Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv NSAID og risiko for atrieflimren

Print

NSAID og risiko for atrieflimren


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Kort om studiet


Sammenhængen mellem brug af NSAID og risikoen for atrieflimren/-flagren er undersøgt i en dansk case-control undersøgelse (1). Analysen inkluderer ikke ibuprofen i styrken 200 mg og acetylsalicylsyre (ASA).
32.602 personer med diagnosen atrieflimren/-flagren i perioden 1999 til 2008 indgår sammen med 325.918 alders og køn matchede kontroller.

Brugere af NSAID blev inddelt i nuværende og nylige brugere. Nuværende brugere blev inddelt i nye brugere og langtidsbrugere.

Konditionel logistisk regression blev anvendt til beregning af odds ratio (OR).

2.925 cases (9 %) og 21.871 kontroller (7 %) var nuværende brugere af ikke selektive NSAID eller COX-2 hæmmere.


Tabel 1. OR for atrieflimren/-flagren ved brug af NSAID sammenlignet med ingen brug.

 

OR

95 % CI

Ikke selektiv NSAID

1,33

1,26 til 1,41

COX 2 inhibitorer

1,50

1,42 til 1,59

OR justeret for alder, køn og risikofaktorer for atrieflimren

Ikke selektiv NSAID

1,17

1,10 til 1,24

COX 2 inhibitorer

1,27

1,20 til 1,34

OR for nye brugere af NSAID justeret for alder, køn og risikofaktorer for atrieflimren

Ikke selektiv NSAID

1,46

1,33 til 1,62

COX 2 inhibitorer

1,71

1,56 til 1,88

 

Det mener IRF

  • Brugen af non-selektive NSAID (eksklusiv ASA) og COX2 hæmmere ser i denne store case-control undersøgelse ud til at øge risikoen for udvikling af atrieflimren i ringe grad. Fire til syv ekstra tilfælde af atrieflimren per 1.000 nye brugere af NSAID per år.
  • Naproxen og ibuprofen synes også i denne undersøgelse at besidde de laveste risici.
  • Tidligere restriktive rekommandationer for anvendelse af NSAID (laveste mulige dosis i kortest mulige tid med særlig fokus på ældre) underbygges af dette fund.

 

Baggrund

Atrieflimren optræder hos 0,5 % af personer i alderen 50-59 år og hos mere end 10 % hos personer i alderen 80-89 år.
Brug af NSAID kan tænkes at øge risikoen for udvikling af atrieflimren som følge af væskeretention, elektrolytforstyrrelse og øgning BT.
Det er fundet, at brug af NSAID er forbundet med øget risiko for atrieflimren (2).

 

Metode

Denne case-control undersøgelse er foretaget i det nordlige Danmark (population 1,7 milioner). Undersøgelsen omfattede perioden 1999 til 2008. Patienter er identificeret gennem Landspatientregisteret og medicinbrug gennem Lægemiddeldatabasen i Nordjylland.
Der blev udvalgt 10 kontroller matchet for alder og køn for hvert tilfælde af atrieflimren blandt brugere af de undersøgte lægemidler.
Nuværende brugere var personer, der havde indløst en recept på NSAID indenfor 60 dage fra første diagnose på atrieflimren.. Nuværende brugere blev opdelt i langtidsbrugere, som havde indløst recept mere end 60 dage tidligere og nye brugere, hvor det var første recept siden 1999. Ikke-brugere var personer, der gennem det sidste år ikke havde indløst recept på NSAID.


Tilfældene blev stratificeret efter potentielle confoundere:

  • Alkoholisme
  • Cancer
  • Kardiovaskulær sygdom og medicin for kardiovaskulær sygdom
  • Kronisk nyresygdom
  • KOL
  • Diabetes
  • Thyreoideasygdom
  • Leversygdom/kronisk pankreatitis
  • Artrose
  • Rheumatoid artrit (RA)
  • Systemisk bindevævssygdom

Konditionel logistisk regression blev anvendt til beregning af OR for atrieflimren/-flagren.blandt personer med nuværende, ny, langtids og nylig brug af non-selektive NSAID eller COX-2 hæmmere.
Analyserne blev gentaget i prædefinerede undergrupper: køn, alder, kardiovaskulær sygdom, kronisk nyresygdom, artrose, RA og systemisk bindevævssygdom.
Analyserne blev gentaget for de 6 hyppigst anvendte NSAID.

 

Resultater

Der var 32.602 cases og 325.918 kontroller.
Den mediane alder af deltagerne var 75 år. 54 % var mænd.
81,1 % havde tidligere fået diagnostiseret kardiovaskulær sygdom mod 58,7 % i kontrolgruppen.
Cancer, KOL eller astma, diabetes, brug af glukokortikoid, hyperthyreoidisme og artrose forekom hyppigere blandt deltagerne end blandt kontrollerne.


Den øgede risiko ved NSAID var mest markant for nye brugere af NSAID både ikke-selektive NSAID og COX 2-hæmmere.
Stratificeret analyse viste ikke tegn på modificeret effekt af køn, artrose, eller systemisk bindevævssygdom.
Risikoen for atrieflimren associeret med NSAID var størst hos de ældste.
Blandt patienter med kronisk nyresygdom var OR for atrieflimren 2,87 (CI 1,53 til 5,38) for nye brugere af COX 2-hæmmere og 1,75 (CI 1,11 til 2,77) for langtidsbrugere af ikke-selektive NSAID.
Blandt patienter med RA var OR 2,49 (CI 1,40 til 4,42) for nye brugere af COX 2-hæmmere og 1,44 (CI 1,01 til 2,03) for langtidsbrugere af ikke-selektive NSAID.

 

Tabel 2. Association mellem brug af NSAID og atrieflimren/-flagren.

 

                     OR (95 % CI)

 

Antal cases/kontrol

Ikke justeret

Justeret

Ingen brug

24.593/260.139

1,00 (reference)

1,00 (reference)

Ikke-selektive NSAID

Nuværende brugere

1.385/10. 985

1,33 (1,26 til 1,41)

1,17 (1,10 til 1,24)

Nye brugere

   480/   3.197

1,59 (1,44 til 1,75)

1,46 (1,33 til 1,62)

Langtidsbrugere

   905/  7.788

1,23 (1,14 til 1,32)

1,05 (0,98 til 1,13)

Nylige brugere

2,315/20.453

1,20 (1,14 til 1,25)

1,09 (1,04 til 1,14)

COX-2hæmmere

Nuværende brugere

1.540/10.886

1,50 (1,42 til 1,59)

1,27 (1,20 til 1,34)

Ældre Cox-2

   977/  6.981

1,49 (1,39 til 1,60)

1,31 (1,22 til 1,40)

Nye Cox-2

   448/  3.119

1,51 (1,37 til 1,67)

1,20 (1,09 til 1,33)

Nye brugere

   561/  3.088

1,93 (1,76 til 2,11)

1,71 (1,56 til 1,88)

Langtidsbrugere

   979/  7.798

1,33 (1,24 til 1,43)

1,10 (1,03 til 1,18)

Nylige brugere

     79/     458

1,79 (1,41 til 2,27)

1,47 (1,15 til 1,87)

 

Tabel 3. Association mellem brug af individuelle NSAID og atrieflimren/-flagren for nye brugere.

 

Justeret OR

95 % CI

Ibuprofen

    1,43

1,28 til 1,59

Naproxen

    1,44

0,97 til 2,12

Diclofenac

    1,73

1,55 til 1,97

Etodolac

    1,51

1,17 til 1,95

Celecoxib

    1,83

1,44 til 2,34

Rofecoxib

    1,59

1,24 til 2,02

 

Diskussion

Den relative øgning af risiko svarede til ca. 4 ekstra tilfælde af atrieflimren per år per 1.000 nye brugere af ikke-selektive NSAID og 7 ekstra tilfælde per år per 1.000 nye brugere af COX 2-hæmmere. Risikoen var størst for ældre personer. Patienter med kronisk nyresygdom eller RA havde særlig øget risiko ved start på COX 2-hæmmere.
Atrieflimren og –flagren blev betragtet samlet. Resultaterne skyldtes hovedsagelig atrieflimren.
Undersøgelsen var ikke i stand til at skelne mellem paroxystisk, persisterende og permanent atrieflimren.
Der mangler information om ibuprofen i styrken 200 mg, som sælges uden recept og stod for 30 % af det totale salg i studieperioden, samt brugen af produkter indeholdende ASA. Det betyder, at estimaterne er undervurderede.
Resultaterne kan være påvirkede af confounding især af inflammatoriske tilstande, som har initieret brug af NSAID. Undersøgelsen mangler data om BMI. Fedme er associeret med artrose, som er blandt de vigtigste indikationer for behandling med NSAID.
Der er i undersøgelsen ikke undersøgt for dosis-respons relation.

 

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, august 2011.

 

Referencer

  1. Schmidt M, Christiansen CF, Mehnert F et al. Non-steroidal anti-inflammatory drug use and risk of atrial fibrillation or flutter: population based case-control study. BMJ. 2011;343:d3450.
  2. De Caterina R, Ruigómez A, Rodríguez LA. Long-term use of anti-inflammatory drugs and risk of atrial fibrillation. Arch Intern Med 2010;170:1450-5.


Studieanmeldelsen har været forelagt Dansk Cardiologisk Selskab, som skrev:

Kort vurdering af IRFs anmeldelse:

Anmeldelsen ”NSAID og risiko for atrieflimren” fra IRF består af en kritisk gennemgang og vurdering af det danske epidemiologiske studie. Hvert afsnit i den originale artikel er grundigt gennemgået. I diskussions afsnittet er der fremhævet visse mangler ved studiet bl.a. at der mangler information om ibuprofen 200 mg. På denne baggrund konkluderes at ”estimaterne er undervurderede” hvilket jo ikke vides, hvorfor en opblødning ”estimaterne kan være undervurderede” ville være mere hensigtsmæssig. Endvidere kunne man godt have påpeget, at der synes at være betydelig forskel mellem de 2 grupper – Cases og Controls. Ud fra tabel 1 synes der at være flere hjertepatienter blandt cases vurderet ud fra brugen af kardiovaskulære farmaka. Selvom der formentlig er taget højde for denne confounding kan resultaterne været påvirket heraf. Endvidere kunne det støtte hypotesen om at væskeretention, elektrolytforstyrrelser og øgning af blodtrykning kan øge risikoen for atrieflimren i sig selv. Konklusionen ”Det mener IRF” synes at være afbalanceret i forhold til de foreliggende data.

 

Kort statement hvad DCS mener om dette arbejde:

Dette relativt store danske case-kontrol studie viser at brugen af NSAID giver en ganske let øgning af risikoen for udvikling af atrieflimren i størrelsesorden 4 til 7 ekstra tilfælde af atrieflimren per 1000 nye brugere af NSAID per år. Ibuprofen og naproxen synes at medføre den laveste risiko. Nødvendig anvendelse af NSAID specielt til hjertepatienter bør således med fordel være med laveste mulige effektive dosis i en begrænset periode i lighed med tidligere rekommendationer. 


Henrik Kjærulf Jensen og Christian Gerdes


 

Siden sidst opdateret: 16. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top