Du er her: IRF Nyheder Lægemiddelstyrelsen advarer mod Alscreme nr. 2

Print

Lægemiddelstyrelsen advarer mod Alscreme nr. 2


 

Lægemiddelstyrelsen har i dag (10. marts 2010) udsendt en skærpet advarsel mod brugen af "Alscreme nr. 2". Cremen, som ikke er godkendt, indeholder både det meget kraftigtvirkende (gruppe IV) glukokortikoid clobetasol samt udtræk af planten Aristolochia Clematis.


Indholdsstoffet i sidstnævnte kan medføre svære nyreskader efter per oral indtagelse samt har både mutagene og carcinogene effekter. Der er imidlertid ingen viden om potentielle skadelige virkninger ved lokal anvendelse af udtræk af Aristolochia.

 

IRF’s råd til lægerne:

Hos personer med mistanke om voldsom eksponering (fx langvarig anvendelse på større områder af ikke-intakt hud) bør nyrefunktionen kontrolleres pga. indholdet af Aristolochia.
 
På grund af indholdet af clobetasol kan personer, som har anvendt Alscreme til behandling af inflammatorisk hudsygdom opleve kraftig opblussen (rebound) i denne ved pludselig seponering. Der kan derfor være behov for, at patientens hudsygdom kortvarigt behandles med et kraftigt eller meget kraftigt virkende lokalt glucokortikoid (gruppe III-IV), som derefter aftrappes langsomt over nogle uger.
 
Læs nyheden fra Lægemiddelstyrelsen her

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 10. marts 2010.

 

 

 

 


Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 6. december 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top