Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv PPI – alendronat interaktion

Print

PPI – alendronat interaktion


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Kort om studiet

Dansk national kohorte undersøgelse af 38.088 nye alendronat brugere med gennemsnitlig opfølgning efter 3,5 år. Risiko for hoftefraktur blev sat i relation til compliance for alendronat (medication possession ratio (MPR)).

Der var statistisk signifikant interaktion mellem hoftebrud på alendronat behandling og brug af protonpumpehæmmere (PPI) (P<0,05).

Behandlingsrespons associeret med vedvarende brug af alendronat (MPR = 100 %) var hos personer, der ikke tog PPI 39 % risikoreduktion for hoftefraktur (hazard ratio (HR) 0,61, 95 % sikkerhedsgrænser (CI) 0,52 til 0,71, P<0,01).

Hos personer, der både tog alendronat og PPI var risikoreduktionen ikke signifikant, 19 % (HR 0,81, CI 0,64 til 1,01, P=0,06).

Den nedsatte risikoreduktion var afhængig af PPI-dosis og personens alder. Histamin H2-receptorantagonister havde ikke samme effekt som PPI.

 

 

Det mener IRF

  • PPI ser i denne undersøgelse ud til at interagere med alendronat, således at den forebyggende effekt for hoftefraktur nedsættes hos personer >70 år.
  • Vægten af undersøgelsen er præget af, at der var tale om en ikke-randomiseret observationel undersøgelse uden placebogruppe.
  • Vedvarende brug af PPI anbefales generelt erstattet af ”on demand” brug for at forhindre rebound-dyspepsi ved forsøg på seponering. Det er ikke kendt, om en sådan nedsættelse af PPI forbruget vil have effekt på alendronat – PPI interaktionen, om end interaktionen så ud til at afhænge af den kumulative dosis PPI.  

 

Baggrund

PPI anvendes i vid udstrækning af ældre mennesker, hvoraf en del er i behandling for osteoporose med bisfosfonat.

Det er vist, at 26 % af alendronat brugere også tager PPI. Man har frygtet, at mere end halvdelen af forbruget af PPI sker på utilstrækkelig indikation.

PPI har potentialet at interagere med absorption af calcium, vitamin B12 og orale bisfosfonater (1), og observationelle undersøgelser har vist, at PPI brugere udgør en højrisiko gruppe for osteoporotiske frakturer (2).

Sammenhængen mellem brug af PPI og frakturer har i flere undersøgelser givet varierende resultater.

 

Metode

I denne undersøgelse er der tale om national populationsbaseret kohorteundersøgelse (3).

Personer ≥35 år, som startede behandling med alendronat i perioden 1996 – 2005, og som ikke tidligere havde fået antiosteoporotisk medicin, indgik i undersøgelsen. Personer, som emigrerede, og som ikke kunne følges, indgik ikke.

Landspatientregisteret og receptdatabasen gav oplysninger om hoftefrakturer og forbrug medicin.

Det primære udfald var hoftefraktur. Sekundære udfald var columnasammenfald og frakturer af underarm og humerus.

Undersøgelsen blev støttet af et par fonde, som ikke havde indflydelse på design eller udførelse og afrapportering.

 

Resultater

38.088 personer indgik i analysen, 6.431 mænd og 31.657 kvinder med gennemsnitlig alder 70,4 år (range 35 – 101).

30 % havde tidligere haft hospitalsbehandlede frakturer.

26 % havde fået recepter på glukokortikoider, 5,5 % på histamin H2-receptorantagonister og 18,1 % på PPI.

Hoftefraktur forekom hos 2.071 personer. Columnasammenfald og brud på humerus eller underarm hos 1.110 personer.

 

Tabel 1. Antal frakturer hos personer i behandling med alendronat.

 

 

                                 Antal frakturer

Alder

Antal ptt.

Hofte

Columna

Humerus

Underarm

<70 år

 

-  PPI

13.116

   300 (2,3 %)

  45 (0,3 %)

  65 (0,5 %)

160 (1,2 %)

+ PPI

  4.089

   126 (3,1 %)

  29 (0,7 %)

  36 (0,9 %)

  61 (1,5 %)

≥70 år

 

-  PPI

14.795

1.177 (8,0 %)

  80 (0,5 %)

169 (1,1 %)

245 (1,7 %)

+ PPI

  6.088

   468 (7,7 %)

  63 (1,0 %)

  64 (1,1 %)

  93 (1,5 %)

Samlet

 

-  PPI

27.911

1.477 (5,3 %)

125 (0,4 %)

234 (0,8 %)

405 (1,5 %)

+ PPI

10.177

   594 (5,8 %)

  92 (0,9 %)

100 (1,0 %)

154 (1,5 %)

Total

38.088

2.071 (5,4 %)

217 (0,6 %)

334 (0,9 %)

559 (1,5 %)

 

Risikoreduktionen for fraktur med alendronat var større hos personer <70 end hos personer ≥70 år.

Der var ingen kønsforskel.

 

For hoftefraktur var hazard ratio (HR) under 1,0 ved MPR for alendronat over 70 % og gennemsnitlig 0,71 (CI 0,56 til 0,85) for MRP 100 %.

For personer <70 år var HR 0,53 (CI 0,41 til 0,70) sammenlignet med 0,71 (CI 0,62 til 0,82) for personer ≥70 år.

 

For hoftefraktur var interaktionen mellem PPI og alendronat statistisk signifikant (P<0,05) for personer ≥70 år, mens der ikke var signifikant forskel hos personer <70 år.

 

Det estimerede behandlingsrespons associeret med MPR 100 % for alendronat var 39 % risikoreduktion for hoftefraktur (HR 0,61, CI 0,52 til 0,71, P<0,001) hos personer, som ikke fik PPI.

Hos personer, som fik PPI var risikoreduktionen på 19 % ikke signifikant (HR 0,81, CI 0,64 til 1,01, P=0,06).

Den forringede risikoreduktion afhang af den kumulative dosis PPI.

Der fandtes ikke-signifikant interaktion mellem PPI og alendronat og frakturer i columna, humerus og underarm.

 

Brugere af histamin H2-receptorantagonister oplevede ikke interaktion med alendronat, om end opgørelsen af forbruget ikke tog højde for, at det kan købes uden recept. 

Brugere af orale glukokortikoider oplevede lidt større effekt af alendronat end ikke-brugere.

 

Diskussion

Der er tale om en ikke-randomiseret observationel undersøgelse uden placebogruppe.

Effekten af alendronat skal sammenholdes med compliance som kan være en confounder.

Personer med osteoporose, som tog PPI, havde en anden comorbiditet end personer, som ikke tog PPI. Fx var andelen af patienter, som også fik glukokortikoid mere end 50 % større hos personer, der fik PPI end hos dem, der ikke fik PPI.

Det er muligt, at forskellen i alendronat response ikke skyldes PPI alene men også i nonskeletale risikofaktorer for osteoporose, som ikke er påvirkelige af bisfosfonat.

Der er dog fundet dosis-respons sammenhæng ved PPI brug.

Forskellen på hyppighed af hoftebrud hos personer som fik eller ikke fik PPI var 0,5 %. Det svarer til number needed to harm (NNH) ved samtidig indtag af PPI på 200 i løbet af 3,5 år.

 

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 4. marts 2011.

 

Referencer

  1. Gertz BJ, Holland SD, Kline WF et al. Studies of the oral bioavailability of alendronate. Clin Pharmacol Ther. 1995;58:288-98.
  2. Roux C, Briot K, Gossec L et al. Increase in vertebral fracture risk in postmenopausal women using omeprazole. Calcif Tissue Int. 2009;84:13-9.
  3. Abrahamsen B, Eiken P, Eastell R. Proton Pump Inhibitor Use and the Antifracture Efficacy of Alendronate. Arch Intern Med. 2011;171:998-1004.

Anmeldelsen har været forelagt Dansk Knoglemedicinsk Selskab, som ikke har responderet.


 

Siden sidst opdateret: 16. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top