Du er her: IRF Lægemiddelspørgsmål Smertebehandling af renal kolik

Print

Smertebehandling af renal kolik


Bemærk at indholdet på denne side er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Med udgangspunkt i spørgsmål fra læger svarer Lægemiddelinformationen, Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi ved Odense Universitetshospital på et spørgsmål om smertebehandling af renal kolik.

 

Konklusion:

NSAID administreret intramuskulært kan anvendes ved nyre-relaterede koliksmerter. Morfin kan anvendes som alternativ eller supplement ved utilstrækkelig effekt af NSAID.

 

Spørgsmål:

Hvilken analgetisk behandling anbefales ved renal kolik?

 

Sygehistorie:

En kvinde lider af og til af akut renal kolik. Smerterne er tidligere behandlet med injektioner af ketobemidon og spasmolytikum (Ketogan) med god effekt, men dette produkt er ikke længere på markedet. Diclofenac tabl. har været forsøgt, men med utilstrækkelig effekt.

 

Baggrundsinformation:

Renal kolik er karakteriseret ved pludselige voldsomme smerter der stråler fra flanken frem til lysken. Smerten beskrives ofte som det værste patienten har oplevet og ledsages hyppigt af kvalme, opkastning, hypertension og hæmaturi. Smerten skyldes blokering af urether med deraf følgende forøget intraluminalt tryk i de øvre urinveje. Det øgede tryk i nyrepelvis stimulerer syntese og udskillelse af prostaglandiner og den deraf følgende vasodilatation inducerer diurese, som yderligere øger det intrarenale tryk. Prostaglandiner påvirker også urether direkte ved at inducere spasmer i den glatte muskulatur (1).

 

NSAIDs har den teoretiske fordel at de påvirker den grundlæggende årsag til smerterne (prostaglandin udskillelse) og de har også vist sig at være effektive (1). En meta-analyse publiceret i 1994 inkluderede 20 komparative studier som evaluerede analgetika til behandling af renal kolik.  Diclofenac er det oftest undersøgte NSAID. Det blev givet intramuskulært i doser på 50 eller 75 mg (13 studier), eller rektalt i en dosis på 100 mg (ét studie). Øvrige NSAID, der er undersøgt, er indometacin (5 studier), ketorolac og indoprofen (hver ét studie). Signifikant flere patienter opnåede delvis, eller fuld smertelindring med et NSAID i forhold til placebo (RR 2,34, 95% CI 1,79-3,07) (2).

 

Resultaterne fra meta-analysen tydede på at NSAID er mindst lige så effektivt som opioider til behandling af akut renal kolik (2). Dette blev yderligere undersøgt i et systematisk review fra Cochrane, der identificerede 20 studier (n=1613), der sammenlignede NSAIDs med opioider til behandling af renal kolik. Såvel NSAID som opioider medførte signifikante fald i patient-rapporterede pain-scores. Signifikant heterogenicitet imellem studierne betød at en samlet analyse af pain-scores ikke var mulig. Dog viste flertallet af studier en lavere pain-score for NSAID-behandlede patienter sammenlignet med opioid-behandlede patienter, omend forskellen var lille (1). Patienter behandlet med NSAID havde signifikant mindre behov for ”rescue medication” (RR 0,75, 95% CI 0,61-0,93, P=0,007). Det skal nævnes at 8 ud af de 9 studier, der indgik i denne analyse, anvendte pethidin, hvorfor dette fund ikke nødvendigvis gælder for opioider generelt (1).

 

Flertallet af studier viste at incidensen af bivirkninger var højere for patienter behandlet med opioider men på grund af heterogenicitet mellem studierne i bivirkningsregistreringen kunne der ikke udføres en samlet analyse. Opkastning var rapporteret specifikt i 10 studier. En samlet analyse af disse studier viste at patienter behandlet med NSAID havde en signifikant mindre hyppighed af opkastning (RR 0,35, 95% CI 0,23-0,53, p<0,00001). Specielt patienter der fik pethidin havde en meget højere hyppighed af opkastning sammenlignet med patienter, der fik NSAID eller andre opioider og man konkluderede at, blandt opioider bør pethidin undgås. Gastrointestinal blødning og nyrepåvirkning blev ikke registreret (1).

 

En nylig oversigtsartikel fra Prescrire konkluderede at, til smertebehandling af renal kolik, synes den analgetiske effekt af forskellige NSAID at være ækvivalent, dog med en interindividuel variation (3).

 

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) angiver at kolikagtige smerter ofte kan behandles med parenteralt NSAID (4). NSAID præparater til parenteral administration, der er markedsført i Danmark, er: diclofenac, ketoprofen og lornoxicam (5).

 

Konklusion

NSAID administreret intramuskulært kan anvendes ved nyre-relaterede koliksmerter. Morfin kan anvendes som alternativ eller supplement ved utilstrækkelig effekt af NSAID.

 

Referencer:

  1. Holdgate A, Pollock T. Nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) versus opioids
    for acute renal colic. Cochrane Database Syst Rev. 2005 Apr 18;(2):CD004137.
    Review.
  2. Labrecque M, Dostaler LP, Rousselle R, Nguyen T, Poirier S. Efficacy of nonsteroidal
    anti-inflammatory drugs in the treatment of acute renal colic. A meta-analysis. Arch
    Intern Med. 1994 Jun 27;154(12):1381-7.
  3. Renal colic in adults: NSAIDs and morphine are effective for pain relief. Prescrire Int.
    2009 Oct;18(103):217-21.
  4. Klinisk rationel smertebehandling. Fra Rationel Farmakoterapi nr. 4 juni 2000. Institut
    for Rationel Farmakoterapi (IRF) (Cited 10-07-08) http://www.irf.dk/download/pdf/rf/2000/farmako%204%202000.pdf
  5. Midler til behandling af nyre- og ureterstenssmerter. Medicin.dk (Cited 10-07-08)
    http://www.medicin.dk/

 

Siden sidst opdateret: 11. februar 2011 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top