Du er her: IRF Kurser og konferencer Konferencer Stormøde om KOL

Print

Stormøde om KOL


IRF afholdt torsdag 3.februar 2011 en offentlig konference om kronisk obstruktive lungesygdom (KOL).
Mødet blev holdt i Lægemiddelstyrelsen og havde omkring 100 deltagere.

 

IRF’s konklusioner på mødet


Rygestop står helt centralt i forebyggelse af KOL (og andre sygdomme som iskæmisk hjertesygdom og lungecancer) samt behandling af KOL. Rygestop er den eneste intervention, som kan stoppe det accelererede tab af lungefunktion. Selvom kortvarig rådgivning (’minimal intervention’) kan få nogle få procent af KOL-patienterne til at stoppe, bør henvisning til rygestopvejledning være en obligatorisk del af al KOL-behandling. Både nikotin-substitution, Zyban (bupropion) og Champix (vareniclin) kan anvendes på lige fod. Dog vil de fleste KOL-patienter være stærkt nikotin-afhængige og vil derfor ofte have brug for nikotinplaster (til vedligeholdelse) suppleret med nikotin tyggegummi, -sugetabletter eller -næsespray til anvendelse efter behov. Maksimalt 15-20% bliver røgfrie i første forsøg, hvorfor gentagne forsøg på rygestop må påregnes og patienterne fortsat opfordres og hjælpes hertil. Medikamentel hjælp til rygestop synes cost-effektivt (også anvendt i mere intensive rygestop-programmer med fx indlæggelse) målt ved omkostninger per vundet kvalitetsjusteret leveår, hvorfor den manglende mulighed for tilskud til denne behandling kan undre.

 

Den øvrige medicinske behandling af KOL er rettet mod symptomerne (fx åndenød), livskvaliteten og forekomsten af akutte forværringer (exacerbationer). En række tidligere anvendte præparater må i dag anses for enten at være obsolete eller dokumenteret ineffektive, hvorfor de ikke længere bør benyttes til KOL-patienten. Det gælder fx teofyllin, montelukast, lavdosis peroral glucokortikoid og ikke mindst N-acetylscystein (også i kronisk fast dosering). Ligeledes bør den hidtidige praksis med anvendelse af korttidsvirkende bronkodilatorer (beta-2-agonister, antikolinergika eller deres kombination) efter behov tages op til revision. Den akutte symptomlindrende effekt synes beskeden, og mange patienter anvender usædvanligt mange doser, som må antages at give uacceptable systemiske bivirkninger og ikke tilstrækkelig effekt. I stedet bør anvendes forebyggende behandling i form af en langtidsvirkende bronkodilator (enten antikolinergika eller beta-2-agonist) og ikke mindst henvisning til KOL-rehabilitering. Kombination af flere langtidsvirkende bronkodilatorer i form af antikolinergika plus beta-2-agonist bør kun findes sted efter individuel vurdering af den enkelte patients effekt og bivirkninger. Doser udover de anbefalede giver ofte ringer effekt/flere bivirkninger, og kan ligeledes ikke tilrådes.
Behandling med inhalationssteroid bør reserveres til patienter med hyppige (>1 årlig) akutte exacerbationer og bør som udgangspunkt gives sammen med langtidsvirkende beta-2-agonist. Efter nogle år – forudgået af rygestop og henvisning til KOL-rehabilitering – bør behandlingen revurderes, og kan forsøges seponeret hos patienter med få eller ingen akutte exacerbationer.

 

I almen praksis bør der udover ovenstående være fokus på tidlig opsporing af KOL jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Personer over 35 år med relevant tobaks- eller erhvervsanamnese, som henvender sig med hoste, expectoration eller hyppige luftvejsinfektioner bør have foretaget spirometri og tilbydes hjælp til rygestop. Systematisk udredning og opfølgning af sådanne patienter efter den primære henvendelse bør tilstræbes.

 

Alt i alt synes der at være behov for en revurdering af de hidtidige behandlingsparadigmer for KOL. Tidlig opsporing og rygestop står centralt i den forebyggende behandling. For patienter med etableret sygdom må de fremtidige behandlingsvejledninger i større grad bevæge sig væk fra den meget rigoristiske opdeling i sværhedsgrader baseret alene på graden af lungefunktionsnedsættelse og stile mod en samlet vurdering af patientens symptomer og risiko for bl.a. exacerbationer. Den medicinske behandling bør tilstræbes at finde sted med så få præparater - og især inhalationsdevices - som overhovedet muligt. Patienter med mange/svære symptomer bør forklares, at ingen behandling vil kunne gøre dem symptomfri, og behandling bør tilrettelæges i tæt samråd med patienten, hvis unødvendig, besværlig og dyr overbehandling skal undgås.

 

Du kan se programmet her

 Program stormøde, KOL 2011 (568.7 KB)

 

Du kan se præsentationerne fra foredragsholderne her

 Jørgen Vestbo (2 MB)

 Pernille Winkler (3.1 MB)

 Peter Lange (5.8 MB)

 Pilip Tønnesen2010_2 (204.5 KB)

 Velkommen til kol stormøde (2.6 MB)

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi 10-02-2011


 

Siden sidst opdateret: 10. februar 2011 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top