Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Rosuvastatin forebygger venøs tromboembolisme

Print

Rosuvastatin forebygger venøs tromboembolisme


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Jupiter

JUPITER undersøgelsen – Justification for the Use of Statins i Prevention: an Intervention Trial Evaluating Rosuvastatin - var en multinational undersøgelse af 17.802 raske personer med LDL kolesterol under 3,4 mmol/l og forhøjet CRP. De første resultater fra denne undersøgelse drejede sig om forebyggelse af kardiovaskulære hændelser (1). I det samme studie undersøgte man også rosuvastatins effekt ved forebyggelse af venøs tromboemboli (2).  

 

Kort om studiet

  • 17.802 raske mænd over 50 og kvinder over 60 år med CRP over 2,0 mg/l deltog i undersøgelsen. 8.901 fik rosuvastatin 20 mg dgl og 8.901 fik placebo. Undersøgelsen løb over 1,9 år.
  • Det primære endepunkt var alle nye tilfælde af symptomatisk venøs tromboemboli.
  • Undersøgelsen demonstrerede, at rosuvastatin reducerde hyppigheden af venøs tromboemboli med en absolut risikoreduktion (ARR) på 0,29 % svarende til number needed to treat (NNT) på 345 på 1,9 år.

Det mener IRF

  • Behandling med rosuvastatin 20 mg uden titrering blev gennemført uden øget risiko for bivirkninger.
  • Patientgruppen i denne undersøgelse falder uden for den patientpopulation, vi i almindeligvis anbefaler at intervenere overfor (risiko på over 5 % i de næste 10 år i henhold til ScoreCard).
  • Rosuvastatin ser ud til at kunne reducere hyppigheden af venøs tromboemboli hos raske personer med lavt LDL kolesterol, men ARR på 0,29 % gør det uforholdsmæssigt kostbart at anvende rosuvastatin alene for at forebygge venøs tromboemboli.

Baggrund

Fordelene ved behandling med statiner skyldes formentlig ikke kun deres effekt på lipider, men også deres indflydelse på trombose og inflammation. To prospektive observationelle undersøgelser viste signifikant reduktion af risiko for venøs tromboemboli i forbindelse med behandling med statin (3,4). Fire case-control undersøgelser har også vist reduktion af risiko af venøs tromboemboli ved behandling med statin (5-8). To observationelle undersøgelser har derimod ikke vist association mellem anvendelse af statin og risiko for venøs tromboemboli (9,10).

Metode

Ca. 38 % af deltagerne var kvinder. Den gennemsnitlige alder var 66 år. Omkring 16 % af deltagerne var rygere.
Mænd over 50 år og kvinder over 60 år, som ikke tidligere havde haft kardiovaskulær sygdom og med CRP >2,0 mg/l målt ved high-sensitivity analyser, kunne indgå i undersøgelsen, hvis de havde LDL kolesterol under 3,4 mmol/l.
Personer, der tidligere havde fået lipidnedsættende behandling eller postmenopausal hormonbehandling, blev udelukket, ligesom personer med inflammatoriske tilstande som rheumatoid artritis, lupus og inflammatorisk tarmsygdom var udelukkede. Patienter med tilstande med mulig association med venøs tromboemboli blev ekskluderede.
Dyb venetrombose og lungeemboli blev klassificeret som uprovokerede, hvis de optrådte uden traumer, hospitalsindlæggelse eller kirurgisk behandling 3 måneder før tilfældet og uden tegn på maligne tilstande 3 måneder inden.
Det primære endepunkt var alle nye tilfælde af venøs tromboemboli dvs. dyb venetrombose bekræftet ved ultralyd eller flebografi samt lungeemboli bekræftet ved arteriografi, CTskanning eller ventilation/perfusion lungeskanning.
Undersøgelsen blev afsluttet efter median opfølgningstid på 1,9 år
Alle analyser blev udført på intention-to-treat basis.

Resultater

Tabel 1. Tilfælde af venøs tromboemboli

 

Rosuvastatin

N=8.901

Placebo

N=8.901

Hazard ratio

(95 % CI)

P
Venøs tromboemboli        
Total 34 60 0,57 (0,37 til 0,86) 0,007
Uprovokeret 19 31 0,17 (0,35 til 1,09) 0,09
Provokeret 15 29 0,52 (0,28 til 0,96) 0,03
Lungeemboli 17 22 0,77 (0,41 til 1,45) 0,42
Kun dyb venetrombose 17 38 0,45 (0,25 til 0,79) 0,004

 

 

Symptomatisk lungeemboli eller dyb venetrombose forekom hos 94 personer, 34 i rosuvastatingruppen dvs. 0,18 tilfælde per 100 personår og 60 i placebogruppen dvs. 0,32 tilfælde per 100 personår. Denne forskel er statistisk signifikant.
De kumulative incidenskurver var sammenfaldende det første år i behandlingen. Først herefter var der forskel.
44 tilfælde af venøs tromboemboli forekom provokeret. 50 tilfælde forekom uprovokeret.
17 af 34 tilfælde i rosuvastatingruppen omfattede lungeemboli mod 22 af 60 tilfælde i placebogruppen. Denne forskel er ikke statistisk signifikant.

 

 

Tabel 2. Forekomst af venøs tromboemboli, kardiovaskulær sygdom* og død.

 

Rosuvastatin

N=8.901

Placebo

N=8.901

Hazard ratio

(95 % CI)

P
Venøs tromboemboli  32  56  0,57 (0,37 til 0,88) 0,009
Kardiovaskulær sygdom uden tidligere venøs tromboemboli  141  249  0,56 (0,46 til 0,69) <0,001
Venøs tromboemboli efter kardiovaskulære tilfælde  2  4  0,98 (0,18 til 5,34) 0,98
Første kardiovaskulær sygdom eller venøs tromboemboli  173  305  0,56 (0,47 til 0,68) <0,001
Død efter venøs tromboemboli  7 14   0,88 (0,35 til 2,18) 0,78
Første kardiovaskulær sygdom, venøs tromboemboli eller død  320 483   0,66 (0,57 til 0,76) <0,001

* Kardiovaskulær sygdom omfattede myokardieinfrakt, apopleksi, arteriel revaskularisation, indlæggelse for angina pectoris eller død af kardiovaskulær årsag.

 

Af de 94 personer, som udviklede venøs tromboemboli var de 21 døde ved undersøgelsens afslutning. 14 i placebogruppen og 7 i rosuvastatingruppen.

173 personer i rosuvastatingruppen og 305 i placebogruppen udviklede enten  kardiovaskulær sygdom eller venøs tromboemboli. Det svarer til at NNTfor at forebygge et tilfælde af kardiovaskulær sygdom eller et tilfælde af venøs tromboemboli i løbet af 1,9 år var 67. Det skal sammenlignes med, at NNT for i løbet af 1,9 år at forebygge 1 tilfælde af kardiovaskulær sygdom var 83.

 

Bivirkninger

Det totale antal bivirkninger var stort set ens med 1.352 i rosuvastatin mod 1.337 i placebogruppen.

Ét tilfælde af letal rhabdomyolyse hos en 90-årig med influenza, pneumoni og traume-induceret myopati blev rapporteret i rosuvastatin-gruppen.

 

Diskussion

Prospektive observationelle undersøgelser tyder på, at måling af high sensitivity CRP er af begrænset værdi ved forudsigelse af incidens af venøs tromboemboli.

Denne undersøgelse af raske mennesker med lavt LDL kolesterol viste, at rosuvastatin reducerede hyppigheden af venøs tromboemboli. Denne effekt svarede til og var uafhængig af den tidligere observerede effekt på arterielle hændelser.

I undersøgelsen er kun medtaget symptomatisk tromboemboli. Asymptomatisk tromboemboli spiller også en rolle. Det er muligt, at effekten af rosuvastatin på tromboemboli derfor bliver undervurderet.

Der var større reduktion af dyb venetrombose end af lungeemboli.

Hyppigheden af venøs tromboemboli i denne undersøgelse – 94 tilfælde – svarede til hyppigheden af letal og ikke-letal apopleksi (97 tilfælde) og letal og ikke-letal myokardieinfarkt (99 tilfælde).

Undersøgelsen giver ikke svar på hvilken dosis af rosuvastatin, der giver størst reduktion af risikoen for venøs tromboemboli.

 

Hyppigheden af venøs tromboemboli i rosuvastatingruppen var 34/8.901=0,38 % mod 60/8901=0,67 % i placebogruppen. Den relative risikoreduktion (RRR) var 43 % mens den absolutte risikoreduktion (ARR) var 0,29 %. Det svarer til NNT på 345 på de 1,9 år undersøgelsen løb.
Rosuvastatin koster 13,78 kr. (april 2009) for 1 tablet med 20 mg. Hvis man med rosuvastatin vil forebygge venøs tromboemboli hos raske mennesker med lavt LDL kolesterol kommer det til at koste 13,78 x 365 x 1,9 x 345=3.295.320 kr. per forebygget tilfælde på 1,9 år.
JUPITER undersøgelsen viste, at rosuvastatin sammenlignet med placebo har en effekt (om end beskeden) på forekomsten af venøs tromboemboli samt at det er sikkert at anvende. Dog er rosuvastatin ikke blevet sammenlignet med simvastatin eller andre statiner, og man ved derfor ikke, om rosuvastatin virker bedre eller er mere sikkert end andre statiner.

 

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

Referencer

  1. Ridker P M, Danielson E, M.I.A., Fonseca F A H et al. Rosuvastatin to prevent vascular events in men and women with elevated C-reactive protein. N Engl J  Med 2008;359:2195-207.
  2. Glynn R J, Danielson E, Fonseca F A H et al. A Randomized Trial of Rosuvastatin in the Prevention of Venous Thromboembolism. N Engl J Med. 2009 Mar 29. [Epub ahead of print]
  3. Grady D, Wenger NK, Herrington D et al. Postmenopausal hormone therapy increases risk for venous thromboembolic disease: the Heart and Estrogen/Progestin Replacement Study. Ann Intern Med 2000;132:689-96.
  4. Ray JG, Mamdani M, Tsuyuki RT et al. Use of statins and the subsequent development of deep vein thrombosis. Arch Intern Med 2001; 161:1405-10.
  5. Doggen CJM, Lemaitre RN, Smith NL et al. CoA reductase inhibitors and the risk of venous thrombosis among postmenopausal women. J Thromb Haemost 2004;2:700-1.
  6. Lacut K, Oger E, Le Gal G, et al. Statins but not fibrates are associated with a reduced risk of venous thromboembolism: a hospital-based case-control study. Fundam Clin Pharmacol 2004;18:477-82.
  7. Ramcharan AS, van Stralen KJ, Snoep JD et al. HMG-CoA-reductase inhibitors, other lipid lowering medication, antiplatelet therapy, and the risk of venous thrombosis. J Thromb Haemost 2008 November 22 (Epub ahead of print).
  8. Sørensen HT, Horvath-Puho E, Søgaard KK, et al. Arterial cardiovascular events, statins, low dose aspirin and subsequent risk of venous thromboembolism: a population-based case control study. J Thromb Haemost 2009 January 13 (Epub ahead of print).
  9. Yang CC, Jick SS, Jick H. Statins and the risk of idiopathic venous thromboembolism. Br J Clin Pharmacol 2002;53:101-5.
  10. Smeeth L, Douglas I, Hall AJ, Hubbard R, Evans S. Effect of statins on a wide range of health outcomes: a cohort study validated by comparison with randomized trials. Br J Clin Pharmacol 2008; 67:99-109.

 

Siden sidst opdateret: 16. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top