelen af patienter som bruger Easyhaleren steget i alle regioner. Det er især på forbruget af inhalationssteroid, hvor Easyhaleren vinder ind.

 

Mest markant er stigningen i Region Hovedstaden, hvor de regionale lægemiddelkonsulenter har foretaget en intensiv informationsindsats.  Resultatet heraf er, at Easyhaler med formeterol foreløbigt er steget til ca. 9% af forbruget sammenlignet med kun ca. 1% året før. Herefter følger Region Syddanmark der, ligesom Hovedstaden, har Easyhaleren på deres basisliste.

 

Se analysen fra SSI her

 

Se IRF´s information: Godt nyt til patienter med obstruktive lungelidelser her

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi 15. maj 2013


 

Siden sidst opdateret: 16. maj 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top