Du er her: IRF Lægemiddelspørgsmål Interaktion mellem ACE hæmmere og NSAID

Print

Interaktion mellem ACE hæmmere og NSAID


Bemærk at indholdet på denne side er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Spørgsmål og svar er publiceret efter aftale med Center for Klinisk Farmakologi i Odense.

 

Konklusion

Lægemidler af gruppen NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere ligesom kombinationen kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse.

 

NSAID og ACE-hæmmere kan kombineres, dog med forsigtighed. Nyrefunktionen bør kontrolleres både før og under behandling. Kombinationen bør ikke anvendes til patienter med nyresygdom.

 

Sygehistorie og spørgsmål

En 52-årig overvægtig mand, kendt med hypertension, har fået stillet diagnosen mb. Bechterew og er blevet ordineret tablet ibuprofen 400 mg x 3-4 dgl. sammen med tabl. paracetamol 1 g x 4. Patienten fik i forvejen mod hypertension tabl. enalapril 10 mg x 1. Lægen spørger, om der er interaktion mellem NSAID og ACE-hæmmere, om den kombinerede behandling kan reducere nyrefunktionen og, om man skal monitorere nyrefunktionen under behandlingen.

 

Baggrund

I 2007 var ca. 526.000 personer i behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin-II receptor antagonister, og ca. 886.000 var i behandling med receptpligtige NSAID, og det må formodes, at mange personer er i behandling med begge stofgrupper samtidig.

 

Op mod 10 % af hypertensionspopulationen antages at have behandlingsresistent hypertension på trods af 3-stofs antihypertensiv behandling i fuld anbefalet dosis. En af årsagerne til behandlingsresistent hypertension er samtidig behandling med medikamenter, som hæver blodtrykket.

 

Angiotensin konverterende enzym (ACE) hæmmere har komplekse virkninger på nyrerne og tenderer til at forbedre hæmodynamikken hos patienter med hypertension og kan dermed nedsætte hastigheden af nyrefunktionsnedsættelse. De kan tillige have en antiproteinurisk effekt, der er uafhængig af deres antihypertensive virkning.

 

NSAID er blevet tilskrevet renale og reno-vaskulære bivirkninger. NSAID har kun lille effekt på nyrefunktion eller blodtryk hos normale individer. Hos patienter med kongestiv hjerteinsufficiens, levercirrhose, kronisk nyresygdom, hypovolæmi og andre tilstande med aktivering af det sympatiko-adrenale eller renin-angiotensinsystemet, bliver prostaglandinsyntesen derimod af afgørende betydning. NSAID er forbundet med tab af prostaglandininhiberet hæmning af både reabsorptionen af Cl og virkningen af det antidiuretiske hormon, hvilket fører til retention af salt og vand. NSAID tenderer derfor til at modvirke virkningen af diuretika og antihypertensiva.

 

Mange NSAID kan øge såvel det systoliske som det diastoliske blodtryk beskedent (2-5 mm) hos patienter i behandling med ACE-hæmmere. En evt. blodtryksforhøjelse varierer meget mellem de forskellige NSAID og ikke alle er undersøgt. De fleste undersøgelser tyder på at indometacin og naproxen kan øge blodtrykket, hvorimod piroxicam, sulindac, nabumaton og acetylsalicylsyre ikke syntes at have nogen klinisk betydningsfuld virkning.

 

Kombinationen af NSAID og ACE-hæmmere kan også have forskellig virkning på nyrefunktionen, idet de virker på forskellige dele af glomeruli. Anvendt til patienter, hvis nyrer er underperfunderede – fx på grund af hjerteinsufficiens, levercirrhose eller blødning – kan kombinationen forværre nyrefunktionen. Derimod kan visse patientgrupper uden reduceret nyregennemblødning have gavn af kombinationen af et NSAID og en ACE-hæmmer. Den australske bivirkningskommitté fastslog i august 2003, at over 50 % af tilfælde af nyresvigt rapporteret til kommittéen skyldtes anvendelse af NSAID, ACE-hæmmere eller diuretika (alene eller i kombination). I tilfælde, hvor alle tre stofgrupper blev taget samtidig, var mortalitetsraten hos de rapporterede tilfælde af nyresvigt 10 %.

 

Et kontroversielt problem udgør behandlingen af hjerteinsufficiente patienter i ACE hæmmer behandling med lavdosis acetylsalisylsyre (ASA). Teoretisk er der rationale for interaktion på linje med det oven for beskrevne. Både dyreforsøg og humane studier antyder en sådan interaktion om end på basis af et mindre antal studier og retrospektive designs. Et nyligt, canadisk, observationelt studie, der inkluderede 7.352 patienter med en gennemsnitsalder på 75 år (44 % uden koronarsygdom 29 % med nedsat nyrefunktion) udskrevet efter første indlæggelse for hjerteinsufficiens, fandt ikke belæg for at ASA mindskede  den positive effekt af ACE hæmmere, end ikke hos patienter uden koronarsygdom, renal dysfunktion eller patienter behandlet med højdosis ASA og lavdosis ACE hæmmere.

 

Anbefaling

  • Ved samtidig behandling med ACE hæmmere og NSAID bør nyrefunktionen måles før og under (især i starten af) behandlingen.
  • Kombination af ACE hæmmere og NSAID bør undgås ved behandlingsresistent hypertension og hos patienter med nedsat nyrefunktion.
  • Kombination af ACE hæmmere og lavdosis ASA til patienter med hjerteinsufficiens kan anvendes, også ved nedsat nyrefunktion.

 

Se øvrige spørgsmål fra læger og svar fra Center for Klinisk Farmakologi her.

 

Referencer

  1. http://www.medstat.dk/MedStatDataViewer.php (citeret 30.04.2008)
  2. Andersen NA, Christensen KL,Mathiasen ON, Ibsen H. Behandlingsresistent hypertension. Dansk Hypertensionsselskab 2008 (http://www.hypertension.suite.dk/DHYS_2008_vejledning_resistent_hypertension%20-%201.pdf
  3. McAlister FA, Ghali WA, Gong Y et al. Aspirin Use and Outcomes in a Comunity-Based Cohort of 7352 Patients Discharged After First Hospitalization for Heart Failure. Circulation 2006;113:2571-2578
  4. ACE Inhibitors. In: Sweetman S (Ed), Martindale: The Complete Drug Reference. London: Pharmaceutical Press. Electronic version, Thomson Micromedex, Greenwood Village, Colorado, USA, Available at: http://www.thomsonhc.com (citeret 30.04.2008)
  5. Jafar TH, Schmid CH, Landa M et al. Angiotensin-converting enzyme inhibitors and progression of non-diabetic renal disease. A meta-analysis of patient-level data. Ann Intern Med. 2001;135(2):73-87
  6. Brunton LL, Lazo JS, Parker KL (Eds). Goodman & Gilman’s The Pharmacological Basis of Therapeutics. 11th ed. New York: McGraw-Hill; 2005: 685-686
  7. Nonsteroidal Anti-inflammatory Drugs. In: Sweetman S (Ed), Martindale: The Complete Drug Reference. London: Pharmaceutical Press. Electronic version, Thomson Micromedex, Greenwood Village, Colorado, USA, Available at: http://www.thomsonhc.com (citeret 30.04.2008)
  8. Adverse Drug Reactions Advisory Committee (ADRAC). ACE inhibitor, diuretic and NSAID: a dangerous combination. Aust Adverse Drug React Bull 2003;22:14-15

Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 28. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top