Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Øget risiko for reinfektion efter antibiotisk behandling af akut otits media

Print

Øget risiko for reinfektion efter antibiotisk behandling af akut otits media


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Kort om studiet

  • Studiet er en spørgeskema-baseret opfølgning efter 3 år på en dobbelt-blind, randomiseret sammenligning af amoxicillin og placebo, ordineret til 168 børn i alderen 6 til 24-måneder med akut otitis media (1).
  • Resultaterne viser, at børn der får amoxicillin har 2,5 gange så høj risiko for at få et nyt tilfælde af otitis media i løbet af de følgende godt 3 år, end børn der ikke får antibiotika.
  • Der er ikke forskel på andelen af børn, som henvises til speciallæge eller får lagt dræn.

Det mener IRF

  • Resultaterne udgør endnu et argument for at være tilbageholdende med antibiotikaordination til børn med akut otitis media.
  • Antibiotika kan være velindiceret til børn under 2 år med AOM, højfebrilia og påvirket almen tilstand.
  • V-penicillin er førstevalg til behandling af AOM i Danmark.
  • Langtidspåvirkningen af V-pencillin er ikke undersøgt.

Baggrund

Akut otitis media er en hyppigt forekommende infektion hos små børn.

I metaanalyser er der fundet en absolut reduktion på 5 % i antal børn med smerte på dag 2-7 for antibiotika i forhold til placebo, men ingen indflydelse på høreproblemer, andre komplikationer eller re-infektion. Hos 50 % af børnene forsvinder tilstanden uden brug af antibiotika efter ca. 3 dage. Samtidig er brugen af antibiotika associeret med bivirkninger. Komplikationer ses sjældent i Vesten (2, 3).

 

En anden metaanalyse viser, at det formentlig er børn under 2 år med bilateral otit og børn uanset alder med flåd fra øret, som har størst effekt af antibiotisk behandling, vurderet på smerte, feber eller begge dele (4).

 

Tidligere har det hollandske forsker-team vist, at risikoen for reinfektion hhv. 4 og 11 dage (5) og 6 måneder efter behandling (6) var lige stor i amoxicillin- og i placebogruppen.

Metode

Studiet er en spørgeskema-baseret opfølgning på en dobbelt-blind, randomiseret sammenligning af 10 dages behandling med amoxicillin 40 mg/kg/dag og placebo, ordineret til 6 til 24-måneder gamle børn med akut otitis media.

Ca. 3,5 år efter undersøgelsens start udsendte man spørgeskemaer til de inkluderede børns forældre. Blindingen var opretholdt.

 

Det primære endepunkt var tilbagevendende infektion, defineret som mindst én episode med akut otit i perioden fra 6 måneder efter den initiale behandling og frem til spørgeskemaets udsendelse.

Sekundære endepunkter var henvisning til speciallæge og tubuleringer.

Alle endepunkter var forældre-rapporterede.

Resultater

Ca. 70 % (168) af de udsendte spørgeskemaer blev besvaret. Hovedparten (95 %) af de forældre, der besvarede skemaerne, var stadig blindede i forhold til, hvilken behandling barnet i sin tid havde fået.

 

De inkluderede børn var gennemsnitligt 13,5 måneder gamle ved randomisering, ca. 20 % blev ammet i ≥ 6 måneder, ca. 20 % gik i institution og ca. 30 % kom fra hjem, hvor der blev røget. I de første 6 måneder efter den initiale behandling havde 32 % af de amoxicillinbehandlede børn fået mindst endnu én antibiotikakur, mod 40 % af de placebobehandlede (P=0,34).

 

I amoxicillingruppen havde 63 % haft et nyt tilfælde af otitis media mod 43 % i placebogruppen, resulterende i en statistisk signifikant risikodifferens på 20 % [95 % CI 5 - 35 %]. Efter justering for mulige confoundere som køn, allergi og tilbagevendende otit i anamnesen var odds ratio 2,5 [95 % CI 1,2 til 5,0].

 

Betragtes kun de børn, som ikke fik antibiotika i de første 6 måneder efter index-behandlingen var forskellen endnu større: Risikodifferensen var her 32 % [95 % CI 13 til 51 %], og odds ratio 4,4 [95 % CI 1,7 til 11,5].

 

I amoxicillingruppen blev 31 % henvist til speciallæge, mod 30 % i placebogruppen. 21 % vs. 30 % fik lagt dræn, resulterende i en ikke-signifikant risikodifferens på - 9 % [95 % CI -23 til 4 %].

Diskussion

Studiets største svaghed er risikoen for, at kun forældre til børn med gentagne infektioner besvarede spørgeskemaet. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet, da de 168 inkluderede børns baseline karakteristika ikke afviger fra den samlede populations.

 

En anden risiko er, at de deltagende forældre af forskellige årsager enten over- eller underrapporterede. Da forældrene ved besvarelsen stadig ikke vidste, hvilken behandling deres barn havde fået, må risikoen dog antages at være lige stor i de to grupper.

 

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

Referencer

1. Bezáková N, Damoiseaux RAMJ, Hoes AW et al. Recurrence up to 3.5 years after antibiotic treatment of acute otitis media in very young Dutch children: survey of trial participants. BMJ 2009; 339:b2525 doi:10.1136/bmj.b2525

 

2. Del Mar CB. Are antibiotics indicated as initial treatment for children with acute otitis media? A meta-analysis. BMJ 1997;314:1526-31.

 

3. Glasziou PP, Del Mar CB, Sanders SL et al. Antibiotics for acute otitis media in children (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 2, 2003.

 

4. Rovers MM, Glasziou PG, Appelman CL et al. Antibiotics for acute otitis media: a meta-analysis with individual patient data. Lancet 2006;368:1429-34.

 

5. Damoiseaux RAMJ, Van Balen FAM, Hoes AW et al. Primary care based randomised, double blind trial of amoxicillin versus placebo for acute otitis media in children aged under 2years. BMJ 2000; 320;350-4.

 

6. Damoiseaux RAMJ, Rovers MM, Van Balen FAM et al Long-term prognosis of acute otitis media in infancy: determinants of recurrent acute otitis media and persistent middle ear effusion. Family Practice 2006; 23: 40-5.

 

 

Anmeldelsen har været forelagt Dansk Selskab for Otolaryngologi – Hoved & Halskirurgi samt DSAM, som havde enkelte kommentarer.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 31. august 2009


 

Siden sidst opdateret: 16. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top