Du er her: IRF Lægemiddelspørgsmål Esomeprazol, PPI og generelle ødemer

Print

Esomeprazol, PPI og generelle ødemer


Bemærk at indholdet på denne side er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Med udgangspunkt i spørgsmål fra læger svarer den klinisk farmakologiske enhed ved Odense Universitetshospital på et spørgsmål om behandling med esomeprazol og perifere ødemer.

 

Konklusion

Perifere ødemer er en bivirkning til esomeprazol, ‎der forekommer i mindre end 1‎ % af patienterne, muligvis på grund ‎af, at disse patienter er CYP2C19 poor metabolisers. Hos disse patienter anbefaler vi seponering af esomeprazol. Alternativt kan en H2-‎receptorantagonist, f.x ‎ranitidin‎, anvendes.

 

Sygehistorie

En kvinde i 30’erne er igennem halvandet år blevet behandlet med esomeprazol. I de sidste 6-12 måneder har patienten klaget over ødemer, og patientens læge spørger, om ødemerne kan være en følge af behandlingen.

 

Baggrund

Esomeprazol er S-enantiomeren af protonpumpehæmmeren (PPI) omeprazol og anvendes i behandling af NSAID-associeret ulcus ventriculi eller ulcus duodeni samt til behandling og profylakse af gastro-øsofageal reflukssygdom (1).

 

Esomeprazol metaboliseres i leveren, overvejende via CYP2C19 til inaktive hydroxy- og desmetylmetabolitter. Den resterende del metaboliseres via CYP3A4 til esomeprazolsulfon. CYP2C19 er  polymorft udtrykt, og 2-3 % af den hvide befolkning mangler et funktionelt CYP2C19 enzym (poor metabolisers). Blandt asiater er 15-20 % af befolkningen poor metabolisers. Plasmahalveringstiden er ca. 1,3 time i individer med et funktionelt CYP2C19 enzym (extensive metabolisers) (2,3).

 

Evidens

Bivirkninger ved esomeprazol omfatter kvalme/opkastning, abdominale smerter, forstoppelse, diarre, hovedpine/migræne, utilpashed, træthed og pruritis. Ifølge producenten er frekvensen af ødemer, rapporteret i de kliniske studier, mindre end 1 % (1,2,4,5).

 

Reversible perifere ødemer er beskrevet hos 5 kvinder efter behandling med PPI (omeprazol, lanzoprazol eller pantoprazol) i 7-15 dage ved terapeutiske doser (6). Ødemerne forsvandt 2-3 dage efter seponering af behandlingen, men kom igen i alle 5 patienter efter reeksponering. I 3 af patienterne blev der målt så høje plasmakoncentrationer at man gav patienterne status af  ”langsomme omdannere”.  For en af patienterne blev ødemerne først diagnosticeret som hjerteinsufficiens, og vanddrivende behandling med furosemid blev igangsat, dog uden effekt på ødemet. Omeprazol blev efterfølgende seponeret, og ødemerne forsvandt i løbet af 3 dage, hvor patienten også havde polyuri. To uger senere blev patienten pga. tilbagevendende reflukssymptomer behandlet med pantoprazol, og ødemerne kom igen i løbet af 8 dages behandling. Ødemerne forsvandt igen 3 dage efter seponering.

 

En anden patient udviklede perifere ødemer og vægtstigning efter 12 dages behandling med pantoprazol 40 mg. Behandlingen blev ændret til ranitidin 300 mg daglig og ødemerne forsvandt i løbet af 3 dage.  Ranitidin var dog ikke tilstrækkeligt til at behandle patientens ulcus, hvorfor pantoprazol 40 mg hver anden dag blev påbegyndt. Perifere ødemer udvikledes nu i løbet af 30 dage. Ud fra plasmakoncentrationsmålinger fandt man en plasmahalveringstid på 13,7 timer. Patienten blev så sat i behandling med 40 mg ugentligt med god effekt på ulcus og uden bivirkninger. En kompetitiv hæmning af receptorer involveret i regulationen af væske blev foreslået som en mulig mekanisme (6).

 

Alle PPI’er, der er markedsført i Danmark (esomeprazol, omeprazol, pantoprazol, lanzoprazol og rabeprazol) metaboliseres primært af CYP2C19 (1,7,8,9,10). Hvis patientens ødemer er forårsaget af esomeprazol pga. poor metaboliser status, må en tilsvarende bivirkning også forventes med de øvrige PPIere.

 

Se øvrige Lægemiddelspørgsmål og svar fra Kliniske Farmakologiske Afdelinger her.

 

Referencer

  1. Nexium. Medicin.dk (Cited 09-02-19). Available at: URL:http://www.medicin.dk/
  2. Nexium. Summary of Product Characteristics. The Danish Medicines Agency  (Cited 09-02-19). Available at: URL:http:// www.produktresume.dk 
  3. Esomeprazole. Klasco RK (Ed): DRUGDEX(R) System (electronic version). Thomson Micromedex, Greenwood Village, Colorado, USA. (Cited 09-02-25). Available at: URL:http://www.thomsonhc.com
  4. Aronson JK, editor. Meyler's Side effect of drugs. 15th ed. Amsterdam : Elsevier; 2006: 1252-3.
  5. Nexium Delayed-Release Capsules. In: Physicians' Desk Reference (electronic version), Thomson Micromedex, Greenwood Village, Colorado, USA.  (Cited 09-02-25) . Available at: URL:http://www.thomsonhc.com
  6. Brunner G, Athmann C, Boldt JH. Reversible peripheral edema in female patients taking proton pump inhibitors for peptic acid diseases. Dig Dis Sci 2001;46(5):993-6.
  7. Losec. Medicin.dk (Cited 09-03-04) Available at: URL:http://www.medicin.dk/
  8. Pantoprazole. In: Sweetman S (Ed), Martindale: The Complete Drug Reference. London: Pharmaceutical Press. Electronic version, Thomson Micromedex, Greenwood Village, Colorado, USA. (Cited 09-03-04). Available at: URL:http://www.thomsonhc.com
  9. Lanzoprazole.In: Sweetman S (Ed), Martindale: The Complete Drug Reference. London: Pharmaceutical Press. Electronic version, Thomson Micromedex, Greenwood Village, Colorado, USA. (Cited 09-03-04). Available at: URL:http://www.thomsonhc.com.
  10. Pariet. Medicin.dk (Cited 09-03-04) Available at: URL:http://www.medicin.dk/

Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 28. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top