Du er her: IRF Lægemiddelspørgsmål Øget svedproduktion under behandling med antidepressiva

Print

Øget svedproduktion under behandling med antidepressiva


Bemærk at indholdet på denne side er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Publiceret i samarbejde med Center for Klinisk Farmakologi i Odense.

 

Konklusion

Hyperhidrose (øget svedproduktion) kan være stærkt generende, og hvis problemet opstår under behandling med antidepressiva, kan det overvejes at seponere behandlingen eller skifte til et andet præparat.

 

Evidensen for behandling af hyperhidrose under brug med antidepressiva, er begrænset. Ved generaliseret hyperhidrose kan forsøges med enten antikolinergika, fx hyoscyamin, propanthelin, skopolamin, oxybutynin eller alpha-adrenerge lægemidler som klonidin eller phentolamin. Bivirkninger begrænser ofte brugen af antikolinergika.

 

Spørgsmål

Hvordan behandles duloxetin-induceret hyperhidrose?

 

Sygehistorie

En 60-årig kvinde med piskesmæld (kvalme, svimmelhed og psykiske symptomer) har været i effektiv behandling med duloxetin (Cymbalta) i mere end et år. Efter behandlingsstart fik kvinden hyperhidrosis (øget svedproduktion). Den praktiserende læge vil helst ikke ændre behandlingen med duloxetin, og spørger derfor hvilken farmakologisk behandling, der kan reducere hyperhidrosen.

 

Baggrund

Duloxetin tilhører gruppen af serotonin-noradrenalin genoptagshæmmere (SNRI), som også omfatter venlafaxin. Øget svedtendens er en hyppig forekommende bivirkning ved duloxetin, og ses hos 4,0-8,0 % af patienterne, specielt i behandlingens første 8-9 uger (1). Øget svedtendens er desuden en kendt bivirkning ved alle antidepressive af SSRI-gruppen (2). Mekanismen for den stærkt øgede svedtendens ved SSRI/SNRI er ikke kendt, men en hypotetisk forklaring ligger enten i aktivering af det sympatiske nervesystem eller i aktivering af hypothalamus (2).

 

Hyperhidrose kan kategoriseres som generaliseret eller lokaliseret. Lidelsen er meget svær at behandle effektivt. Lokal svedtendens behandles typisk med lokalvirkende midler (fx aluminiumklorid) men kemisk denervering med botulinumtoksin anvendes også ved aksillær svedtendens (4,5). Ved generaliseret svedtendens kan systemisk behandling med lægemidler være nødvendig. Da svedkirtlerne innerveres af de sympatiske postganglinære fibre, og da den kemiske transmitter er acetylkolin, har antikolinerge lægemidler som fx hyoscyamin (Egazil)og propantelin (Ercoril) vist effekt på generaliseret hyperhidrose (6,7). Brugen er dog ofte begrænset, da den effektive dosis kan føre til uacceptable bivirkninger som mundtørhed, akommodationsbesvær, obstipation og urinretention (5,6). Størstedelen af patienterne tolererer ikke antikolinergika i længere perioder (8). Propantalin har færre bivirkninger på centralnervesystemet end hyoscyamin, da det er mindre lipofilt og påvirker derfor ikke CNS i samme grad som hyoscyamin (7).

 

Der findes kasuistikker om brugen af andre antikolinergika, som f.eks. skopolaminplastre og oral oxybutynin (registreret for urgeinkontinens) (6,8). For nylig viste et ukontrolleret studie med 14 patienter med generaliseret hyperhidrose en god eller meget god effekt af oral oxybutynin 2,5 mg tre gange daglig i 11 dage. I tre ud af fire patienter var forekomsten af mundtørhed mindre end under en forhenværende antikolinerg behandling. Dette blev forklaret ved oxybutynins receptorselektivitet, som viser høj antagonistisk affinitet for M3 receptorer, der primært findes i sekretoriske kirtler og glat muskulatur (9). Disse resultater bør dog bekræftes i randomiserede kontrollerede studier før, der kan afledes mere definitive konklusioner. Oxybutynin er i Denmark kun markedført som depotplastre (Kentera). Alpha-adrenerge agonister som har vist nogen effekt på generaliseret hyperhidrose omfatter clonidin (Catapresan) og phentolamin (Regitin) (6).

 

Betablokkere og benzodiazepiner er også blevet foreslået til patienter med hyperhidrose relateret til specifikke angst-fremkaldende oplevelser (4,8).

 

Ved lægemiddel-induceret hyperhidrose har det antikolinerge middel, benztropin (ikke markedsført i Danmark) været anvendt med god effekt i to patienter med venlafaxin-induceret svedtendens (8,10).  For cyproheptadin, som er en serotonin antagonist og et antihistamin, er der kausistiske meddelelser om effekt ved SSRI- og venlafaxin-induceret hyperhidrose (3). Cyproheptadin markedsføres ikke længere i Danmark. To kasuistikker beskriver  brugen af klonidin mod hyperhidrose henholdsvis induceret af et tricykliske antidepressivum og et SSRI præparat (3).

 

Se øvrige spørgsmål fra praktiserede læger og svar fra de kliniske farmakologiske afdelinger her.

 

Referencer

  1. Cymbalta. Institut for Rationel Farmakoterapi http://www.irf.dk.
  2. Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) Medicin.dk 
    http://www.medicin.dk/.
  3. Ashton AK, Weinstein WL. Cyproheptadine for drug-induced sweating. Am J
    Psychiatry. 2002 May;159(5):874-5.
  4. Fischer-Rasmussen T, Printzlau A, Klyver H. Axillaer hyperhidrose. Ugeskr Laeger. 2004
     Oct 11;166(42):3689-95. Review.
  5. Togel B, Greve B, Raulin C. Current therapeutic strategies for hyperhidrosis: a review.
    Eur J Dermatol. 2002 May-Jun;12(3):219-23.
  6. Cheung JS, Solomon BA. Disorders of sweat glands: hyperhidrosis: unapproved
    treatments. Clin Dermatol. 2002 Nov-Dec;20(6):638-42. Review.
  7. RELIS database 2002; spm.nr. 89, RELIS OEst. (Cited 06-11-29)
    http://www.relis.no/database
  8. Stolman LP. Treatment of hyperhidrosis. Dermatol Clin. 1998 Oct;16(4):863-9. Review.
  9. Tupker RA, Harmsze AM, Deneer VH. Oxybutynin therapy for generalized
    hyperhidrosis. Arch Dermatol. 2006 Aug;142(8):1065-6. No abstract available.
  10. Pierre JM, Guze BH. Benztropine for venlafaxine-induced night sweats. J Clin
    Psychopharmacol. 2000 Apr;20(2):269.

Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 28. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top