Uligheder i sunde leveår i EU i 2005
Kort om studiet
Selv om den forventede levetid i den europæiske union (EU) er stigende, er det usikkert, om de ekstra leveår tilbringes med godt helbred. Undersøgelsen drejer sig om uligheder i forventet levetid og sunde leveår (HLY) i 50-års alderen i de 25 lande i EU og potentialet for øgning af ældre i arbejdsstyrken. Beregning af forventet levetid og HLY blev foretaget efter Sullivans metode ved hjælp af Eurostat tabeller og aldersspecifik prævalens af begrænset aktivitet ud fra 2005 statistik
Det mener IRF
- Blandt de 25 lande i EU ligger Danmark dårligt placeret på 16. pladsen hvad angår middel levetid. Vi ligger foran de nye østeuropæiske medlemslande. Det er opløftende, at Danmark ligger på 1. pladsen hvad angår forventede sunde leveår. Danskere lever ikke så længe som indbyggere i mange andre lande, men vi lever bedre.
Baggrund
Den forventede levetid ved fødslen og i 65 års alderen er steget en del i landene i Europa Unionen. Et større antal personer vil blive gamle, og ældre mennesker vil leve længere.
Mortaliteten hos gamle mennesker er faldende i lande som Frankrig og England, men er uændret i lande som Danmark og Holland.
Den øgede forventede levetid er ikke i sig selv et udtryk for en sundere population. Forventningen om sundhed skal bringe en dimension af kvalitet til den forventede levetid og fastslå, om den årlig øgning af forventet levetid ledsages af en nedsættelse eller øgning af usunde leveår.
En aldrende population med dårligt helbred har vigtige implikationer for fremtidig medicinsk behandling og udbetaling af pension, hvorimod en aldrende population med godt helbred på langt sigt hovedsagelig har konsekvenser for pensionen.
Metode
Beregning af sygdomsfri forventet levetid er udført efter Sullivans metode og kræver aldersspecifik prævalens af sygdom. Disse data blev indhentet fra SILC 2005 opgørelser. SILC (Survey on Income and Living Conditions) opgørelserne indeholder minimum European health module, som er udviklet af Euro-REVES gruppen og inkluderer det globale aktivitetsbegrænsnings indeks som mål for invaliditet. Oplysninger om død blev hentet fra Eurostat databasen.
Resultater
I EU er den gennemsnitlige forventede levetid for 50-årige mænd 28,6 år og for kvinder 33,5 år. Tallet varierer for mænd med 9,1 år fra 21,3 i Letland til 30,4 år i Italien.
For kvinder varierer tallet med 6,1 år fra 29,3 år i Letland til 35,4 år i Frankrig.
Den gennemsnitlige tid en 50-årig mand kan forvente at leve uden indskrænkning i aktivitet er 17,3 år varierende fra 9,1 i Estland til 23,6 i Danmark. For kvinder er den gennemsnitlige levetid uden indskrænkning i aktivitet 18,1 år varierende fra 10,4 i Estland til 24,1 i Danmark.
Opgørelse over forventet levetid (LE) og HLY ses i Tabel 1.
Relationen mellem HLY og udgifter til pleje af ældre varierede en del mellem landene. En øgning af udgifterne på 1 % svarede til en øgning af HLY på 1 år for både mænd og kvinder, men mere end 13 års øgning i de nye østeuropæiske EU lande.
| Tabel 1. LE og HLY i år for mænd og kvinder i EU. |
| |
Mænd |
Kvinder |
|
LE |
HLY |
LE |
HLY |
| Belgien |
28,67 |
18,42 |
33,39 |
18,66 |
| Cypern |
29,52 |
15,92 |
32,86 |
13,71 |
| Czeckiet |
25,61 |
14,77 |
30,72 |
16,26 |
| Danmark |
28,30 |
23,64 |
31,94 |
24,12 |
| Estland |
22,42 |
9,05 |
30,52 |
10,42 |
| Finland |
28,48 |
12,86 |
34,15 |
13,87 |
| Frankrig |
29,57 |
18,01 |
35,37 |
19,74 |
| Grækenland |
29,43 |
19,78 |
33,02 |
20,81 |
| Holland |
29,14 |
20,21 |
33,28 |
20,40 |
| Irland |
29,50 |
18,91 |
33,24 |
20,17 |
| Italien |
30,37 |
20,63 |
35,31 |
20,86 |
| Letland |
21,31 |
11,02 |
29,32 |
12,74 |
| Litauen |
21,74 |
11,49 |
29,90 |
11,86 |
| Luxembourg |
28,78 |
17,99 |
33,60 |
18,16 |
| Malta |
29,07 |
21,68 |
32,74 |
22,58 |
| Polen |
24,62 |
16,48 |
31,23 |
20,16 |
| Portugal |
28,12 |
14,90 |
32,92 |
12,67 |
| Slovakiet |
23,68 |
12,28 |
29,96 |
13,07 |
| Slovenien |
26,81 |
15,34 |
32,44 |
17,25 |
| Spanien |
29,48 |
19,16 |
35,02 |
18,62 |
| Sverige |
30,28 |
20,22 |
34,05 |
20,31 |
| Tyskland |
28,96 |
13,56 |
33,41 |
13,55 |
| UK |
29,46 |
19,74 |
32,69 |
20,78 |
| Ungarn |
22,72 |
10,78 |
29,40 |
11,39 |
| Østrig |
29,08 |
14,53 |
33,70 |
15,66 |
Diskussion
En gennemsnitlig 50-årig mand i EU kunne i 2005 forvente at leve til 67,6 år uden indskrænkning i aktivitet og en 50-årig kvinde til 69,1 år.
Variationen i HLY var større mellem landene end den forventede levetid, og personer i de nye EU lande kunne forvente færre HLY end personer i de etablerede EU lande.
I de 10 nye EU lande kunne mænd forvente at leve uden indskrænkning i aktivitet under 65 år, som er den officielle alder for tilbagetræden fra arbejdsmarkedet i det meste af EU. Dårligt helbred kan i mange lande være årsagen til ophør med arbejde.
Mellem landene er der øget evidens for nedsat forventet sund levetid i de mindre privilegerede grupper.
Arbejdsløshed var associeret med dårligt helbred og øget mortalitet især af hjertesygdom og selvmord.
Uddannelse havde sammenhæng med øget forventet levetid. Personer med flere års uddannelse havde mindre behov for sundhedsvæsnet end personer med kort uddannelse.
Undersøgelsens resultater begrænses af muligheden for ”økologisk fejl” dvs. at slutte fra makro/landeniveau til individ-niveauet. Denne fejlmulighed kan imødegås når data for tendenser foreligger, idet forsinkede makro-niveau indikatorer kan undersøges sideløbende med data for HLY.
Det er et andet problem, at stikprøven er beskeden (regressionsanalyse på 15/25 lande). Det kan medføre meget følsomme parameterskøn.
Referencer
- Jagger C, Gillies C, Moscone F et al. Inequalities in healthy life years in the 25 countries of the European Union in 2005: a cross-national meta-regression analysis. Lancet. 2008;372:2124-2131.
|
|