Du er her: IRF Lægemiddelspørgsmål Methylphenidat og graviditet/amning

Print

Methylphenidat og graviditet/amning


Bemærk at indholdet på denne side er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Spørgsmål og svar er publiceret i samarbejde med Center for Klinisk Farmakologi i Odense.

Konklusion

Behandling med methylphenidat under graviditet tilrådes kun, såfremt seponering vurderes at udgøre en større risiko for graviditetsforløbet.

 

Tilgængelige data tyder ikke på en øget risiko for teratogenicitet for methylphenidat, men datamængden er for sparsom til at udelukke en øget risiko. For tidlig fødsel, væksthæmning og neonatale abstinenssymptomer er beskrevet efter misbrug af methylphenidat.

 

Methylphenidat kan anvendes under amning, da den vægtjusterede dosis er under 1%. Barnet bør dog observeres for symptomer, der kunne tyde på stimulering af centralnervesystemet.

Sygehistorie

En kvinde, gravid i uge 9, er i behandling med methylphenidat med god effekt. Hun vil gerne fortsætte behandlingen, men spørger til sikkerheden i forhold til graviditet og amning.

Baggrund

Methylphenidat (MPH) er et centralt stimulerende middel, der anvendes i behandlingen af attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) samt narkolepsi (1).


Der er kun sparsomme data vedrørende mulig teratogenicitet ved methylphenidat.


The Collaborative Perinatal Project overvågede 3082 mor-barn par med første trimester eksponering for sympatomimetika, heraf 11 der blev eksponeret for MPH. Der blev ikke fundet nogen signifikant større forekomst af malformationer (1). Et studie i Michigan Medicaid patienter identificerede 13 børn, der var eksponeret for MPH i første trimester. Blandt disse var der 1 større malformation (1 forventet) og 1 hjertefejl (1).


Et retrospektivt studie undersøgte effekten af intravenøst MPH og pentazocin misbrug i 38 gravide kvinder. Blandt de 39 børn, der blev født, var 21% præmature, 31% var væksthæmmede og 28% havde abstinens symptomer. Der var 4 børn med misdannelser: Et barn havde ventrikelseptumdefekt, et barn havde polydaktyli og et sæt tvillinger havde misdannelser forenelige med føtalt alkoholsyndrom. Det skal bemærkes at mødrene havde et sideløbende forbrug/misbrug af cigaretter, alkohol og lægemidler, hvilket kan have påvirket undersøgelsen (2).

 

To kasuistikker beskriver et barn med microtia efter MPH eksponering i uge 3 til 6 af graviditeten og et barn, født i uge 30, med multiple ekstremitets misdannelser. Barnet havde været eksponeret for haloperidol, MPH, og phenytoin i de 7 første uger af graviditeten. Barnet døde 2 timer gammelt af en subdural blødning (1).

 

Det svenske medicinske fødselsregister har registreret 104 børn, der har været eksponeret for MPH under graviditeten. Der var 3 børn med misdannelser, hvilket ikke er forhøjet i forhold til baggrundsbefolkningen.

 

Dog skal det bemærkes at alle tre børn havde hjertemisdannelser (2 ventrikelseptumdefekt og 1 enkammerhjerte). Dette kan være en tilfældighed, men forekomsten af hjertemisdannelser bør følges fremover (3).


Amning:


Methylphenidat udskilles i mælken. Barnet eksponeres dog for mindre end 1% af den relative vægtjusterede dosis og det vurderes at risikoen for bivirkninger er lille. Der blev ikke observeret bivirkninger i to børn (6 og 11 måneder gamle), som blev eksponeret for methylphenidat via brystmælken (4,5). Der må forventes størst risiko for bivirkninger den første måned efter fødslen.  Uanset alder, bør barnet observeres for symptomer, der kunne tyde på stimulering af centralnervesystemet, såsom nedsat appetit, søvnforstyrrelser og irritabilitet (1).

Referencer

  1. Briggs GG, Freeman RK, Yaffe SJ. Drugs in pregnancy and lactation. 9th ed. Philadelphia : Lippincott Williams & Wilkins; 2011
  2. Debooy VD, Seshia MM, Tenenbein M, Casiro OG. Intravenous pentazocine and methylphenidate abuse during pregnancy. Maternal lifestyle and infant outcome. Am J Dis Child. 1993 Oct;147(10):1062-5.
  3. Janus. Lakemedel och fosterskada. (Cited 11-10-13) http://www.janusinfo.se
  4. Spigset O, Brede WR, Zahlsen K. Excretion of methylphenidate in breast milk. Am J Psychiatry. 2007 Feb;164(2):348. PubMed PMID: 17267805.
  5. Hackett LP, Kristensen JH, Hale TW, Paterson R, Ilett KF. Methylphenidate and breast-feeding. Ann Pharmacother. 2006 Oct;40(10):1890-1.

 

Se andre spørgsmål fra læger og svar fra de kliniske farmakologer her

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 30. november 2011


Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 28. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top