Du er her: IRF Lægemiddelspørgsmål Allergi og graviditet

Print

Allergi og graviditet


Bemærk at indholdet på denne side er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Konklusion

Til symptomlindring af allergisk rhinitis og konjunktivitis kan f.eks. budesonid næsespray, øjendråber med antazolin + naphazolin eller natriumcromoglicat og loratadin tabletter bruges sikkert i hele graviditeten.
Veltolereret immunterapi kan fortsætte under graviditeten.

 

Spørgsmål

Hvordan behandles allergisk rhinitis og konjunktivitis under graviditet?

 

Sygehistorier

  • En 32-årig kvinde er gravid i 1. trimester. Hun har græspollenallergi, der normalt kontrolleres med steroid næsespray, øjendråber og et systemisk non-sederende antihistamin.
    Kan denne behandling anvendes i 1. trimester og senere i graviditeten?
  • En 27-årig kvinde planlægger graviditet, men er samtidig i sublingual immunterapi for græspollenallergi.
    Kan behandlingen fortsætte under graviditeten?

Baggrund

Det antages, at 20 % af alle gravide påvirkes af allergisk rhinitis. Hos de fleste er allergien stabil, hos nogle ses en forbedring, men 10 – 30 % oplever en forværring i symptomerne under graviditet. Dette skyldes formentlig graviditetsbetingede fysiologiske og hormonelle påvirkninger af de øvre luftveje.

 

Evidens

Overordnet set er evidensen på området mangelfuld, idet der kun er udført ganske få, små og ofte retrospektive undersøgelser.

 

Steroid næsespray

Den systemiske absorption fra nasalt administreret steroid er generelt ringe. Budesonid er det bedst undersøgte steroid til inhalationsbehandling af gravide astmatikere, og har her ikke givet anledning til mistanke om fosterskade. Idet astmatikere ofte eksponeres for højere doser i længere tid end en typisk allergiker, kan resultaterne med rimelighed ekstrapoleres til kortvarig, nasal administration hos allergikere. Inhaleret beclomethason til langtidsbehandling af astma og nasalt fluticason til graviditetsbetinget rhinitis er undersøgt i små studier. Ingen af stofferne medførte øget forekomst af misdannelser. For mometason og triamcinolon foreligger ingen humane data.

 

Systemisk steroid

Systemisk glukokortikoid er i studier fundet at øge forekomsten af læbe-/ganespalte. Studierne er dog generelt uden den fornødne styrke, og der er mange confoundere. Der er derimod begrundet mistanke om, at risikoen for præeklampsi hos moderen øges. Idet der bør være et rimeligt forhold mellem fordelene og den potentielle risiko, frarådes systemiske steroider til gravide på indikationen allergisk rhinitis.

 

Intramuskulært steroid

Plasmakoncentrationerne efter intramuskulær administration er nok lavere end efter oral administration, men virkningsvarigheden er til gengæld længere, hvorfor samme forbehold som ovenfor må gælde.

 

Cromon øjendråber/næsespray

Cromonerne er ikke undersøgt som okulært/nasalt administrerede formuleringer, men som inhalation til behandling af astma hos gravide. Natriumcromoglicat er bedst undersøgt og øger ikke risikoen for misdannelser.

 

Antihistamin øjendråber

Der findes ingen offentliggjorte humane data for præparaterne på det danske marked. Den systemiske absorption er generelt lille. I prækliniske undersøgelser har azelastin og emedastin i høje systemiske doser medført fosterskader hos forsøgsdyrene.

 

Systemiske antihistaminer

Alle sederende antihistaminer (mepyramin undtaget) på det danske marked kan ifølge producenterne anvendes under graviditet. Mængden af offentliggjorte data varierer dog meget; fra ingen (cinnarizin), over et begrænset antal (dexchlorpheniramin og mepyramin) til data fra mere end tusind eksponerede (dimenhydrinat, clemastin, cyclizin, meclozin og promethazin).
De her nævnte antihistaminer kan dog alle give centrale bivirkninger som sedation og antikolinerge bivirkninger, og anbefales derfor generelt ikke til allergibehandling.

 

Af de non-sederende antihistaminer på det danske marked er der flest offentliggjorte data vedrørende loratadin.
I en svensk epidemiologisk undersøgelse fra 2001 sås en mulig sammenhæng mellem brug af loratadin i den tidlige graviditet og øget forekomst af hypospadi hos de nyfødte. Sammenhængen er dog ikke genfundet i senere og større undersøgelser og anses i dag for at være en tilfældighed. I andre registerstudier er der ikke fundet øget risiko for aborter, misdannelser eller andre komplikationer ved brug af loratadin mod allergi eller kvalme i 1. trimester. Mængden af data gør, at man i dag med stor sandsynlighed kan sige, at loratadin ikke udgør en risiko ved brug under graviditet.
Cetirizin brugt i 1. trimester gav i et lille prospektivt, kontrolleret studie ikke anledning til flere uønskede påvirkninger af graviditeten end placebo.
For de øvrige non-sederende antihistaminer er der ingen eller kun meget få publicerede data angående brug under graviditet.

 

Immunterapi

Der findes ingen studier, hvor sublingual immunterapi mod græspollenallergi er givet til gravide kvinder. Subkutan immunterapi er derimod undersøgt i et retrospektivt studie med 90 kvinder. Der sås ingen forskel i antallet af misdannelser, præmatur fødsel og neonatal død mellem kontrol- og interventionsgruppen. Derimod sås flere aborter i kontrolgruppen. Resultaterne antages at kunne ekstrapoleres til sublingual behandling. Veltolereret immunterapi, der er initieret før graviditeten, kan fortsætte. Producenten anbefaler, at man følger moderens respons, herunder lungefunktion, nøje. Man bør dog ikke påbegynde et terapiforløb under graviditet, da man endnu ikke kender moderens følsomhed for behandlingen.

 

Referencer

  • ARIA. Allergic Rhinitis and its Impact on Asthma Initiative. A Pocket Guide for Physicians and Nurses 2001.
  • Blaiss MS et al: Management of rhinitis and asthma in pregnancy. Ann Allergy Asthma Immunol 2003; 90(6 Suppl 3): 16-22.
  • Briggs GG et al: Drugs in Pregnancy and Lactation. A Reference Guide to Fetal and Neonatal Risk. 7th Edition, 2005.
  • Demoly P et al: Treatment of Allergic Rhinitis During Pregnancy. Drugs 2004; 63(17): 1813-20.
  • Gilbert C et al: Fetal Safety of Drugs Used in the Treatment of Allergic Rhinitis. Drug Saf 2005; 28(8): 707-19.
  • Källén B et al: No increased risk of infant hypospadias after maternal use of loratadine in early pregnancy. Int J Med Sci 2006; 3(3): 106-7.
  • Mazzotta P et al: Treating Allergic Rhinitis in Pregnancy. Safety Considerations. Drug Saf 1999; 20(4): 361-75.
  • Pedersen L et al. Prenatal Exposure to Loratadine in Children with Hypospadias: A Nested Case-Control Study Within the Danish National Birth Cohort. Am J Ther 2006; 13: 320-4.
  • Piette V et al: Treating Allergic Rhinitis in Pregnancy. Curr Allergy Asthma Rep 2006; 6: 232-8.
  • Price D et al. International Primary Care Respiratory Group (IPCRG) Guidelines: Management of allergic rhinitis. Prim Care Resp J 2006; 15: 58-70.
  • SPC’er for relevante præparater. Tilgået primo juni 2007 på www.produktresume.dk

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 25. juni 2007


 

Siden sidst opdateret: 28. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top