Du er her: IRF Nyheder Lantus og cancer

Print

Lantus og cancer


Fire europæiske epidemiologiske undersøgelser har analyseret sammenhængen mellem behandling med den langtidsvirkende insulin analog Lantus (insulin glargin) og risikoen for cancer.

 

Tre af studierne antyder, at Lantus, sammenlignet med andre insulintyper, kan stimulere væksten af allerede eksisterende maligne foci.

 

Studierne er baseret på registersammenkøringer og har væsentlige svagheder, som fordrer stor forsigtighed i tolkningen af resultaterne.

  • Der var stor forskel i patienternes alder og diabetes-diagnose mellem grupperne i de enkelte studier, noget som må antages at have påvirket resultaterne.
  • Man klassificerede patienter ud fra deres nuværende behandling, og tog ikke hensyn til tidligere behandling, som kan have påvirket cancerriskoen i både positiv og negativ retning.
  • I et studie fandt man en stærk korrelation mellem insulindosis og risikoen for cancer, der i en justeret analyse vendte konklusionen om. I de øvrige studier var dosis ukendt, og dosiseffekten altså ikke undersøgt.
  • Det absolutte antal cancertilfælde var lavt og i flere af studierne så man udelukkende på overordnede diagnoser, mens det i andre var specificeret på organer, som på baggrund af in vitro forsøg er vurderet relevante.
  • Desuden var der meget kort tid mellem registreringen af patientens behandling til registreringen af cancerdiagnosen, hvilket antyder, at glargin ikke er årsag til cancer, men måske kan stimulere væksten af allerede eksisterende maligne foci.

De fire studier omhandler ikke andre insulinanaloger, herunder Levemir (insulin detemir).

 

IRF anbefaler – trods begrænset begejstring for analogerne generelt - at ellers velfungerende behandling med Lantus ikke seponeres på baggrund af den rejste mistanke.

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi 1. juli 2009


Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 6. december 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top