Du er her: IRF Lægemiddelspørgsmål Behandling med antipsykotika ved epilepsi

Print

Behandling med antipsykotika ved epilepsi


Bemærk at indholdet på denne side er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Publiceret i samarbejde med Center for Klinisk Farmakologi i Odense.

 

Konklusion

Blandt antipsykotika synes risperdon, ziprasidon og aripiprazol at være gode valg til behandling af patienter med både epilepsi og psykoser, da de påvirker anfaldstærsklen minimalt. Risikoen for anfald kan minimeres ved at begynde den antipsykotiske behandling i lav dosering med langsom dosistitrering, anvende lavest effektive dosis og ved at undgå unødvendig polyfarmaci.

 

Ved kombination med carbamazepin kan det eventuelt være nødvendigt at øge dosis af antipsykotika. Kombination af carbamazepin og quetiapin bør undgås, da induktionseffekten her er udtalt.

 

“On and off” behandling med clonazepam er ikke ideelt for disse patienter, da hurtigt ophør af clonazepam kan øge risikoen for anfald.

 

Spørgsmål

Hvilke typer af antipsykotika giver den mindste risiko for, at anfaldstærsklen nedsættes hos epilepsipatienter?

Sygehistorie

En patient har både epilepsi og skizofreni. Ofte accepterer han ikke den medicinske behandling af epilepsien, men til tider accepterer han behandling med clonazepam (Rivotril). Patienten har ikke tidligere fået antipsykotika.

 

Baggrund

Prævalensen for skizofreni hos epilepsipatienter er mellem 3,0 og 7,0 %. Prævalensen i den generelle befolkning er 1,0 % (1).

 

Et vigtig begreb i behandling af epileptikere med antipsykotika er anfaldstærsklen. Per definition vil patienter med epilepsi periodevis nå denne tærskel med anfald til følge. Både førstegenerations- og andengenerations-antipsykotika kan nedsætte anfaldstærsklen. Følgende faktorer kan øge risikoen for anfald induceret af antipsykotika:

  • Tidligere anfald
  • samtidig brug af anden medicin, som nedsætter anfaldstærsklen
  • hurtig dosis titrering af antispsykotika
  • langsom metabolisme af lægemidlerne
  • metaboliske faktorer, som f.eks. hyponatriæmi, hyperkaliæmi mm.
  • organisk sygdom
  • høj dosering af antispykotika
  • Brat seponering eller pludselige ændringer i dosis af antipsykotika
  • lægemiddelinteraktioner (2).

Ældre patienter er mere modtagelige for bivirkninger af antipsykotika, herunder epileptiske anfald (3).

 

Sammenlignet med andre førstegenerations-antipsykotika synes klorpromazepin at have højest risiko for at fremkalde anfald med en incidens på 1,2 %. Som gruppe har førstegenerations-antipsykotika en anfaldsrisiko på 0,5-0,9% (2). Clozapin har en tydelig dosisafhængig risiko for kramper og i premarketing studier har den årlige kumulative incidens af kramper været på 5,0 % (2).

 

Premarketing studier for andengenerations-antipsykotika viste følgende incidencer:

  • 0.3% for risperidon
  • 0.9% for olanzapin
  • 0.8% for quetiapin
  • 0.4% for ziprasidon
  • 0.1% for aripiprazol (2)

Ved samtidig behandling med carbamazepin og flere andengenerations-antipsykotika sker der et fald i plasmakoncentration af antipsykotika. Mekanismen bag interaktion er formentlig  en øget metabolisme af antipsykotika som følge af carbamazepins induktion af CYP3A4 i leveren. Da de fleste antipsykotika har et bredt terapeutisk indeks er interaktionen ikke altid klinisk relevant, men dosisjustering kan komme på tale. Kombinationen af carbamazepin og quetiapin bør dog undgås da induktionseffekten her er udtalt (4).

 

Pludselig ophør med brug af krampestillende lægemidler, specielt phenobarbiturat, phenytoin og benzodiazepiner, kan medføre anfald hos epilepsipatienter (5). Afhængigt af dosis skal seponering af clonazepam ske gradvist over dage til uger, for at undgå at fremprovokere et anfald (6).

 

Se de øvrige spørgsmål fra praktiserende læger og svar fra kliniske farmakologiske afdelinger her

 

Referencer:

  1. Farooq S, Sherin A. Interventions for psychotic symptoms concomitant with epilepsy. (Protocol) Cochrane Database of Systematic Reviews 2006, Issue 3. Art. No.: CD006118. DOI: 10.1002/14651858.CD006118.
  2. Hedges D, Jeppson K, Whitehead P. Antipsychotic medications and seizures: A review. Drugs of today 2003;39:551-7.
  3. Schatzberg AF, Nemeroff CB, editor Textbook of Psychopharmacology. 3th ed. Washington DC; American Psychiatric Publishing Inc. 2004:1091.
  4. Interaktionsdatabasen, Laegemiddelstyrelsen (Citeret 02-05-2007) http://www.interaktionsdatabasen.dk
  5. Davies DM, Ferner RE, de Glanville H, editors. Davie´s textbook of adverse drug reactions. 5th ed. Philadelphia : Lippicott-Raven Publishers; 1998:591-94.
  6. Rivotril. Laegemiddelkataloget (The Danish Drug Catalogue) (Cited 06-09-05), www.medicin.dk

Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 11. februar 2011 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top