Du er her: IRF Lægemiddelspørgsmål Antikonception ved tidligere brystkræft

Print

Antikonception ved tidligere brystkræft


Bemærk at indholdet på denne side er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Spørgsmål og svar er publiceret efter aftale med Center for Klinisk Farmakologi i Odense.

 

Konklusion

Ikke-hormonelle kontraceptive metoder bør anvendes som førstevalg til kvinder med tidligere brystkræft. Sterilisation eller kobberspiral er de mest sikre ikke-hormonelle metoder. Andre ikke-hormonelle metoder kan være egnede, da fertiliteten nedsættes med alder og efter kemoterapi.

 

Der er behov for flere undersøgelser, inden kontraceptiva udelukkende med gestagen generelt kan anbefales til kvinder med tidligere brystkræft. Anvendelsen kan overvejes i situationer hvor den kontraceptive effekt, eller anden gavnlig effekt, opvejer den ukendte potentielle risiko for recidiv. Med baggrund i den lave systemiske absorption og lave rate af svigt, er gestagenspiralen (Mirena) at foretrække blandt gestagen-kontraceptiva.

 

Spørgsmål

Hvilket antikonceptiva kan anvendes uden at øge risikoen for recidiv betydeligt til en kvinde med tidligere brystkræft?

 

Sygehistorie

En 42-årig kvinde blev radikalt opereret for brystkræft for et halvt år siden. Hun har indtil for nylig taget kombinations p-piller og ønsker nu anden prævention.

 

Baggrundsinformation

Aktuel eller tidligere brystkræft er en kontraindikation for anvendelse af p-piller af kombinationstypen (1).  Data for risikoen for brystkræft ved anvendelse p-piller af kombinationstypen er ikke entydig. Generelt har epidemiologiske studier ikke vist en sammenhæng mellem anvendelse af p-piller og risikoen for udvikling af brystkræft senere i livet, men nogle meta-analyser har fundet en lille øget risiko (2,3,4). En ældre meta-analyse af 54 epidemiologiske studier fandt en lille signifikant øget risiko for at få diagnosticeret brystkræft mens p-piller blev anvendt (relativ risiko RR 1.24, 95% KI 1.15-1.33). Risikoen var signifikant i 10 år efter ophør af p-piller, om end faldende (3). I en nylig meta-analyse af 34 studier var anvendelsen af p-piller associeret med en øget risiko for præmenopausal brystkræft (RR 1.19, 95% KI 1.09-1.29)(4). Da p-piller brugere er unge, repræsenterede dette en meget lille stigning i den absolutte risiko.

 

In vitro data og dyrestudier tyder på, at gestagener kan have proliferativ og muligvis mitogen effekt. Effekten på brystvæv afhænger af tidspunkt for eksponeringen og typen og mængden af gestagen (5). For kontraceptiva udelukkende med gestagen er risikoen for brystkræft ikke undersøgt i samme omfang som for kombinations p-pillerne.

Det Canadiske Selskab for Obstetrik og Gynækologi har i en klinisk retningslinie for kontraception ved tidligere brystkræft, gennemgået evidensen for de forskellige gestagenpræparater (5). Bedst undersøgt er depotinjektion med medroxyprogesteronacetat (Depo-Provera). Baseret på de fire største case-kontrol studier er risikoen for brystkræft generelt ikke øget.  Nogle undergrupper viste en let forhøjet risiko, men der var ikke konsistens i de fire studier med hensyn til undergrupperne, hvilket tyder på, at observationer kan være tilfældige. Fraværet af en dosis-sammenhæng taler ligeledes i mod en kausal sammenhæng (5).

 

Sammenhængen mellem gestagen p-piller (minipiller) og brystkræft er undersøgt i fire epidemiologiske studier, og der blev ikke fundet nogen overhyppighed af brystkræft, om end et studie kunne vække mistanke, da der var en non-signifikant trend, såfremt minipiller havde været anvendt de seneste 5 år (RR 1.17, p=0.06) (5).

 

Der er ikke tilstrækkelig viden til en vurdere af risikoen for brystkræft ved anvendelse af implantat gestagen (Implanon) (5).

 

Der er begrænsede data for anvendelse af gestagenspiral (Mirena). To studier af ringe metodologisk kvalitet fandt ingen øget risiko for brystkræft ved anvendelsen (5). Et lille retrospektivt kontrolleret studie har undersøgt anvendelse af gestagenspiral specifikt hos patienter med brystkræft (6). Hos de 79 inkluderede kvinder med brystkræft fandt man ingen øget risiko for recidiv ved samtidig anvendelse af gestagenspiral. I en undergruppe, som udviklede brystkræft samtidig med at de anvendte gestagenspiralen, og som fortsatte anvendelsen, fandt man dog en højere forekomst af recidiv. 

 

Blandt gestagen-præparater fører depotinjektionen efterfulgt af minipiller til den højeste systemiske koncentration. Og i betragtning af usikkerhed om risikoen ved langtidsbrug hos brystkræft-patienter bør disse præparater undgås, indtil flere data foreligger (5).  Ideelt set bør et ikke-hormonelt kontraceptivum være førstevalg, såsom kobberspiral, barrieremetoder eller sterilisation. Forudsat at graviditet ikke ønskes, er det vigtig med en høj kontraceptiv effekt og her vil kobberspiral eller sterilisation være bedst egnede. Hyppigheden af svigt falder for alle kontraceptiva med alderen og efter kemoterapi som følge af nedsat fertilitet. Derfor kan kontraceptiva, som for yngre kvinder har en uacceptabel høj rate af svigt, være velegnede for en kvinde i 40’erne (5).

 

Gestagenspiralen giver den lavest systemiske absorption blandt gestagenpræparater. Brystspænding kan være en bivirkning i de den første tid efter opsætningen af spiralen, så nogen hormonel systemisk effekt må formodes i det mindste i de første måneder efter opsætningen (5). Flere data er nødvendige, før man kan anbefale gestagen-spiralen som førstevalg til patienter med brystkræft. Gestagen spiralen kan overvejes i de tilfælde, hvor den høje kontraceptive effekt eller den ikke-kontraceptive effekt opvejer den ukendte risiko for recidiv. Kvinden bør i den situation være informerede om, at datamængden er begrænset og ikke tillader at udelukke en mulig risiko for recidiv (5).

 

Se tidligere spørgsmål fra læger til Klinisk Farmakologiske Afdelinger her

 

Referencer

  1. Kontraceptiva - kombinationspræparater. Medicin.dk (Citeret 09-09-07)
    http://www.medicin.dk/
  2. Martin KA, Douglas PS. Risks and side effects associated with estrogen-progestin contraceptives. UpToDate. Last updated 16. June 2009. (Cited 09-09-07) http//:www.utdol.com
  3. Breast cancer and hormonal contraceptives: collaborative reanalysis of individual data on 53 297 women with breast cancer and 100 239 women without breast cancer from 54 epidemiological studies. Collaborative Group on Hormonal actors in Breast Cancer. Lancet. 1996 Jun 22;347:1713-27.
  4. Kahlenborn C, Modugno F, Potter DM, Severs WB. Oral contraceptive use as a risk factor for premenopausal breast cancer: a meta-analysis. Mayo Clin Proc. 2006 Oct;81:1290-302.
  5. McNaught J, Reid RL. Progesterone-only and non-hormonal contraception in the breast cancer survivor: Joint Review and Committee Opinion of the Society of Obstetricians and Gynaecologists of Canada and the Society of Gynecologic Oncologists  of Canada. J Obstet Gynaecol Can. 2006 Jul;28:616-39.
  6. Trinh XB, Tjalma WA, Makar AP, Buytaert G, Weyler J, van Dam PA. Use of the levonorgestrel-releasing intrauterine system in breast cancer patients. Fertil Steril. 2008 Jul;90:17-22.

Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 11. februar 2011 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top