Du er her: IRF Kurser og konferencer Konferencer Symposium om Rationel Farmakoterapi

Print

Symposium om Rationel Farmakoterapi Lægedage  2003 i Bella Centret


Indledning ved praktiserende læge Pia Koefoed.

Ordstyrer Pia Koefoed indledte med, at der er øget behov for Rationel Farmakoterapi i almen praksis, underviserne blev introduceret og kursets opbygning i en generel og eksemplificerende del blev skitseret.


Metoder til fremme af Rationel Farmakoterapi ved institutchef, dr. med. Jens Peter Kampmann

Jens Peter Kampmann definerede rationel farmakoterapi som den lægemiddelbehandling, der giver:

  • størst virkning
  • med de mindst alvorlige og det færreste antal bivirkninger
  • til lavest mulige behandlingspris.

Institutchefen opfordrede til handling og ikke kun diskussion inden for problemområder som ekstrapolation, marginaleffekter, absolut og relativ risikoreduktion, sammensatte effektparametre og behov for fase VI undersøgelser. Herefter nævntes vigtige statslige redskaber til fremme af rationel farmakoterapi som tilskudsregler, lægemiddelinformation, den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM), Ordiprax, rekommandationslister og behandlingsvejledninger. Amtskommunale metoder til fremme af rationel farmakoterapi omfatter ligeledes behandlingsvejledninger og lægemiddelinformationsarbejde – men også  lægemiddelkomitéarbejde og brugen af de amtslige lægemiddelkonsulenter – ALKene – til implementeringen af rationel farmakoterapi hos den praktiserende læge. Jens Peter Kampmann afsluttede sit foredrag med en vigtig pointe: Der er behov for prioritering og prioritering er et fravalg, ikke et tilvalg.


”Medicintilskudsordningen – en ramme” ved Preben Holme Jørgensen, speciallæge i almen medicin og tidligere formand for Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsordningen har altid været meget udskældt. Preben Holme Jørgensen advokerede for, at ordningen i stedet blev betragtet som en medspiller, når man skal ordinere medicin til patienterne. Medicintilskudsordningen er fastsat i Sygesikringslovens §7 og har til formål at sikre, at ingen af økonomiske grunde afholdes fra relevant medicinsk behandling, og at medicinen kommer den rette gruppe patienter til gode. Spøgsmål om tilskud besluttes i Lægemiddelstyrelsen efter indstilling fra Medicintilskudsnævnet. Generelt tilskud kan gives, hvis lægemidlet har en sikker og værdifuld terapeutisk effekt på en velafgrænset indikation, og lægemidlets pris står i et rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. I forhold til   registreringen (udstedelse af markedsføringstilladelsen) af lægemidlet, går man her et skridt videre og sammenligner fordele og ulemper ved det nye medikament med den hidtidige behandling. Det er ligeledes muligt at indsende en sundhedsøkonomisk analyse. Kriterierne for afslag blev herefter gennemgået. For lægemidler uden generelt tilskud kan søges individuelt tilskud. Der henvises til http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/


"Lægemiddelkomitéer og klinisk farmakologi" ved overlæge, ph. d., Hanne Rolighed Christensen

Lægemiddelkomitéarbejdets mange facetter blev belyst. Ved vurdering af lægemidlers effekt blev  kliniske farmakologers styrker fremhævet: Viden om alle lægemiddelgrupper, tværfaglighed og rutine i kritisk litteraturgennemgang. Stillingtagen til problemstillinger af praktisk karakter indgår også i lægemiddelkomitéarbejdet – forveksling af tabletter pga. udseendet, alternative administrationsveje af hensyn til besparelser, leveranceforhold mm. Anbefalinger vedrørende analogsubstitution og præparatskift ved synonympræparater, problemstillinger omkring kassetænkning (herunder forskelle i ordinationsmønster i primær- og sekundærsektor) samt patientsikkerhed blev anført som andre indsatsområder.


”Ordiprax – lægens elektroniske instrument” ved Keld Vægter, speciallæge i almen medicin

Keld Vægter præsenterede historien og principperne bag Ordiprax, der står for ”Ordinationer i praksis”. Ordiprax hvis idé oprindeligt stammer fra Storstrøms Amt er udviklet i samarbejde med IRF og Lægemiddeløkonomi under Lægemiddelstyrelsen og giver en oversigt over lægemiddelforbruget helt ned til 5. ATC niveau. Systemet er tostrenget, således at lægemiddelforbruget kan følges både på amtsniveau og per ydernummer. Dette blev belyst med adskillige praktiske eksempler, der inkluderede kurver, lagkagediagrammer, de tilgrundliggende datasæt samt aldersstandardiserede opgørelser. Det er målet, at hver læge ved hjælp af et ydernummer skal kunne klikke sig ind og se sin egen kvartalsvise ordinationsadfærd. Aktuelt kan alle gå ind i amtsfunktionen, mens lægestrengen kun kører som forsøgsordning i  Roskilde- og Storstrøms Amt. Funktionen forventes at blive landsdækkende primo 2004. Der henvises til www.ordiprax.dk


"Om at forstå reklamer" ved speciallæge i almen medicin, klinisk farmakolog, ph. d., Lars Bjerrum

”En hel del lægemiddelreklamer overdriver nyheden, og det ses, at ligegyldigheder forstørres op”, var ét af hovedbudskaberne med dette indlæg. Lars Bjerrum fremførte en del eksempler som dokumentation. Men markedsføringen i udlandet kan være noget mere aggressiv end i Danmark.
Det blev også understreget, at reklamer med uhensigtsmæssige budskaber dels kan være bevidst fordrejede, dels produceret i ”god” tro.


”Hypertension” ved Institutchef, dr. med., Jens Peter Kampmann

Hypertension defineres som et BT > eller lig 140/90 (Hos diabetikere: > 130/85). Jo højere trykket er, jo mere vinder man ved at reducere trykket. Det er først og fremmest risikoen for apopleksi, der reduceres. Indenfor lægelige kredse bruges der meget tid på, at diskutere, hvilke grupper af blodtryksreducerende stoffer, man skal vælge at bruge. Jens Peter Kampmann præsenterede en oversigt over de store sammenlignende studier på området og demonstrerede, at der stort set ikke er fundet betydende forskelle grupperne imellem. Budskabet var derfor, at det er vigtigere at opspore og behandle patienterne, og at thiazider eller beta-blokkere bør være førstevalg hos ukomplicerede hypertonikere, mens ACE-hæmmere er førstevalg hos diabetikere.


"Astma og KOL" ved klinisk farmakolog, kursist i lungemedicin, ph. d., Steffen Thirstrup

Måling af lungefunktion er afgørende for diagnostik og monitorering ved disse lidelser ligesom blodtryk er det ved hypertension og blodsukker-måling ved diabetes. Forskellene i behandlingsmål er betydelige for disse lungesygdomme. Steffen Thirstrup diskuterede dosering af inhalatioinssteroid og anførte også, hvornår det var rimeligt at skifte til tabletbehandling. Indikationer for brug af kort- og langtidsvirkende b2-agonister blev grundigt belyst. Forhold omkring compliance og økonomi ved forskellige administrationsmåder blev ligeledes gennemgået.


”Lægemidler som forebyggelse” speciallæge i almen medicin, dr. med., Bjørn Krølner

Formålet med forebyggende lægemidler er at nedsætte sandsynligheden for en uønsket hændelse i et givent tidsinterval. Behandlingen har ingen symptomatisk effekt. Spørgsmålet ”Rationel risikoreduktion eller medikalisering ?” blev stillet og illustreret ved en konkret sygehistorie i 4 akter, hvor det var tvivlsomt, om patienten reelt fik gavn af den forebyggende behandling. Bjørn Krølner præsenterede resultaterne fra 4S-studiet som eksempel på, hvorledes man måler en effekt i de store randomiserede studier. Størrelserne ”Absolut Risiko Reduktion” (ARR) og ”Number needed to treat” (NNT) blev defineret og diskuteret. Herefter blev spørgsmålet om ekstrapolation taget op, og det blev demonstreret, at holdningen til NNT-værdier, og hvornår man ville vælge at behandle, afhænger af graden af specialisation (lægmand: NNT 33; specialister: NNT 100). Konklusionen var, at indtagelse af forebyggende lægemidler er som at deltage i et usynligt lotteri: De eneste, der får gavn af behandlingen, er de patienter, som undgår den uønskede hændelse, og vi ved ikke på forhånd, hvem disse patienter er. Chancen kan udtrykkes ved ARR og NNT, hvoraf sidstnævnte er en tredimensionel størrelse (antal personer med given risiko i et givent tidsrum).


Opdateret: 10. februar 2006


 

Siden sidst opdateret: 10. februar 2006 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top