Du er her: IRF Kurser og konferencer Konferencer Kriterier for rationelt valg af lægemidler

Print

Kriterier for rationelt valg af lægemidler


For fjerde gang afholdt Institut for Rationel Farmakoterapi konference for amtslige lægemiddelkonsulenter, forskere inden for området Almen Praksis og enkelte repræsentanter fra lægemiddelindustrien. Konferencen fandt sted 30. april til 1. maj 2004 på hotel Kolding Fjord.

 

I alt 85 deltagere var mødt op for fredag 30. april at diskutere kriterier for et rationelt valg af lægemidler med fokus på den Nationale Rekommandationsliste samt lørdag den 1. maj at diskutere, hvordan ALKenes arbejde bedst evalueres.


Velkomst fredag 30. april 2004

Jens Peter Kampmann, Chef for Institut for Rationel Farmakoterapi, bød velkommen til dette års konference, hvor vi under titlen: Kriterier for rationelt valg af lægemidler, skulle diskutere alt der har at gøre med rationelt valg af lægemidler. Han påpegede, at Den Nationale Rekommandationsliste selvfølgelig er vigtig i den forbindelse, og derfor et gennemgående tema i fredagens program. Det var dog langt fra det eneste, der skulle diskuteres. I lørdagens program var der således valgt et andet vigtigt fokus – nemlig evaluering af ALKenes arbejde.


Fagligt og administrativt grundlag for udarbejdelsen af Den Nationale Rekommandationsliste

Jeanett Borregård Larsen, som nu er ansat i Lægemiddelstyrelsen i en kursusstilling i klinisk farmakologi, har arbejdet ca. 1 år på IRF med at etablere begyndelsen til Den Nationale Rekommandationsliste. Formålet er at støtte lægers ordination, hvad angår valget mellem tilgængelige, analoge præparater. Listen er således et ordinationsstøttesystem baseret på videnskabelig evidens, som skal være et fagligt hjælpemiddel - ikke økonomisk våben. Prisen er slet ikke med i udvælgelseskriterierne. Det bliver derfor ikke en anbefaling af et enkelt præparat - der bliver plads til lokal finpudsning i amterne, hvor praktiske forhold kan variere. Endelig indeholder listen generelt ikke behandlingsvejledninger. Processen er nu godt i gang. Der er nedsat en styregruppe og flere specialistgrupper er i gang. Status for arbejdet kan følges på IRF´s hjemmeside (link). Efter spørgsmål fra tilhørerne blev det endvidere præciseret, at listen vil indeholde generiske navne, ækvieffektive doser, samt de væsentligste referencer for beslutningsgrundlaget.

Se Jeanette Borregård Larsens præsentation


Status og perspektiv for Den Nationale Rekommandationsliste

Jens Peter Kampmann startede med at slå fast, at listen bliver udarbejdet på forslag fra læger og amter. Ved udvælgelsen af analoger forekommer endvidere ekstrapolation mellem stoffer med nogenlunde ensartet kemi, virkning og  bivirkninger, hvilket betyder, at man af og til går uden for produktresuméerne. Kampmann gennemgik herefter nogle af de mange ankepunkter, der har været fra medicinindustrien – de fleste endnu før grundlaget for listen overhovedet var på plads. Et centralt ankepunkt har været, at IRF bruger for mange ressourcer på at analysere små pris- og behandlingsmæssige forskelle. Til dette svarede Jens Peter Kampmann, at det jo netop er de små forskelle, der tales om hele tiden, ”og er der nogen, som bruger tid på små forskelle, så er det industrien.” Gennemgående for de efterfølgende kommentarer var, at det er vigtigt, at listen bliver brugervenlig for de praktiserende læger, og at næste skridt derfor bør være integration i lægernes EDB-systemer med automatisk udregning af priser for de ækvieffektive doser.

 Se Jens Peter Kampmanns præsentation 


Evidensgrundlag

Peter Gøtzsche, direktør for Det Nordiske Cochrane Center, begyndte med et eksempel på "den svigefulde kliniske erfaring", nemlig en undersøgelse, som viser, at læger tillægger deres egen uddannelse og erfaringer større indflydelse på, hvad der skrives på recepten, end resultater af videnskabelige undersøgelser. Industrien skal således "bare lokke lægerne til at prøve et præparat. Så tror de det har en god effekt". Peter Gøtzsche fremhævede, at vi ikke ved ret meget om, hvad industriens folk siger til lægerne, men at det formentlig svarer meget godt til det, vi ser i reklamerne. Her er problemet imidlertid, at de referencer, som påstandene underbygges med (hvis de underbygges overhovedet) i mange tilfælde ikke er offentligt tilgængelige, og når de findes, er de ofte irrelevante for påstanden i reklamen. Peter Gøtzsche konkluderede endvidere, at resultater, som ikke er offentligt tilgængelige, ikke er forskning, og argumenterede for, at ikke kun resultaterne, men også forsøgsprotokollerne skal offentliggøres. Peter Gøtzsche kunne i den forbindelse afsløre resultaterne af en ny artikel i JAMA, som viste, at det primære effektmål var ændret for to tredjedele af de gennemgåede forsøg fra protokollen til de publicerede resultater, og at effektmålene var fuldt rapporteret dobbelt så ofte, når de var statistisk signifikante, som når de ikke var. De rapporterede positive resultater i forskningslitteraturen er derfor gennemgående ret overdrevne.

 Se Peter Gøtzsches præsentationlag


Effektmål

Bjørn Krølner, praktiserende læge, pointerede først og fremmest vigtigheden af opfølgningen på lægemiddelbehandlingen, og først og fremmest målet – eller mere specifikt effektmålet – med behandlingen. Recepter påføres ofte meget intetsigende eller problematiske indikationer eksempelvis ”for hjertet” eller ”for blodtrykket”. Sidstnævnte kaldes populært et surrogatmål, men kunne også kaldes et alibimål, idet det er lægens alibi for at fastholde patienten i en given behandling. Vi behandler med mange lægemidler, som vi aldrig får at vide om den enkelte patient har gavn af, og det svarer i virkeligheden til, at vi beder patienten om at spise lodsedler, men vinderne forbliver anonyme. I det konkrete eksempel kunne man i stedet skrive den reelle effektparameter fx ”forebyggende mod blodprop”

Bjørn Krølners præsentation er ikke offentlig tilgængelig.


Opdatering fra udvalget om medicintilskud

Kontorchef Lilly Krogsgaard fra Amternes Lægemiddelregistreringskontor I/S gav en opdatering fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udvalg om Medicintilskud, der var på trapperne med deres rapport. Lilly Krogsgaard gennemgik Udvalgets kommisorium, sammensætning samt baggrunden for, at udvalget var blevet nedsat. Hun afsluttede med at løfte lidt af sløret for udvalgets konklusioner, som vil blive fremlagt i Folketinget. Blandt andet foreslås det, at genindføre referenceprissystemet, men nu baseret på det billigste synonympræparat, begrebet ”varig lidelse” afskaffes til fordel for en klausulering af tilskudet til håndkøbslægemidler, der bliver ingen analoge tilskudspriser, europæiske referencepriser forsvinder som loft og at der indføres frivillig generisk ordination. Rapporten "Medicintilskud og rigtig anvendelse af lægemidler" blev offentliggjort i maj 2004.

 Se Lilly Krogsgaards præsentation


Lægemiddelindustriens lægebesøgere

Kjartan Christensen, Medicinsk direktør i Pfizer ApS, startede sit indlæg med at understrege det, han mener, er forskellen på målet for ALK’ene og industriens lægebesøgere: ”ALKE’ne ønsker at begrænse salget af de lægemidler, vores konsulenter ønsker at øge”. Med denne forskel mente Kjartan dog, at dialogen var vigtig, idet det efter hans mening er firmaerne, der ved mest om deres egne lægemidler. Han foreslog, at man kunne blive enige om en række kvalitetsmål for behandlingen og viste en tabel over forskellen mellem behandlingen af diabetes, demens og højt kolesterol i en række amter og spurgte: Er der nogle faglige årsager til denne forskel? – som han selv besvarede med, at det mente han ikke. Derimod bør vi være bekymrede for dem, der ikke får den rette – eller ingen – behandling, og Kjartan Christensen efterlyste i den forbindelse ”patienten” i dagens debat. Skulle man fx give ”smileys til læger”? Han anførte, at man i informationen over for læger bør bruge videnskabelig faglig evidens om diagnose og sygdomsbeskrivelser fra de medicinsk selskaber som kilde, da han ikke kunne ”tillade 30 år gamle regimer”. ”Een instans bør ikke stå alene om informationen” (IRF, red.), sagde han, og efterlyste et større samarbejde, åbenhed og dialog. Herefter fulgte en række kommentarer fra salen, hvor det bl.a. blev fremført, at det ofte var hurtigere at finde informationen frem selv end at vente på svar fra medicinalfirmaerne, samt at der er forskelle på de analyser, som industrien laver og dem, der laves i et uafhængigt regi.


Medicinalindustriens markedsføring

Jesper Schramm, speciallæge fra Syddansk Universitet i Odense fremlagde 1. del af resultaterne af en undersøgelse, lavet i almen praksis over effekten af industriens markedsføring. 47 læger på Fyn har deltaget i kohorte-undersøgelsen, og samlet skriftligt informationsmateriale fra industrien i en periode på 6 måneder (januar-juni 2002). Lige mange kvinder og mænd, solo- og flerpersoners praksis. I alt havde lægerne registreret besøg fra 38 firmaer, i alt 1050 konsulentbesøg, hvilket i gennemsnit var 19-20 pr læge (spredning mellem 3-61 pr praksis). Antallet af besøg fra forskellige firmaer var i gennemsnit 7,5 med en spredning mellem 1-21. Der blev udleveret i alt 897 vareprøver – ved i alt knap halvdelen af besøgene – og heraf var de fleste rofecoxib. Gavelisten rakte fra slik til udenlandske kursustilbud. Ved hvert 3. besøg blev der henvist til artikler om præparater, hvorimod der kun hver 5.gang blev henvist til økonomien i et produkt. Anden del af undersøgelsen, der endnu ikke er opgjort, handler om, at måle effekten af markedsføringen på lægernes ordinationsvaner.

   Se Jesper Schramms præsentation 


Listen; faglighed og interessenter

Herefter fulgte en debat mellem salen og fordragsholderne. Debatten kom især til at dreje sig om reglerne for medicintilskud, som er besværlige og ugennemskuelige, samt om at læger ikke personligt får noget ud af at tænke økonomi ind i ordineringen. Der fremkom forslag om, at der kunne laves ”praksisbudgetter” med amtet, så lægen fik en personlig gevinst ved at vælge det billigste præparat. JPK mente, at det ville give færre problemer, hvis ”sparede” kroner i stedet gik til en efteruddannelsespulje. Lilly Krogsgaard spurgte, hvilken behandling den sidste patient på året i så fald ville få? Bente Kirkeby mente, at det var et problem, at små pakninger nogle gange er billigere end store, hvortil JPK anførte, at systemet måske kunne tage hensyn til en ”pris pr. tablet” i stedet for pr. pakke. Tommy Budek spurgte Kjartan Christensen,Pfizer, om hvordan man bedst bruger den viden industriens lægebesøgeres har, idet de ”hiver hver deres fordele frem”. Hertil svaredeKjartan Christensen, at han gerne vil have en snak om, hvor vi har fælles fodslag. Yves Sales mente, at TV-reklamer for lægemidler er ”noget skidt”.


Temagrupper

Konferencedeltagerne blev herefter delt i fire grupper, der gik hver for sig, for at diskutere iht. forud formulerede spørgsmål. Efterfølgende fremlagde grupperne:

 

Temagruppe 1

National rekommandationsliste (NR) versus amtslige basislister – synergieffekt eller dobbeltarbejde?

Man mente, at NR vil danne udgangspunkt for nye lister, og at de nuværende amtslige basislister vil blive sammenlignet med NR, der vil virke som en central opinionsleder. Ordet ”plukliste” blev anvendt, idet NR vil kunne bruges af amterne (regionerne) til at ”plukke” den medicin fra, man ønsker at anvende. Det blev diskuteret, hvorvidt man kunne nøjes med én basisliste i stedet for 16 (5) lokale lister.


Man havde svært ved at se mulige uoverensstemmelser mellem NR og basislister, da NR bygger på evidens. Det pointeredes dog, at NR skal være en anbefaling, ikke en befaling (ikke §100).


Mulige implementeringsstrategier incl. møder, artikler i lokale lægeblade, ALKe besøg, belønningsprojekter mm blev diskuteret.


Temagruppe 2

Implementering af Den Nationale Rekommandationsliste i almen praksis - anvendelighed for den praktiserende læge.

Generelt forventer man ikke lige så stor praktisk anvendelighed som diverse basislister. NR er ind til videre i for ringe grad diagnosesrelateret, hvilket kan vanskeliggøre den elektroniske sammenkobling med lægens IT-systemer. Til gengæld udgør NR et godt fagligt/teoretisk fundament til nye basislister og kan være et godt arbejdredskab for ALKEne.

 

Af praktisk mulige tiltag til implementeringen af NR nævntes ICPC-kodning, da den praktiserende læge i fremtiden forventes at foretage en sådan diagnosticering i forbindelse med ordinationerne. Derudover skal en elektronisk udgave af NR præsentere alle analoge lægemidler, der kan anvendes til den pågældende lidelse. Som supplement til dette pædagogiske tiltag nævntes "på tværs" tiltag. Vælger man således et bestemt lægemiddel som fx en AT-2-antagonist skal ACE-hæmmere foreslås som alternativ. Det er endvidere vigtigt, at evaluere brugen af NR i almen praksis fx v.hj.a. spørgeskemaundersøgelser samt at uddanne af alle brugere af NR i almen praksis, herunder sekretærer og sygeplejersker.


Temagruppe 3

Hvordan påvirkes samarbejdet mellem industrien og læger af rekommandationslister - bud på  fremtidens lægemiddelinformation.

 

Flere praktiserende læger mente, at rekommandationslisterne ville medføre en mere kritisk holdning til industriens markedsføring, hvilket eventuelt kunne resultere i, at man oftere sagde nej til at få besøg fra industrien, fx hvis det aktuelle lægemiddel ikke var med på listen. Lægerne var generelt positive stemte over for listerne og mente, de ville medføre en lettelse i hverdagen. Nogle læger håbede ligefrem, at listernes påvirkning ville resultere i en mere ligeværdig dialog og en større tilpasning af lægemiddelkonsulenternes besøg til den enkelte læges behov.

 

Industriens bud på det fremtidige samarbejde var delte. De fleste mente, at listerne klart vil resultere i ændringer – først og fremmest med mindre produktfokuseret information og mere fokus på subgrupper af patienter – fx dem som ikke kan klarer sig med basislisternes førstevalgspræparat. En repræsentant fra et firma mente, at rekommandationslisten vil begrænse antallet af lægebesøg, fordi lægemiddelindustriens mulighed for at generere et salg som følge af besøget vil blive mindre. En repræsentant fra et andet firma mente derimod, at de fremover vil gøre endnu mere, for at netop deres produkt bliver valgt ud af flere – tilsyneladende ligeværdige præparater. Der kommer således endnu større fokus på de små forskelle.

Man mente endvidere, at rekommandationslisterne vil bidrage til, at industriens markedsføring i højere grad vil blive rettet mod patienterne samt nøglepersoner i amter og lægemiddelkomitéer.


Temagruppe 4

Interaktionsdatabasens betydning for udvælgelse til rekommandationslister, og hvordan databasen kunne indgå.

Gruppen mente godt, at evidenskriterierne for interaktionsstudierne kunne forenes med arbejde med rekommandationslister, da det er det bedste evidens, der findes på området. Det blev også foreslået, at rekommandationslister kunne linke elektronisk til I-databasen, som så kan være et støttesystem til listerne. Herudover ville man kunne bruge I-databasen til at få mere viden om evt. forskelle mellem de forskellige præparaters interaktioner, hvilket vil kunne influere på udvælgelsen af præparater til rekommandationslisterne.

 

Ved fremlæggelsen i gruppe-lokalet og i plenum gav farmaceut Lise Aagaard en kort introduktion til databasen, herunder evidenskriterierne for arbejdet med interaktionerne.

  Se Lise Aagaards præsentation


Lørdag 1. maj 2004

Nina H. Bjarnason bød velkommen til konferencens anden dag, hvor emnet var evalureing af ALK’enes arbejde; eksempler og perspektiver.


Effekt  af Medinyt Ekstra

Mats Lindberg præsenterede MediNyt Ekstra, der er et nyhedsbrev fra lægemiddelkonsulenten i Sønderjyllands amt. Det består af  et gult ark papir, trykt på begge sider med aktuelle notitser på forsiden og temaartikler på bagsiden. MediNyt Ekstra har blandt andet til formål at skabe en fælles referenceramme for medicinordination i amtet.

 

En spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læge har vist, at MediNyt Ekstra læses af 96%, mens det elektroniske netsted ikke er så besøgt.

 

Mats Lindberg havde prøvet at vurdere effekten af ”temaer” ved hjælp af udskrifter fra ORDIPRAX, hvor antallet af DDD/1000 amtsindbyggere/kvartal for Sønderjyllands amt sammenholdes med landsgennemsnittet. Efter temaer i MediNyt Ekstra med bl.a. COX 2-hæmmere og metformin så man en effekt på ordinationsmønsteret. Mats Lindberg konkluderede, at man får indtryk af at nyhedsbreve kan påvirke ordinationspraksis, men at virkningen ikke er "langtidsholdbar".

 

I den efterfølgende debat ville en spørger vide, om Mats Lindberg ikke anså det for problematisk, at alle indlæg til MediNyt Ekstra var forfattet og redigeret af ham. Mats Lindberg redegjorde for, at han ser MediNyt Ekstra som én påvirkning blandt mange andre, fx reklamer fra lægemiddelindustrien, og at det er op til læseren, om budskabet føres ud i praksis.

 Mats Lindbergs foredrag


Audit af ordinationsprojekt i Roskilde

Speciallæge Jens Damgaard fremlagde resultaterne af projektet ”Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis i Roskilde Amt 2003”. Det handler om at beskrive rutiner ved receptudskrivning og se, hvilke faktorer, der har betydning ved valg af behandling, herunder lægesekretærens rolle.

 

Roskilde Amt har lavet en medicinaftale med lægerne, der nu er blevet kopieret i en række andre amter, fx ”spare-audit”. Konklusionen er, at læger og sekretærer skal være mere bevidste om udskrivningsmønstret i praksis, hvor der evt. kan foretages analog substitution, hvor specialister i højere grad kan involveres, og hvor ren recept-fornyelse uden andet indhold langt hen ad vejen bør undgås eller minimeres (alene i Roskilde Amt er der sket 700.000 rene receptfornyelser via sekretær om året). Jens Damsgaard kom også med en række ideer og mulige løsninger på kvalitetsproblemerne i praksis, blandt andet at overlade pakningstekniske omstændigheder til farmaceuterne på apoteket. Damsgaard afsluttede med spørgsmålet: Skal sekretærens rolle prioriteres?

 Jens Damsgaards præsentation


Ordinationsmønstret i Københavns Kommune

Bjørn Krølner, dr. med., speciallæge i almen medicin, gennemgik, hvordan et at de første tiltage i Danmark til udbredelse af rationel farmakoterapi havde dannet baggrund for et 4-årigt randomiseret interventionsprojekt i almen praksis i Københavns kommune. Formålet var at vurdere effekten af forskellige typer intervention på praktiserende lægers ordination af lægemidler.

Opgørelserne over medicinforbrug, behandlingspris og medicintilskud mellem forskellige interventionsgrupper viste ingen statistisk signifikante effekter, men en trend til at have forårsaget et mere rationelt medicinordinationsmønster indenfor visse præparatgrupper.

I den efterfølgende debat fremhævede Bjørn Krølner, at de tror, det er det personlige besøg, der betyder noget, hvilket kunne bekræftes fra industriens side, der anførte, at de med sikkerhed kunne se en forskel på statistikkerne efter kampagner fremført af deres lægemiddelkonsulenter.

Bjørn Krølners præsentation er ikke offentlig, men se gerne link til abstract (word format).


Klinisk farmaci i Ølstykke

Cand pharm. og ALK Bente Kirkeby fortalte om projektet Klinisk farmaci i Ølstykke, hvor en farmaceut i en periode indgik i arbejdet i en lægepraksis med det formål at vurdere omkostningseffekten af ordinationerne, indflydelsen af kvalitetssikring af lægemiddelordinationer samt endelig at vurdere tilfredsheden med den kliniske farmaceut. Projektet har målt på både kvantitative og kvalitative parametre. Fx måltes det, at antallet af statinbehandlede steg med 50 % i perioden for det pågældende lægehus, mod 38% i amtet. Ligeledes blev der foretaget interventioner på BT-området, hvorved patienter fik ændret deres behandling. Lægerne har derudover givet udtryk for, at patienterne opnåede større tryghed omkring deres medicinering, samt at der kom tilbagemeldinger fra hospitalet om, at medicineringen var optimal. Alt i alt mener lægerne, at der i perioden er opnået en mere rationel behandling. Eneste negative erfaring ved projektet var, at det tager tid, men herudover har projektet været en succes, ikke mindst på grund af den positive omtale lægehuset fik i området. Næste projekt er nu at lave en kontrolleret undersøgelse med et MTV-design, hvor 2 amter med i alt ca. 48 lægehuse sammenlignes. Projektperioden er september 2004 – september 2006.

 Se Bentes Kirkebys præsentation


Spironolacton i Storstrøms Amt

Tommy Budek, ALK i Storstrøms Amt, præsenterede spironolacton-projektet, hvor man ønskede at undersøge om en desk-guide med kliniske vejledninger kunne få de praktiserende læger i amtet til at skifte ordinationsmønster.  De praktiserende læger på Vestlolland fik tilsendt en desk-guide vedrørende behandling af hjerteinsufficiens, mens praktiserende læger på Østlolland fik en desk-guide om et andet emne. Som indikator for om guiden blev implementeret i lægens arbejde, anvendte man forbruget af spironolacton 25 mg/1000 indbyggere, idet lægerne hvis de brugte desk-guiden, ville blive bedre til at ordinere spironolacton til ptt. med hjerteinsufficiens NYHA klasse 3+4.

 

Da resultaterne blev opgjort, så man en statistisk signifikant stigning på 53% på forbruget af spironolacton på Vestlolland efter intervention i forhold til før interventionen. Der blev ikke fundet signifikant stigning på Østlolland.

Efterfølgende diskuterede man, hvordan undersøgelsens design kunne optimeres.

 Se Tommy Budeks præsentation


Effekt af basislisten

Mats Lindberg præsenterede Basislisten for Sønderjyllands amt, der er en slags ”mini-rekommandationsliste”, der indeholder anbefalinger vedrørende valg blandt analoge lægemidler, også på tværs af lægemiddelgrupper. Fænomenet med de lokale rekommandationslister har bredt sig til flere amter. Mats Lindberg fortalte, at man ved hjælp af data fra ORDIPRAX havde søgt at vurdere basislistens effekt på ordinationsmønsteret, idet man dog var opmærksom på, at de praktiserende læger fik mange andre informationer fra andre kilder, hvorfor det ikke var muligt at isolere Basislistens effekter. Mats Lindberg fortalte bl.a., at i 19 ud af 24 lægemiddelgrupper havde man kunnet se at markedsandelen i DDD for basislistens lægemidler var steget mere – eller faldet mindre i Sønderjyllands amt end gældende for amtsgennemsnittet. Man konkluderede, at basislister ser ud til at have en effekt, men dog begrænset effekt, og at andre informationskilder, fx målrettet information/markedsføring, ser ud til at have en større effekt.


Hvordan kan vi måle effekten af ALKenes indsats? – konsensusdebat.

Nina Bjarnason, der indtil 31. marts 2004 var ansat som afdelingslæge på IRF, og nu er kursist på klinisk farmakologisk afdeling på Rigshospitalet, foretog en opsummering af  de forskellige modeller til vurdering af ALKenes arbejde, der var blevet præsenteret i løbet af formiddagen.

 

Herefter lagde hun op til debat om hvad, hvordan og hvor vi skal måle med henblik på at bedre ALKenes arbejde.

Under debatten kom det frem, at der var et ønske om en samlet fortegnelse over de forskellige projekter ALKene har i gang ude i amterne. Lilly Krogsgaard fra Amtsrådsforeningen fortalte, at en sådan liste findes i amtsregi.

 

Der var enighed om, at det kunne være fordelagtigt at arbejde videre med metoder til evaluering af ALKenes arbejde. I nogle situationer kunne der være tale om en koordineret indsats - i andre tilfælde kunne det tænkes, at en lokal individuel metode var mere hensigtsmæssig. Processen fortsætter som et led i udviklingen og optimeringen af ALKenes arbejde.


”Hvis du vil vide mere”

Marianne Møller, farmaceut på IRF, opdaterede tilhørerne om IRF’s nyeste tiltag på informationsområdet.

IRF har udvidet sit samarbejde med sundhed.dk, og man kan således nu finde IRF’s præparatanmeldelser og behandlingsvejledninger på sundhed.dk, både i en let læselig og en lægefaglig udgave. Desuden er IRF med til at formidle nyheder på sundhed.dk, fortrinsvis via IRF’s eget profilområde. En opgørelse viser, at sundhed.dk har 60.000-90.000 unikke brugere pr. måned.

 

Marianne Møller præsenterede den nye brugerflade på www.medicinmedfornuft.dk, der skal gøre det lettere at finde rundt på netstedet. Hun fortalte endvidere, at IRF’s faglige medarbejdere har skrevet flere indlæg til Dit Liv, et blad som mange praktiserende læger har liggende i deres venteværelser. Det drejer sig bl.a. om artikler vedr. polyfarmaci, bivirkninger, motion på recept mv.

 

Marianne Møller fortalte endvidere, at Irf.dk løbende bliver opdateret med oplysninger om status for udarbejdelsen af den Nationale Rekommandationsliste. Desuden er der nylig lavet en brugerundersøgelse med overvejende positive udmeldinger, hvorfra de nogle (af de værste, bedste og morsomste) kommentarer blev præsenteret.

 Se Marianne Møllers præsentation


Afslutning

Jens Peter Kampmann rundede af med at takke for de mange indlæg i debatten – der er meget at arbejde videre med.

 

Han tilføjede, at han ville skynde sig at reservere Hotel Kolding Fjord til næste års Stormøde, da mange havde udtrykt tilfredshed med de smukke omgivelser og den fine forplejning.


Opdateret: 21. december 2006


 

Siden sidst opdateret: 21. december 2006 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top