Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Optimalt kalk-indhold i kosten

Print

Optimalt kalk-indhold i kosten


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Hvad er det optimale indtag af kalk i kosten? 

Indtag større end 900-1000 mg per dag er formentlig uden sundhedsmæssig værdi hos de fleste 40+- årige kvinder

Kort om studiet

Prospektiv befolkningsundersøgelse. 61.443 svenske kvinder i alderen 42 til 73 år blev fulgt i 19 år efter besvarelse af et postomdelt spørgeskema om kost- og livstilsfaktorer. Registerdata om fraktur af enhver type og hoftefraktur blev sammenholdt med det gennemsnitlige daglige indtag af kalk med kosten.
24 % oplevede mindst en ny fraktur og 6 % en hoftefraktur.
Kvinderne blev ud fra kostindtaget af kalk inddelt i 5 lige store grupper (kvintiler).
I gruppen med det laveste indtag (1. kvintil, kalkindtag mindre751 mg per dag) var hazard ratio (HR) for mindst en ny fraktur 1,18 (95 % confidens interval (CI) 1,12 til 1,25) og for hoftefraktur 1,29 (CI 1,17 til 1,43) sammenlignet med kvinderne i 3. kvintil (kalkindtag mellem 882 og 996 mg per dag).
Ved en tilsvarende sammenligning for gruppen med det højeste indtag (5. kvartil, kalkindtag større end 1137 mg per dag) fandtes samme risiko for frakturer af alle typer (HR 1,00, CI 0,96 til 1,06) men øget risiko for hoftefraktur (HR 1,19, CI 1,06 til 1,32) svarende til en ekstra hoftefraktur per 2.500 kvinder per år.

Det mener IRF

  • Det optimale indtag af kalk i kosten hos 40+ - årige kvinder anses at være 800-900 mg per dag
  • Aktuelle observationsstudie sår tvivl om indtag større end 900 mg per dag giver ekstra beskyttelse mod knoglebrud og osteoporose. Den påviste let øgede risiko for hoftefraktur ved indtag over 1200 mg per dag er ikke fundet i randomiserede interventionsstudier af kortere varighed (2 til 7 år).
  • De sundhedsmæssige konsekvenser af udbredt brug af kosttilskud med kalk er uafklarede.
  • Behandling med kalk- og evt. D-vitamintilskud, som finder sted på god indikation (fx kendt osteoporose og/eller insufficient kalkindtagelse gennem kosten) bør fortsætte uændret

Baggrund

Det optimale indtag af kalk (calcium) i kosten er omdiskuteret. I England er anbefalingen 700 mg per dag og i USA 1.200 mg per dag. De nordiske anbefalinger (NNA) har i flere årtier været 800 mg til alle voksne. Ved den seneste revision af NNA (2004) blev det tilføjet, at et ekstra kalktilskud på 500-1.000 mg per dag muligvis til en vis grad kan forsinke aldersrelateret afkalkning af knoglerne hos kvinder over 60 år (1).


Sundhedsstyrelsen (2010) (2) anbefaler et tilskud på 800-1.000 mg kalk kombineret med 20 µg D-vitamin til:

  • Personer over 70 år
  • Plejehjemsbeboere
  • Personer i øget risiko for osteoporose uanset alder (2).

 

Det er nyligt vist, at et højt kalkindtag er associeret med let øget risiko for akut myokardieinfarkt (MI) hos kvinder over 40 år (3), (Number needed to harm (NNH) for at én skal udvikle MI i løbet af 4 år kan beregnes til 125 til 200).
Et svensk kohortestudie (4) har fulgt 61.433 kvinder i 19 år og sammenholdt oplysninger om dagligt indtag af kalk med forekomsten af knoglebrud og osteoporose.

Metode 

Samtlige kvinder (N = 90.303) født mellem 1914 og 1948 i de to svenske regioner Uppsala og Västmanland blev i 1987-90 inviteret til mammografi screening per brev. Kvindernes gennemsnitsalder var 54 år. Samtidig med invitationen modtog de et valideret spørgeskema, der afdækkede en række forhold omkring kost og livsstil. 74 % af kvinderne bevarede dette spørgeskema.


I 1997 blev der udsendt et nyt mere udførligt spørgeskema til de kvinder, der fortsat havde bopæl i de to regioner (N = 55.691). Besvarelsesprocenten var denne gang 70. Fra denne gruppe blev 7.726 tilfældigt udvalgte kvinder bosat i Uppsala by i 2003 til 2009 inviteret til en klinisk undersøgelse, der bl.a. rummede en DXA scanning af BMD (bone mineral density) i hofter og lænderyg og et tredje spørgeskema identisk med det fra 1997. 65 % af de inviterede deltog.
Oplysninger om alle ny frakturer og hoftefrakturer blev indhentet fra forskellige nationale registre.
Kvinderne blev på baggrund af det daglige indtag af kalk opdelt i fem lige store grupper (kvintiler). Bortset fra forskellen i indtag af kalk var de 5 grupper stort set sammenlignelige for alle socioøkonomiske variabler, kost- og livsstilsfaktorer.
Det gennemsnitlige indtag af vitamin D var 4,4 µg per dag (SD 1,3 µg per dag). Sammenhængen mellem kalkindtag, frakturrisiko og forekomst af osteoporose blev vurderet ved hjælp af multivariat regressionsanalyse baseret på Cox proportional hazard modeller med kontrol for en række kovariater og mulige confoundere.

Resultater

Den mediane opfølgningstid var 19,2 år. Der var oplysninger om frakturstatus hos 61.433 kvinder og om BMD hos 5.022.
24 % oplevede mindst en ny fraktur og 6 % en hoftefraktur. 20 % havde osteoporose defineret som BMD T-score < -2,5 i mindst et af tre knogleområder (total hip, femoral neck, lumbar spine).
Tabel 1 viser, at hazard ratio for mindst en ny fraktur (alle typer) var 1,18 (95 % confidens interval (CI) 1,12 til 1,25) hos kvinder med det laveste kalkindtag med kosten (1. kvartil) sammenlignet med kvinder med et gennemsnitligt forbrug (kvartil 3).
I absolutte tal var det 3,2 ekstra frakturer per 1.000 kvindeår (NNH = 313 per år).


Et kalkindtag større end 1.000 mg per dag var ikke associeret med yderligere risikoreduktion (kvartil 4 og 5).
Det fremgår tilsvarende, at hazard ratio for mindst en ny hoftefraktur var 1,29 (CI 1,17 til 1,43) hos kvinder i 1. kvartil sammenlignet med kvinder i 3. kvartil.
I absolutte tal 1,5 ekstra hoftefrakturer per 1.000 år (NNH = 667 per år). Kalkindtag større end 1.000 mg per dag var ikke associeret med yderligere risikoreduktion. Tværtimod var der en trend mod øget risiko for hoftefraktur ved høje kalkindtag. Hazard ratio for hoftefraktur var således 1,19 (CI 1,06 til 1,32) hos kvinder i 5. kvartil sammenlignet med kvinder i 3. kvartil. I absolutte tal 0,4 ekstra hoftefrakturer per 1.000 år (NNH = 2.500 per år).

 

Tabel 1. Dagligt indtag af kalk og frakturhyppighed (per 1000 kvindeår i risiko), hazard ratio (HR) for fraktur med kvinderne i 3.kvintil som reference, hyppighed af osteoporose og odds ratio (OR) for osteoporose med kvinderne i 3.kvintil som reference. 95 % confidens interval i parentes.

 

 

1.kvintil 

2.kvintil 

3.kvintil 

4.kvintil 

5.kvintil

Kalkindtag

(mg per dag)

Spændvidde  

< 751 

 751 – 882

882 – 996 

996 – 1137

>1137

Gennemsnit

603 

810 

922 

1028 

1194

Gennemsnit inkl. kosttilskud

641 

850 

966 

1075 

1239

Fraktur alle typer  

17,2 (16,6 til 17,8) 

14,7 (14,2 til 15,3) 

14,0  (13,5 til 14,5) 

14,1(13,6 til 14,7)

14,0 (13,5 til 14,5)

HR*    

1,18 (1,12 til 1,25)

 1,04 (0,98 til 1,10)

1

1,02 (0,96 til 1,07) 

1,00 (0,95 til 1,06)

Hoftefraktur 

4,6 (4,4 til 4,9)

3,5 (3,3 til 3,8) 

3,1 (2,9 til 3,4) 

3,4 (3,1 til 3,6) 

3,5 (3,3 til 3,8)

HR*    

1,29 (1,17 til 1,43)

1,09 (0,98 til 1,21)

1

1,13(1,01 til 1,2)6

1,19(1,06 til 1,32)

Osteoporose 

23,7 %  

 22,2 %

19,8 %  

18,5 % 

19,7 %

OR** 

1,47(1,09 til 2,00)

1,26 (0,99 til 1,60)

0,92 (0,74 til 1,15) 

1,01 (0,81 til 1,27)

 

* Justeret for alder, totale indtag af energi, D vitamin, A vitamin og alkohol, BMI, højde, antal fødsler, uddannelsesniveau, fysisk aktivitetsniveau, rygestatus, brug af kosttilskud med kalk, tidligere frakturer og komorbiditet (N = 61.433)
**Yderligere justeret for kosttilskud med D vitamin, og behandling med østrogen, bisfosfonat og/eller steroid (N = 5.022)

Der var flere kvinder med osteoporose i 1 kvintil sammenlignet med øvrige (23,7 % vs. 19,9 %). Andelen i 2. til 5. kvintil var ikke signifikant forskellig.
16 % af kvinderne anvendte kosttilskud med kalk og evt. vitamin D. En inddeling af kvinderne i kvintiler på baggrund af det totale kalkindtag ændrede ikke resultaterne. Grænserne var 765, 903, 1025 og 1184 mg per dag.

Diskussion

Med forbehold for, at denne store undersøgelse er et observationsstudie og kun omhandler kvinder, stemmer resultaterne godt overens med de nordiske anbefalinger om et dagligt indtag af kalk på 800 mg. Kvinder med et mindre indtag har øget risiko for osteoporose og frakturer af enhver type inklusive hoftefrakturer. Et kalkindtag ud over det rekommanderede gav derimod ingen yderligere knoglebeskyttende effekt, og det bemærkes at et højt indtag af kalk (mere en 1200 mg per dag) var associeret med en let øget risiko for hoftebrud, om end de absolutte tal var små (NNH = 2.500 per år). Lignende er fundet i andre epidemiologiske undersøgelser, men ikke i randomiserede interventionsstudier af kortere varighed (2 til 7 år).
 
Mekanismen bag den eventuelle risikoøgning er ukendt. En mulighed er, at et højt kalkindtag via en effekt på parathyreoideahormon (PTH) hæmmer knoglernes remodellering og omsætningshastighed og ophelingen af mikrofrakturer. Hæmmet opheling af mikrofrakturer menes at være den væsentligste årsag til de såkaldte atypiske frakturer, der kan ses efter langvarig behandling med bisfosfonat ved osteoporose (5).

Det daglige indtag af kalk med kosten kan groft beregnes ud fra formlen: Kalkindtag (mg/dag) = 350 + (150 × antal glas mælk) + (200 × antal ostemadder) + (250 × antal portioner ”mælkemad” (fx surmælksprodukter og grød)).

Danskere indtager gennemsnitligt mindst 950 mg kalk om dagen gennem kosten. De fleste danskere dækker derfor allerede kalkbehovet gennem deres vanlige kost eller kan ved simple kostomlægninger sikre den daglige tilførsel af kalk uden behov for ekstra kalktilskud.


 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 13. september 2011. Kontaktperson på IRF: Bjørn Krølner, bjk@dkma.dk.
 

Referencer

  1. http://www.dfvf.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2fFiler%2fErn%c3%a6ring%2fNringsstoffer%2fNNA_2004.pdf
  2. http://www.irf.dk/download/pdf/rationelfarm_06_2010.pdf
  3. http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/studieanmeldelser/kalktilskud_og_myokardieinfarkter.htm
  4. Warensjö E, Byberg L,  Melhus H, Gedeborg R, Mallmin H, Wolk A, Michaëlsson K. Dietary calcium intake and risk of fracture and osteoporosis: prospective longitudinal cohort study. BMJ 2011; 342:d1473
  5. http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/topics/bivirkninger-og-forsoeg/bivirkninger/nyheder/bisfosfonater-kan-resultere-i-atypiske-frakturer

 

Studieanmeldelsen har været forelagt Dansk Knoglemedicinsk Selskab (DKMS) som mener, at det er sandsynligt, at personer, som vælger at have et meget stort kalkindtag (højeste kvintil i studiet), gør dette på grund af risikofaktorer for osteoporose fx familiær disposition. I den situation er det ikke overraskende, at der ses flere hoftebrud i denne gruppe.


DKMS finder ikke, at studiet er stærkt nok til at ændre på Sundhedsstyrelsens rekommandationer for kalkindtag, som hviler på en række randomiserede studier.
Selskabet påpeger at kalktilskud med fordel kan individualiseres med udgangspunkt i kostens indhold af kalk, også hos ældre.

 

Institut for Ratinel Farmakoterapi 13-09-2011

 

 

 


 

Siden sidst opdateret: 30. oktober 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top