Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv PPI og risiko for hoftefraktur hos kvindelige rygere

Print

PPI og risiko for hoftefraktur hos kvindelige rygere


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Kort om studiet

Prospektiv kohorteundersøgelse af 79.899 postmenopausale sygeplejersker i alderen 30-55 år, som i gennemsnit er fulgt i godt 7 år (1).
Den absolutte risiko for hoftefraktur var 2,02 tilfælde per 1.000 personnår (149 tilfælde/5.341 personer) i gruppen, der regelmæssigt havde taget protonpumpehæmmere (PPI) sammenlignet med 1,51 tilfælde per 1.000 personår (744 tilfælde/75.558 personer) hos dem, der ikke havde taget PPI.
Aldersjusteret hazard ratio (HR) var 1,35 (95 % sikkerhedsgrænser (CI) var 1,31 til 1,62).
Langvarig brug af PPI og rygning var associeret med øget risiko.
Blandt nuværende og tidligere rygere var brug af PPI associeret med mere end 50 % øget risiko for fraktur, HR 1,51 (CI 1,20 til 1,91).
Blandt kvinder, der aldrig havde røget var der ingen signifikant association, HR 1,06 (CI 0,77 til 1,46).

Det mener IRF

  • I denne observationelle undersøgelse af postmenopausale kvinder fandt man, at vedvarende brug af PPI især hos rygere var associeret med en ringe øgning af risiko for hoftebrud af størrelsesordenen 5 frakturer per 10.000 personår især ved langvarig PPI brug. Confounding kan ikke udelukkes.
  • Risikoen for hoftebrud bør ikke påvirke indiceret brug af PPI.
  • Forbruget af PPI har været stigende. IRF anbefaler, at vedvarende brug af PPI erstattes af ”on demand” brug for at forhindre rebound-dyspepsi ved forsøg på seponering. Det er ikke kendt, om en sådan nedsættelse af PPI forbruget vil påvirke risikoen for hoftebrud.

Baggrund

PPI tilhører de mest anvendte lægemidler.
Kort tids brug tolereres godt, men der har været rapporteret om mulig association mellem PPI og hoftefraktur.
PPI kan måske hæmme calcium absorption, interferere med osteoklastfunktion eller fremkalde hypergastrinæmi med reduktion af knoglemineral tæthed i relation til hyperparathyreoidisme.
Flere studier af har undersøgt associationen mellem brug af PPI og hoftefraktur, men konklusionerne er præget af metodiske begrænsninger.

Metode

Nurses’ Health Study er en prospektiv kohorteundersøgelse blandt kvinder i alderen 30-55 år. Undersøgelsen startede i 1976, og år 2000 er brugt som baseline. Undersøgerne har hvert 2. år sendt spørgeskemaer til deltagerne for at få oplysninger om frakturer og helbredstilstand. Havde der været hoftefraktur, blev der sendt et yderligere spørgeskema til deltagerne om frakturen. Frakturer, der forekom efter relevante traumer, blev ekskluderet.
Fra 2000 blev deltagerne spurgt, om de havde taget PPI eller H2 blokker. De blev ikke spurgt om dosis eller den eksakte type af PPI.
Kvinderne blev desuden spurgt om menopause-status, vægt, tid anvendt til fritidsaktiviteter, rygning med dgl. cigaretforbrug, alkoholforbrug, postmenopausal hormonbehandling, brug af thiazider, kortikosteroider, bisfosfonat og calcium tilskud samt om diagnosen osteoporose.
Deltagere, der tidligere havde rapporteret om hoftefraktur eller cancer, blev ekskluderet.
Deltagerne blev registreret som PPI brugere, hvis de havde taget PPI regelmæssigt gennem de sidste 2 år.
Der blev også foretaget meta-analyse af relationen mellem kronisk PPI brug og hoftefraktur ved at poole undersøgelsens data med resultater fra tidligere undersøgelser. Der blev fundet 10 tidligere studier.
Justeret odds ratio (OR) for hoftefraktur blev beregnet.

Resultater

Blandt 79.899 postmenopausale kvinder fandtes 893 hoftefrakturer i løbet af 565.786 personår.
I 2000 tog 6,7 % af kvinderne regelmæssigt PPI. Det steg til 18,9 % i 2008.
Sammenlignet med kvinder, som ikke regelmæssigt tog PPI, havde dem, der tog PPI regelmæssigt, højere BMI, var mindre fysisk aktive, drak mindre alkohol, havde hyppigere osteoporose, og var hyppigere i behandling med hormoner, thiazider, kortikosteroider eller bisfosfonat.

 

Den absolutte risiko for hoftefraktur blandt kvinder, der regelmæssigt brugte PPI, var 2,02 per 1.000 personår sammenlignet med 1,51 per 1.000 personår for ikke-brugere.
Aldersjusteret HR var 1,35 med 95 % CI 1,13 til 1,62.

 

Relationen var stort set uændret efter justering for BMI: HR 1,45, (CI 1,13 til 1,62) eller calcium tilskud HR: 1,35, (CI 1,12 til 1,62).

 

Inkludering af risikofaktorer for fraktur inkl. rygning, fysisk aktivitet og osteoporose ændrede kun lidt: HR 1,37 (CI 1,14 til 1,64).

 

Der blev heller ikke observeret ændring af risiko efter justering for lægemidler, som er kendt for at øge risiko for fraktur som hormonbehandling, bisfosfonat, kortikosteroid og thiazid: HR 1,36 (1,13 til 1,63).

 

For at undersøge om associationen mellem PPI brug og fraktur havde sammenhæng med effekten på suppression af mavesyre, sammenlignede man brug af H2 blokker med ingen brug: HR 1,23 (CI 1,02 til 1,50).

 

Risikoen for hoftefraktur associeret med PPI brug blev øget med varigheden af brug (Ptrend<0,01).
Sammenlignet med ikke-brug var justeret HR for 2 års brug: 1,36 (CI 1,12 til 1,65), for 4 års brug: 1,42 (CI 1,05 til 1,93) og for 6 års brug: 1,55 (CI 1,03 til 2,32).

 

Kvinder, som i 2 år havde stoppet brugen af PPI, havde samme risiko for hoftefraktur, som ikke-brugere: HR 1,10 (CI 0,63 til 1,92).

 

Risikoen for hoftebrud ændredes med forbruget af cigaretter, Pinteraktion=0,03. For kvinder, der havde røget eller aktuelt røg, var justeret HR for fraktur: 1,51 (CI 1,20 til 1,91). For kvinder, der ikke røg var HR 1,06 (CI 0,77 til 1,46).

 

Effekten af PPI blev ikke påvirket af alder, BMI, brug af hormoner, kortikosteroider, calcium tilskud eller af osteoporose, Pinteraktion>0,10.

Andre studier

Denne undersøgelses resultater blev sammenlignet med 10 andre epidemiologiske studier. Der var moderat heterogenicitet mellem studierne (I2=50,0).
For de i alt 11 undersøgelser af til sammen1.562.862 personer var den samlede odds ratio for hoftefraktur associeret med PPI brug 1,28 (CI 1,19 til 1,37) ved random effects meta-analyse.

Diskussion

Der er tale om en observationel undersøgelse i en selekteret population blandt sygeplejersker med begrænset aldersspænd, og confounding kan ikke udelukkes.
Undersøgelsen indeholder ingen oplysninger om typen af anvendte PPI præparater og om dosering.
Risikoen for fraktur var tilsyneladende primært begrænset til kvinder, der tidligere havde røget eller aktuelt var ryger.
Forbruget af PPI i Danmark har været stigende fra 3.500 definerede døgndoser (DDD) per 1.000 indbyggere per kvartal i 2008 til 4.600 DDD i 2011 (2).
Det kan tænkes, at PPI øger risikoen for fraktur ved at nedsætte syreproduktionen i ventriklen, som derved nedsætter absorptionen af calcium. I denne analyse var der dog ingen effekt af calciumtilskud.
Det er vist, at rygning inhiberer calcium absorption, og rygning og PPI kan tænkes at have synergistisk effekt på frakturrisiko pga. nedsat calciumabsorption.

For at begrænse brugen af PPI vil det i mange situationer være formålstjenligt ved fast brug af PPI at foreslå ”on demand” brug i stedet, for at forhindre rebound-dyspepsi ved forsøg på seponering.

 

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, marts 2012.

 

Referencer

  1. Khalili H, Huang ES, Jacobson BC et al. Use of proton pump inhibitors and risk of hip fracture in relation to dietary and lifestyle factors: a prospective cohort study. BMJ. 2012;344:e372.
  2. www.Ordiprax.dk.

Anmeldelsen har været forelagt Dansk Knoglemedicinsk Selskab, som ikke havde supplerende kommentarer til anmeldelsen.

 

 


 

Siden sidst opdateret: 16. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top