Du er her: IRF Lægemiddelspørgsmål Methotrexat og udvikling af interstitiel lungesygdom

Print

Methotrexat og udvikling af interstitiel lungesygdom


Bemærk at indholdet på denne side er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Publiceret i samarbejde med Center for Klinisk Farmakologi i Odense

Konklusion

Akut pneumonitis er en velkendt og frygtet bivirkning til behandling med methotrexat (MTX), som kan opstå på ethvert tidspunkt i behandlingen. Tilstanden er rapporteret ved doser helt ned til 7,5 mg/uge, og ved en kumulativ dosis på kun 75 mg. For patienter med rheumatoid arthrit (RA) er det vist, at lungesygdom før behandling øger risikoen for MTX-induceret pneumonitis.


Der findes ingen evidens for, at behandling med methotrexat kan forårsage kronisk lungefibrose.

Spørgsmål

Hvor lave doser methotrexat kan forårsage akut pneumonitis eller kronisk lungefibrose?

 

Sygehistorie

En patient blev behandlet med lav-dosis methotrexat i fem måneder på grund af eksem. Til at starte med var dosis 15 mg/uge. Senere reduceredes dosis til 10 mg/uge. Den kumulerede dosis var 205 mg. Behandlingen blev seponeret pga. tiltagende vejrtrækningsproblemer. I de følgende seks til otte måneder udviklede patienten alvorlig lungefibrose.
Patienten var før behandlingsstart kendt med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og røg 20 cigaretter om dagen. Patienten havde endvidere en kendt hundeallergi.

 

Baggrund

Methotrexat (MTX) er en folinsyreanalog og er et meget anvendt kemoterapeutikum. Det er en antimetabolit, der bruges i behandlingen af cancer, men også som immunosuppressivum i behandlingen af flere autoimmune og inflammatoriske sygdomme, f.eks. alvorlig psoriasis og rheumatoid arthrit.

 

Pneumonitis og lungefibrose er uspecifikke betegnelser for flere sygdomme, der i dag samles under betegnelsen interstitielle lungesygdomme. Sygdommene kan klassificeres efter de histologiske forandringer, og mere end 150 sygdomsenheder er på baggrund heraf blevet klassificeret. De fleste er dog meget sjældne. I litteraturen benyttes ofte de noget uspecifikke betegnelser, hvorfor det kan være svært at skelne hvilke typer der beskrives.

 

Insterstitiel lungesygdom af forskellig type er rapporteret efter administration af mange forskellige lægemidler. Lungeaffektionen aftager efter ophørt eksposition, og sygdommen kan behandles med glukokortikoider. Prognosen synes derfor generelt at være god.

 

Evidens

To typer af interstitiel lungesygdom er blevet associeret med lav-dosis MTX behandling: akut hypersensitivitets-pneumonitis og kronisk lungefibrose. Livstruende akut MTX-induceret pneumonitis er den mest frygtede komplikation. Den forekommer sjældent hos patienter med psoriasis, men hos 3-5 % af patienterne med RA, og forekomsten synes endnu højere hos patienter med primær biliær cirrhose. Symptomerne er akut eller subakut indsættende vejrtrækningsbesvær, ofte i kombination med hoste og feber, og røntgen af thorax viser diffuse forandringer. Tidligere mente man, at med lav-dosis behandling, dvs. mindre end 20 mg/uge, ville man undgå den pulmonale toksicitet associeret med de højere doser, men dette har vist sig ikke at være tilfældet. MTX-induceret pneumonitis er rapporteret ved doser helt ned til 7.5 mg/uge og ved kumulative doser på kun 75 mg. Komplikationen kan opstå på ethvert tidspunkt under behandlingen.

 

I et prospektivt studie af 125 patienter med RA behandlet med MTX, så man på forholdet mellem tilstedeværende lungesygdom ved behandlingsstart og udvikling af akut pneumonitis under MTX-behandlingen. Man fandt en stærk association, idet 20.1 % af patienterne med et abnormt røntgen af thorax udviklede akut pneumonitis, mens dette kun var tilfældet hos 5.2 % af de lungeraske. Endvidere syntes forudgående lungesygdom at være associeret med en dårligere prognose hos dem, der udviklede akut pneumonitis.

 

Der har også været rejst spørgsmål om, hvorvidt lav-dosis MTX behandling kan forårsage kronisk lungefibrose. Flere kasuistikker har beskrevet dette. I et prospektivt studie af 128 patienter med RA fandt man ikke belæg for denne påstand. I et andet lille studie med 30 patienter fandt man heller ingen association mellem lav-dosis MTX behandling og udvikling af kronisk lungefibrose.

 

Konklusion

Akut pneumonitis er en velkendt og frygtet bivirkning til behandling med methotrexat (MTX), som kan opstå på ethvert tidspunkt i behandlingen. Tilstanden er rapporteret ved doser helt ned til 7,5 mg/uge, og ved en kumulativ dosis på kun 75 mg. For patienter med rheumatoid arthrit (RA) er det vist, at lungesygdom før behandling øger risikoen for MTX-induceret pneumonitis.

 

Der findes ingen evidens for, at behandling med methotrexat kan forårsage kronisk lungefibrose.

 

Referencer

  1. Dollery C Sir, editor. Therapeutic Drugs. 2nd ed. Edinburg: Churchill Livingstone; 1999:M90-6.
  2. Arakawa H, Yamasaki M, Kurihara Y, Yamada H, Nakajima Y. Methotrexate-induced pulmonary injury: serial CT findings. J Thorac Imaging. 2003;18(4):231-6.
  3. Hansen NE, Haunsoe S, Schaffalitzky De Muckadell OB (eds). Medicinsk Kompendium 16. udg. 2004: 1363-1383.
  4. Sharma A, Provenzale D, McKuisck A, Kaplan MM. Interstitial pneumonitis after low-dose methotrexate therapy in primary biliary cirrhosis. Gastroenterology. 1994;107(1):266-70.
  5. Van der Veen MJ, Dekker JJ, Dinant HJ, van Soesbergen RM, Bijlsma JW. Fatal pulmonary fibrosis complicating low dose methotrexate therapy for rheumatoid arthritis. J Rheumatol. 1995;22:1766-8.
  6. Methotrexate. Summary of Product Characteristics. The Danish Medicines Agency (Cited 05-09-12) http://www.dkma.dk.
  7. Dawson JK, Graham DR, Desmond J, Fewins HE, Lynch MP. Investigation of the chronic pulmonary effects of low-dose oral methotrexate in patients with rheumatoid arthritis: a prospective study incorporating HRCT scanning and pulmonary function tests. Rheumatology. 2002;41:262-7.
  8. Provenzano G. Chronic pulmonary toxicity of methotrexate and rhematoid arthritis. Rheumatology. 2003;42:802-3.

Artiklen har været bragt i "Sydfynske Læger" marts 2006.

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 1. maj 2006.

 

 


 

Siden sidst opdateret: 11. februar 2011 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top