Du er her: IRF Anmeldelser Studieanmeldelser Studieanmeldelser arkiv Metaanalyse – Ingen klinisk forskel på kopipræparater og originalpræparater

Print

Metaanalyse – Ingen klinisk forskel på kopipræparater og originalpræparater


Bemærk at denne anmeldelse er mere end ét år gammel. Indholdet afspejler derfor ikke nødvendigvis IRFs nuværende holdning.


Kort om metaanalysen

  • Forfatterne lavede en systematisk litteratursøgning for at sammenligne effekten af originalpræparater og kopipræparater, som anvendes mod hjerte- karsygdom. Samtidigt undersøgte de hvilke synspunkter om generisk substitution, der bliver udtrykt i videnskabelige tidsskrifters ledende artikler (1).
  • Klinisk ækvivalens blev fundet for 7 af 7 randomiserede studier (RCT’s) om betablokkere, 10 af 11 RCT’s om diuretika, 5 af 7 RCT’s om calciumkanalhæmmere, 3 af 3 af RCT’s om trombocythæmmere, 2 af 2 RCT’s om statiner, 1 af 1 RCT om ACE-hæmmere, 1 af 1 RCT om alfablokkere og i 5 af 5 RCT’s om warfarin.
  • Den aggregerede effect size var -0,03 (95 % konfidensinterval (CI) -0,15 til 0,08), hvilket indikerer et næsten fuldstændigt overlap af normalfordelingerne i de grupper som havde fået originalpræparat eller kopipræparat.
  • Der var således ingen holdepunkter for, at originalpræparaterne var bedre eller dårligere end kopipræparaterne.
  • Alligevel blev der i 53 % af de ledende artikler udtrykt en negativ holdning til generisk substitution.

Det mener IRF

  • Både videnskabelige undersøgelser og klinisk evidens taler for, at kopipræparater og originalpræparater er ligeværdige. Det billigste synonympræparat bør vælges!
  • Generisk substitution medfører store besparelser, hvilket muliggør, at flere patienter i det danske sundhedsvæsen kan få en bedre behandling.

Baggrund

Unødvendigt høje lægemiddeludgifter tager ressourcer fra andre områder i sundhedssektoren og risikerer at påvirke patienternes compliance negativt (2-4).

 

Generisk substitution på apoteket til billigste synonympræparat har været en vigtig måde for samfundet at reducere lægemiddeludgifterne på. De generiske præparater (her kaldt ”kopipræparater”) er kemisk ækvivalente med originalpræparaterne, men kan afvige med hensyn til farve, form, fyld og bindemiddel. Der vil dog altid på gruppeniveau være samme mængde virksomt lægemiddel, der optages til blodbanen fra kopipræparater som fra originalpræparater (5).

 

Der har i Danmark været en løbende debat om, hvorvidt kopipræparaterne rent faktisk har den samme kliniske effekt som originalpræparaterne (6-11). Der har været mange holdninger, men ikke meget evidens på området.  Der er nu publiceret en meta-analyse, der kaster lys over problematikken (1).

 

Metode

Forfatterne fokuserede på lægemidler med effekt på hjerte- karsygdomme. De udgik fra en systematisk litteratursøgning for perioden 1984-2008 i MEDLINE, EMBASE og International Pharmaceutical Abstracts (IPA). Studier blev inkluderet i analysen, hvis de sammenlignede et originalpræparat og mindst et kopipræparat, og sammenligningen inkluderede mindst et klinisk endepunkt (fx puls eller blodtryk), en klinisk laboratoriemåling (fx INR eller LDL-kolesterol), morbiditet, mortalitet eller forbrug af sundhedsydelser (fx sygehusindlæggelser). Både randomiserede og observationelle studier blev inkluderet. Dyrestudier og artikler skrevet på et andet sprog end engelsk blev ekskluderet.

 

Lægemidlerne blev inddelt efter, om de havde et bredt eller smalt terapeutisk indeks. For lægemidler med et smalt terapeutisk indeks er der en forholdsvis lille forskel mellem effektiv dosis og dødelig eller giftig dosis. Det gælder fx warfarin og nogle antiarytmika.

 

Resultatet blev målt i ”effect size”, hvilket er forskellen mellem grupperne divideret med standarddeviationen. Effect size kan beskrives graden af forskydning af en normalfordelingskurve (figur 1). Effect size på mindre end 0,2 blev vurderet som meget lille, mens effect size på mere end 0,8 blev vurderet som stor.

 

 

Figur 1. Illustration af begrebet ”effect size” (ES)

Figur 1. Illustration af begrebet ”effect size” (ES)

 

 

Parallelt vurderede forfatterne de synspunkter om generisk substitution, der blev udtrykt i ledende artikler (”editorials”). De ledende artikler blev klassificeret som positive, negative eller neutrale til generisk substitution.   

 

Studiet blev delvis finansieret af et legat fra Attourney General Prescriber and Consumer Education Grant Program. En af forfatternes arbejde blev støttet af et forskningsbureau på Harward-universitetet, en anden forfatter var støttet af National Institute of Ageing, mens en tredje modtog støtte fra National Heart, Lung and Blood Institute. Studiet var således finansielt uafhængigt af såvel originalpræparatproducenter som kopipræparatproducenter.

 

Sponsorerne havde ingen indflydelse på design eller gennemførelse af studiet, dataindsamling, analyse, fortolkning, artikelskrivning eller godkendelse af artiklen.  

 

Resultater

  • 47 studier kunne inkluderes i analysen. Det drejede sig om 38 randomiserede studier og 9 retrospektive studier. 13 af studierne gjaldt lægemidler med smalt terapeutisk indeks. En tredjedel af studierne gjaldt raske unge forsøgspersoner.
  • Klinisk ækvivalens blev fundet for 7 af 7 randomiserede studier (RCT’s) om betablokkere, 10 af 11 RCT’s om diuretika, 5 af 7 RCT’s om calciumkanalhæmmere, 3 af 3 RCT’s om trombocythæmmere, 2 af 2 RCT’s om statiner, 1 af 1 RCT om ACE-hæmmere og 1 af 1 RCT om alfablokkere.
  • For lægemidler med smalt terapeutisk indeks blev der fundet klinisk ækvivalens i 5 af 5 RCT’s om warfarin.
  • Den aggregerede effect size var -0,03 (95 % konfidensinterval (CI) -0,15 til 0,08), hvilket indikerer et næsten fuldstændigt overlap i normalfordelingerne for de grupper som havde fået originalpræparat eller kopipræparat.
  • Der var således ingen holdepunkter for at originalpræparaterne var bedre eller dårligere end kopipræparaterne.
  • Man fandt 43 ledende artikler om generisk substitution. 53 % af artiklerne udtrykte en negativ holdning til generisk substitution, mens 28 % udtrykte en positiv holdning. For lægemidler med smalt terapeutisk indeks udtrykte 67 % af de ledende artikler en negativ holdning til generisk substitution.
  • I 43 % af de ledende artikler, der var publiceret i perioden 2000-2008, blev der fortsat udtrykt en negativ holdning til generisk substitution.

 

Diskussion

Det kan opfattes som indlysende, at der må være samme kliniske effekt af to præparater, som indeholder samme mængde virksomt stof, og for hvilke samme mængde af det virksomme stof bliver optaget i blodbanen. Denne meta-analyse fastslår, at al klinisk evidens på det kardiovaskulære område også peger i den retning. I stort set alle undersøgelser og for hvert eneste lægemiddel blev der fundet klinisk ækvivalens mellem kopipræparater og originalpræparater.

 

Med den baggrund kan det virke paradoksalt, at der i mere end halvdelen af de ledende artikler blev udtrykt en negativ holdning til generisk substitution. Forfatterne til disse editorials må simpelthen have baseret deres holdninger til generisk substitution på noget andet end evidens.

 

Den skepsis mod kopipræparater, der blev udtrykt i de ledende artikler, gælder paradoksalt nok ikke de ændringer i den farmaceutiske formulering, som producenten af et originalpræparat indimellem gennemfører. Der er i hvert fald ikke i Danmark rejst tvivl om, hvorvidt Remeron Smelt, Imigran Sprint, Coversyl Novum eller Zofran smeltetablet kan bruges som substitut for de oprindelige præparationer på trods af, at markedsføringstilladelserne for disse præparater er baserede på påvisning af bioækvivalens fuldstændig på samme måde som for kopipræparaterne (5). Netop i forbindelse med patentudløb er det ikke ualmindeligt, at originalprocenten markedsfører nye produkter med henvisning til bioækvivalens-studier.

 

Ressourcerne på sundhedsområdet er begrænsede og kan kun bruges en gang. Generisk substitution medfører store besparelser, hvilket muliggør, at flere patienter kan få en bedre behandling. Både sund fornuft og klinisk evidens taler for, at kopipræparater er klinisk ligeværdige med tilsvarende originalpræparater.

 

 

IRF kan kontaktes på irf@dkma.dk

Referencer

  1. Kesselheim AS, Misono AS, Lee JL et al. Clinical equivalence of generic and brand-name drugs used in cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis. JAMA 2008;300:2514-26.
  2. Balkrishnan R. Predictors of medication adherence in the elderly. Clin Ther 1998;20:764-71.
  3. Ellis JJ, Erickson SR, Stevenson JG et al. Suboptimal statin adherence and discontinuation in primary and secondary prevention populations. J Gen Intern Med 2004;19:638-45.
  4. Van Wijk BL, Klungel OH, Heerdink ER. Generic substitution of antihypertensive drugs: does it affect adherence? Ann Pharmacother 2006;40:15-20.
  5. Thirstrup S. Godkendelse af generika. Rationel Farmakoterapi nr. 3 2006. http://irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/2006/godkendelse_af_generika.htm
  6. Schnohr P. Kopipræparater/rekommandationslister. Ugeskr Læger 2004;166:3220.
  7. Lindberg M. Kopipræparater, kvalitetskontrol og forskning. Ugeskr Læger 2004;166:3624.
  8. Ersgaard HV. Kopipræparater. Ugeskr Læger 2005;167(38):3609.
  9. Sales Y. Til forsvar for kopimedicinen. Ugeskr Læger 2006;168:3387.
  10. Marfelt B. Kopier kan true patienternes sikkerhed. Ingeniøren. 22. maj 2005. http://ing.dk/artikel/64173-kopier-kan-true-patienternes-sikkerhed?highlight=Sandoz.
  11. Lægemiddelindustriforeningen. Tal med mening: Kopimedicin øger fejlmedicinering. 18. september 2008. http://www.lifdk.dk/sw38746.asp.

Til toppenTil toppen

 

Siden sidst opdateret: 16. november 2013 Print Printspacer Tip en ven Tip en ven/kollega spacerTil top Til top