Du er her: IRF Lægemiddelspørgsmål Behandling af SSRI-induceret seksuel dysfunktion

Print

Behandling af SSRI-induceret seksuel dysfunktion


Bemærk at indholdet på denne side er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Konklusion

Seksuel dysfunktion er en kendt og hyppig bivirkning ved behandling med antidepressiva af SSRI-typen. Hvis tolerans imod denne bivirkning ikke er opnået efter de første måneders behandling med SSRI, er behandlingsstrategien at:

  1. reducere dosis til lavest effektive
  2. holde små medicinpauser på 1-3 dage
  3. tillægge sildenafil, en hæmmer af PDE5.

En anden mulighed er at skifte til et andet antidepressivum med lavere forekomst af seksuel dysfunktion (amitriptylin, moclobemid, reboxetin).

 

Der er i øjeblikket ikke evidens for, at hæmning af PDE5 har effekt på kvindelig seksuel dysfunktion.

 

Med udgangspunkt i en læges spørgsmål svarer en klinisk farmakologisk enhed på et spørgsmål om behandling af SSRI-induceret seksuel dysfunktion.

Spørgsmål

Sygehistorie 1:

En 38-årig kvinde har i næsten 1 år været i behandling for en depression med sertralin. Hun klager over nedsat libido. Man har forsøgt at addere buspiron (Buspar) til behandlingen for at modvirke denne bivirkning, men det har ikke haft noget effekt. Patientens psykiater spørger om sildenafil eller et andet stof kan hjælpe.

Sygehistorie 2:

En mandlig patient behandles for en depression med citalopram (Cipramil). Der er god effekt af behandlingen, men patienten har desværre fået bivirkninger i form af erektil dysfunktion. Patientens læge spørger, om man med fordel kan sætte patienten i behandling med tadalafil (Cialis).

Baggrund

Seksuel dysfunktion er en kendt bivirkning ved behandling med antidepressiva af SSRI-typen. Depression i sig selv prædisponerer til seksuel dysfunktion, men det er velkendt, at antidepressiva ofte medvirker til eller forværrer denne. Hos patienter i SSRI-behandling ses seksuel dysfunktion hos 50-70 %. Forekomsten af denne bivirkning underestimeres ofte, men er vigtig at erkende, da den ofte medfører nedsat livskvalitet for patienten og dårlig komplians.

 

Det seksuelle respons kan opdeles i 3 faser: libido, erektion/lubrikation samt orgasme. Seksuel dysfunktion er beskrevet som bivirkning til alle klasser af antidepressiva, men hyppigst for SSRI præparaterne.

 

Generelt har studier ikke fundet signifikante forskelle på incidensen af seksuel dysfunktion mellem de forskellige SSRI præparater. De synes alle at kunne hæmme alle faserne i det seksuelle respons, formentlig pga. et højt centralt serotoninniveau. Antidepressiva, der synes associeret til seksuel dysfunktion i mindre grad end SSRI præparaterne, er nefazodon, bupropion, amitriptylin, reboxetin og moclobemid. Nefazodon er trukket tilbage fra det europæiske marked pga. mistanke om hepatotoksicitet, og bupropion er i Danmark kun godkendt til behandling af rygestop. 

 

Omkring 5-10 % af patienter med SSRI-induceret seksuel dysfunktion udvikler tolerans mod denne bivirkning inden for 6 måneder efter behandlingsstart. Da dosis-responskurven for SSRI i de rekommanderede doser er flad, kan dosis forsøges reduceret til den lavest effektive. Dette vil give en mindre påvirkning af den centrale serotoninkoncentration. For mange patienter bedres den seksuelle dysfunktion endvidere efter 1-3 dage efter ophør med SSRI-behandlingen. 1 mindre, ukontrolleret studie har vist effekt af sådanne medicinpauser en gang om ugen i 4 uger ved behandling med paroxetin og sertralin, uden at det havde effekt på den antidepressive behandling.

Effekten af interventioner

En metaanalyse fra 2004 af 15 randomiserede kontrollerede studier omfattende 904 patienter har vurderet effekten af forskellige interventioner mod seksuel dysfunktion induceret af antidepressiva. Deltagerne i 12 af de 15 studier var i behandling med SSRI præparater. 2 deltagere i ét studie havde fået nortriptylin, et tricyklisk antidepressivum (TCA), mens de sidste 2 studier ikke angav hvilket antidepressivum, deltagerne blev behandlet med. 3 studier vurderede effekten af sildenafil, en hæmmer af phosphodiesterase-5 (PDE5), vs. placebo i behandlingen af erektil dysfunktion hos mænd. Sildenafil (50 mg) syntes signifikant at mindske patienternes symptomer. Et studie vurderede tilsvarende effekten af tadalafil, og der fandtes ligeledes nogen evidens for en effekt.

 

3 studier vurderede effekten af at tillægge bupropion til patientens antidepressive behandling, og yderligere 2 studier undersøgte effekten af at tillægge buspiron. Om 1 af disse lægemidler kan mindske seksuel dysfunktion er fortsat uafklaret, idet studierne havde divergerende resultater mht. effekt. Andre stoffer, der blev undersøgt som tillæg til behandling ved antidepressivum-induceret seksuel dysfunktion, var granisetron, olanzapin, mirtazapin, amantadin, Gingko biloba og efedrin. Der fandtes ved disse ingen evidens for effekt, men der savnes yderligere undersøgelser på området.

 

Undersøgelse af det kvindelige fysiologisk seksuelle respons tyder på at hæmning af PDE5 også kan have effekt på kvindelig seksuel dysfunktion. Der er desuden publiceret kasuistikker, der beskriver en subjektiv effekt ved brug af tadalafil, men ikke sildenafil. Randomiserede kliniske studier har dog foreløbigt ikke kunne vise dette.

Konklusion

Seksuel dysfunktion er en kendt og hyppig bivirkning ved behandling med antidepressiva af SSRI-typen, Hvis tolerans imod denne bivirkning ikke er opnået efter de første måneders behandling med SSRI, er behandlingsstrategien at:

  1. reducere dosis til lavest effektive
  2. holde små medicinpauser på 1-3 dage
  3. tillægge sildenafil, en hæmmer af PDE5.

En anden mulighed er at skifte til et andet antidepressivum med lavere forekomst af seksuel dysfunktion (amitriptylin, moclobemid, reboxetin).

 

Der er i øjeblikket ikke evidens for, at hæmning af PDE5 har effekt på kvindelig seksuel dysfunktion. 

Referencer

  1. Rudkin L, Taylor MJ, Hawton K. Strategies for managing sexual dysfunction induced by antidepressant medication. Cochrane Database of Systematic Reviews. 2004, Issue 4. Art. No.: CD003382. DOI: 10.1002/14651858.CD003382.pub2.
  2. Mayer M, Stief CG, Truss MC, Ückert S. Phosphodiesterase inhibitors in female sexual dysfunction. World J Urol. 2005;23:393-97.
  3. Smucny J, Park MS. Which antidepressant is best to avoid sexual dysfunction? Am Fam Physician. 2004;69(10):2419-97.
  4. Ashton AK, Weinstein W. Taldalafil Reversal of  Sexual dysfunction Caused by Serotonin Enhancing Medications in Women. J Sex Marital Ther. 2006;32:1-3.
  5. Kennedy SH, Fulton KA, Bagby M, Greene AL, Cohen NL, Rafi-Tari S. Sexual Function During Bupropion or Paroxetine Treatment of Major Depressive Disorder. Can J Psychiatry. 2006;51(4):234-42.
  6. Zisook S, Rush J, Haight BR, Clines DC, Rockett CB. Use of Bupropion in Combination with Serotonin Reuptake Inhibitors. Biol Psychiatry. 2006;59:203-10.
  7. Montejo AL, Llorca G, Izquierdo JA, Rico-Villademoros F. Incidence of Sexual Dysfunction Associated with Antidepressant Agents: A Prospective Multicenter Study of 1022 Outpatients. J Clin Psychiatry. 2001;62 (suppl 3):10-21.
  8. Fava M, Nurnberg G, Seidman SN, Holloway W, Nicholas SN, Tseng LJ et al. Efficacy and Safety of Sildanefil in Men with Serotonergic Antidepressant-Associated Erectile Dysfunction: Results From a Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Trial. J Clin Psychiatry. 2006;67:240-46.
  9. LIWEB database. The Drug Information Center, Odense. Denmark. Case no 734 (2001).
  10. LIWEB database. The Drug Information Center, Odense. Denmark. Case no 1829 (2006).
  11. Selective Serotonin Reuptake Inhibitor-induced sexual dysfunction. DRUG CONSULTS System. Thomson MICROMEDEX, Greenwood Village, Colorado (Edition expires (06/12).

Læs andre spørgsmål og svar fra De Kliniske Farmakologiske Enheder.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 30. oktober 2006.


 

Siden sidst opdateret: 11. februar 2011 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top